Translate

Søg i denne blog

mandag den 1. marts 2021

2 DANIESL BOG

    LINK 



 

2 DANIELS BOG 1933 OPDATERET NO COPYRIGHT


1.I sit andet regeringsår drømte Nebukadnezar, og hans sind blev uroligt, så han ikke kunne sove 2 Så lod kongen drømmetyderne, manerne, sandsigerne og Kaldæerne kalde, for at de skulle fortælle ham, hvad han havde drømt. De kom og trådte frem for kongen.


3 Da sagde kongen til dem:

Jeg har haft en drøm, og mit sind falder ikke til ro, før jeg får at vide, hvad den betyder.


4 Kaldæerne svarede kongen (på Aramaisk )

Kongen leve evigt! Fortæl dine slaver drømmen, så skal vi fortælle dig hvad den betyder.


5. Kongen svarede Kaldæerne:

Mit ord står fast! Hvis I ikke både fortæller mig drømmens betydning, og udlægger den, skal I hugges sønder og sammen og jeres huse skal gøres til affalds-bunkr; 6.men gengiver I mig drømmen og fortæller i mig dens betydning, får I givet rigdom og gaver, og stor ære af mig. Gengiv mig, derfor drømmen og fortæl mig hvad den betyder!


7. De svarede kongen.

Fortæl dine slaver om drømmen, så skal vi udlægge den for dig ,og fortæl hvad den betyder.


8 Kongen svarede:

Nu ved jeg da, at I kun søger at vinde tid, fordi I ser, mit ord står fast, 9 så jeres dom over jer, hvis i ikke udlægger drømmen for mig sker. Det er derfor. I er blevet enige om at lyve overfor mig, og føre mig bag lyset, til der kommer andre tider. Fortæl mig derfor hvad jeg drømte, så jeg kan vide, I også kan udlægge den for mig.


10 Kaldæerne svarede Kongen:

Der findes ikke et menneske på jorden, som kan sige, hvad kongen ønsker at vide; aldrig har jo heller nogen konge, hvor stor og mægtig han end var, krævet sådan noget af nogen drømmetyder, maner eller Kaldæer; 11 hvad kongen kræver, er umuligt, og der er ingen, som kan fortælle kongen det, undtagen guderne, og de bor ikke hos de dødelige.


Da blev kongen vred over og meget harmfuld, så vred at han befalede12 at alle Babels videnskabsmænd, skulle henrettes.


13Da nu Befalingen var udgået, og man skulle til at slå videnskabsmændene ihjel, ledte man også efter Daniel og hans venner for at slå dem ihjel. 14 Da henvendte Daniel sig med kloge og vel overvejede ord til Arjok, toplederen for kongens livvagt, som var draget ud for at slå Babels videnskabsmænd ihjel. 15 Han spurgte Arjok, kongens topleder: Hvorfor er så skarp en befaling kommet fra Kongen? Da Arjok havde sat ham ind i Sagen, 16 gik Daniel ind til kongen og bad ham give en frist til ham, så skulle han nok udlægge drømmen for kongen.


17 Så gik Daniel hjem og satte sine venner Hananja, Misjael og Azarja ind i sagen, 18 og han pålagde dem at bede Himmelens Gud om barmhjertighed, så han åbenbarede hemmeligheden, for at Daniel og hans venner ikke skulle blive henrettet med Babels andre videnskabsmænd.


19 Da blev hemmeligheden åbenbaret Daniel i et syn om natten, og Daniel priste Himmelens Gud, 20 og sagde: Lovet være Guds navn, Jahve, fra Evighed og til Evighed, fordi, ham tilhører visdom og styrke! 21 Han lader tider og år skifte, afsætter og indsætter konger, giver de kloge deres visdom og de indsigtsfulde deres viden; 22 han åbenbarer det dybe og skjulte; han ved, hvad mørket gemmer, og Lyset bor hos ham. 23 Dig, mine fædres Gud, takker og priser jeg, fordi du gav mig visdom og styrke, og nu har fortalt mig, hvad vi bad dig om; fordi, hvad Kongen vil vide, har du fortalt os!


24 Da gik Daniel til Arjok, hvem kongen havde befalet at henrette Babels videnskabsmænd, og sagde til ham: Henret ikke Babels videnskabsmænd, men før mig frem for kongen, så vil jeg fortælle han helt præcis om drømmen 25 Så førte Arjok i en fart Daniel frem for kongen og sagde til ham: Jeg har blandt de bortførte Judæere fundet en mand, som vil tyde kongen drømmen!


26 Kongen spurgte Daniel, som havde fået navnet Beltsazzar:

Er du i stand til at fortælle mig den drøm, jeg har haft, og udlægge den?


27 Daniel svarede kongen:

Den hemmelighed, kongen ønsker at vide, kan videnskabsmænd, manere, drømmetydere og stjernetydere ikke fortælle til kongen; 28 men der er en Gud i Himmelen, som åbenbarer hemmeligheder, og han har fortalt kong Nebukadnezar, hvad der skal ske i de sidste dage:


29 Du tænkte, o konge, på dit leje over, hvad der skal ske i fremtiden, og han, som åbenbarer hemmeligheder, fortalte dig, hvad der skal ske. 30 Og mig er den hemmelighed blevet fortalt, ikke ved nogen visdom, som jeg har forud for alle andre levende væsener, men for at drømmen kan blive udlagt kongen, så du kan kende dit hjertes tanker.


31 Du så, o konge, for dig en kæmpe billedstøtte; den billedstøtte var stor og dens glans uendelig stærk; den stod foran dig, og dens udseende var forfærdeligt. 32 Billedstøttens hoved var af fint guld, bryst og arme af sølv, mave og hofter af kobber. 33 benene af jern og fødderne halvt af jern og halvt af ler. 34 Det så du, indtil en sten blev reve løs, dog ikke ved menneskehænder, og ramte billedstøttens jern og lerfødder og knuste dem; 35 og på een gang knustes jern, ler, kobber, sølv og guld og blev som avner fra sommerens tærskepladser, og vinden bar det sporløst bort; men stenen, som ramte billedstøtten, blev til et stort bjerg, der fyldte hele jorden. 36 Sådan var drømmen, og nu vil jeg udlægge den for Kongen:


37 Du, o konge, kongernes konge, hvem Himmelens Gud gav kongedømme, magt, styrke og ære, 38 i hvis hånd han gav menneskene, så langt omkring de end bor, markens dyr og himmelens fugle, så han gjorde dig til regent over dem alle du er hovedet, som var af guld. 39 Men efter dig skal der komme et andet rige, ringere end dit, derefter igen et tredje rige, som er af kobber, og hvis herredømme skal strække sig over hele jorden.


40 Siden skal der komme et fjerde rige, stærkt som jern.

Jern knuser og destruerer alt; og som jern destruerer, skal det knuse og destruere alle nationerne. 41 Men når du nu så fødderne og tæerne halvt af pottemagerler og halvt af jern, betyder det, at det skal være et nation uden sammenhold; på trods af det, skal det have noget af jernets fasthed, du så jo selv, at jern var blandet med ler. 42 At tæerne var halvt af jern og halvt af ler, betyder, at nationen delvis skal være stærkt, delvis svagt. 43 Når du så, at jernet var blandet med ler, betyder det, at de skal indgå ægteskaber med hinanden, alligevel vil de ikke indbyrdes holde sammen, lige så lidt som jern kan blandes med ler, sådan bliver det.


44 Men i de kongers dage vil Himmelens Gud oprette et Rige, som aldrig i Evighed skal forgå. og Herredømmet skal ikke gå over til noget andet folk; det skal knuse og tilintetgøre alle de nationer, men selv stå i al Evighed. 45. Du så jo, at en sten blev revet løs fra Klippen, ikke ved menneskehænder, og knuste jern, ler, kobber, sølv og guld. En stor Gud har forkyndt kongen, hvad der skal ske herefter; og drømmen er sand og tydningen troværdig.


46 Så faldt Kong, Nebukadnezar på sit ansigt og bøjede sig for Daniel, og han bød, at man skulle bringe ham ofre og røgelse. 47 Og, kongen sagde til Daniel I sandhed, jeres Gud er gudernes Gud og kongernes Herre, og han kan åbenbare hemmeligheder, siden du har kunnet gøre den her hemmelighed synlig for os. 48 Derefter ophøjede kongen Daniel og, gav ham mange store gaver, og han satte ham til regent over hele landsdelen Babel og til hovedleder over alle Babels videnskabsmænd. 49 På Daniels bøn overgav kongen Sjadrak, Mesjak og Abed Nego til at styre landsdelen Babel, Daniel selv blev i kongens gård.