48 ESAJAS

     LINK 

48 ESAJAS 1933 OPDATERET NO COPYREIGHT

1. Hør det her, du Jakobs hus, I, som kaldes med Israels navn og er kommet fra Judas kilde, som sværger ved Herrens navn (Jahve) og priser Israels Gud - alligevel ikke ærligt og sandt - 2 fra den hellige by har de jo navn, deres støtte er Israels Gud, hvis navn er Hærskarers Herre:

3 Jeg forudsagde det, som er sket, af min mund gik det ud, så det hørtes, brat greb jeg ind, og det indtraf. 4 Fordi stivsindet er du, det ved jeg, din nakke et jernbånd, din pande af kobber. 5 Jeg sagde det forud til dig, forkyndte det, før det indtraf, at du ikke skulle sige: Det gjorde mit billede, mit skårne og støbte bød det. 6 Du hørte det, se det nu alt! Og vil I mon ikke stå ved det?

Fra nu af forkynder jeg nyt, skjulte ting, du ikke kender; 7 nu skabes det, ikke før i dag har I ikke hørt det, så at du ikke skulle sige: Jeg vidste det. 8 Du har hverken hørt eller vidst det, det kom dig ikke for dine ører før før. Fordi jeg ved, du er troløs hele vejen igennem, fra mors liv hed du frafalden; 9 for mit navns skyld holder jeg vreden hen, for min ære vil jeg skåne, ikke udrydde dig. 10 Se, jeg smeltede dig sølv, blev det ikke prøvet af dig i lidelsens ovn. 11 For min egen skyld griber jeg ind; fordi hvor krænkes dog ikke mit navn! Jeg giver ikke andre min ære.

12 Hør mig dog nu, o Jakob, Israel, du, som jeg kaldte:

Mig er det, jeg er den første, også jeg er den sidste. 13 Min hånd har grundlagt jorden, min højre udspændt himlen; så snart jeg kalder på dem, møder de alle frem.

14 Sammel jer alle og hør:

Hvem af dem forkyndte mon det? Min ven fuldbyrder min vilje på Babel og Kaldæernes slægt. 15 Jeg, har talt og kaldt ham, fik ham frem, hans vej lod jeg lykkes.

16 Kom her til mig og hør:

Jeg talte ikke først i det skjulte, jeg var der, så snart det skete. Og nu har den Herre Herren (Jahve) sendt mig med sin Ånd. 17 Så siger Herren(Jahve), din genløser, Israels Hellige: Jeg er Herren, din Gud, som lærer dig, hvad der gavner, leder dig ad vejen, du skal gå. 18 Ak, lyttede du til mine bud! Da blev din fred som floden, din retfærdighed som havets bølger, 19 da blev dit afkom som sandet, din livsfrugt talløs som sandskorn; dit navn skulle ikke slettes ud og ikke lægges øde for mit ansigt.

20 Gå ud af Babel, flygt fra Kaldæa, kundgør, forkynd det med jublende Røst, udspred det lige til Jordens ende, sig: Herren har genløst Jakob, sin tjener, 21 lod dem gå gennem ørken, de tørstede ikke, lod vand vælde frem af klippen til dem, kløvede klippen, så vand strømmed ud.

22 De gudløse har ingen fred, siger Herren.

47 ESAJAS

       LINK 

47 ESAJAS 1933 OPDATERET NO COPYREIGHT

1. Stig ned, sid i støvet, du jomfru, Babels datter, sid uden trone på jorden, Kaldæernes datter! Du skal ikke mere kaldes den fine, forvænte! 2 Tag fat på kværnen, mal mel, læg sløret bort, løft slæbet, blot dine ben og vad over strømmen! 3 Din blusel skal blottes, din skam skal ses.

Hævn tager jeg uden skånsel, siger vor Genløser, 4 hvis Navn er Hærskarers Herre,Jahve, Israels Hellige.

5 Sid tavs og gå ind i mørke, Kaldæernes datter, du skal ikke mere kaldes rigernes dronning! 6 Jeg vrededes på mit folk, vanærede min arv, gav dem hen i din hånd; du viste dem ingen medlidenhed, du lagde dit tunge åg på oldingens nakke.

7 Du sagde:

Jeg bliver evindelig evigheds dronning. Du tog dig det ikke til hjerte, brød dig ikke om enden. 8 Så hør nu, du yppige, du, som sidder i tryghed, som siger i hjertet: Kun jeg, og ellers ingen! Aldrig skal jeg sidde enke, ikke kende til barnløshed. 9 Begge dele skal ramme dig brat samme dag, barnløshed og enkestand ramme dig i fuldeste mål, dine mange trylleord, dit meget trolddom til trods, 10 selvom du tryg i din ondskab sagde: ingen ser mig. Din visdom og viden var det, der ledte dig vild, så du sagde i hjertet: Kun jeg, og ellers ingen!

11 Dig rammer et onde, du ikke kan købe bort, over dig falder et ulykke, du ikke kan betale, Undergang rammer dig brat, når mindst du aner det. 12 Kom med din trolddom og med dine mange trylleord, med hvilke du gjorde dig så stor umage med fra din ungdom, om du kan glatte ud på det, og skræmme det bort. 13 Med alle dine rådgiver sled du dig træt, lad dem møde, lad himmelgranskerne frelse dig, stjernekiggerne, som måned efter måned fortalte dig, hvad der skal ske! 14 Se, de er blevet som strå, de, fortæres af ild, de frelser ikke deres liv fra ildens magt. Ingen glød til varme, ikke noget bål at sidde ved! 15 Sådan får du ud af dem du gjorde dig så stor umage ved. Dig med, dine troldmænd fra ungdommen af; de raver hver til sin side, dig frelser ingen.

29 ESAJAS

       LINK 

29 ESAJAS 1933 OIPDATERET

1 Ve Ariel, Ariel, byen, hvor David boede! tilføje jer år til år; lod dem dræbe ofre.

2 Men jeg vil give Ariel problemer, og der skal være tyngende sorg; og det skal være mig som Ariel.

3 Og jeg vil slå lejr imod dig rundt omkring og belejre dig mod en bjerg og rejse et fort mod dig.

4 Du skal slås ned og tale fra jorden, og din tale skal være lav som af støvet, og din stemme skal være som en, der har en velkendt ånd, fra jorden og din tale skal hviske ud af støvet.

5 Desuden skal dine fremmedes mangfoldighed være som lidt støv, og manglen på de forfærdelige skal være som dug, der går bort; ja, det skal pludselig være sådan.

6 Du skal besøges af Herren,Jahve, med værter som med torden, og med jordskælv, og stor larm, med storm og uvejr, og flammen af fortærende ild.

7 Og mængden af alle de nationer, der kæmper imod Ariel, ja, alle, der kæmper imod hende og hendes ammunition, og som bekymrer hende, skal være som en drøm om en nattesyn.

8 Det er ligesom når en sulten mand drømmer, og se, han spiser; men som han vågner op, og hans sjæl og mave er tom; eller som når en tørstig drømmer, og se, han drikker; men han vågner op, og se, han er svag, og hans sjæl har appetit; på den måde skal mængden af alle nationer være, der kæmper mod Sions bjerg.

9 Bliv jer selv og undre jer; de råber og råber: de er berusede, men ikke med vin; de svimler, men ikke med stærk drikke.

10 Fordi HERREN,Jahve, har udøst jeres ånd i dyb søvn og lukket jeres øjne: profeterne og jeres hersker, seerne har han dækket jeres øjne til for.

11 Synet af alt er blevet til jer som ordene i en bog, der er beseglet, som mennesker overleverer til en lære, idet de siger: Læs det her, men han siger: Jeg kan ikke; for det er forseglet:

12 Og bogen blev overgivet til den, der ikke er blevet oplært, idet den siger: Læs det da, og han siger: Jeg er ikke oplært som en højt lært person.

13 Derfor sagde Herren,Jahve,: For så vidt dette folk nærmer mig mig med deres mund og med deres læber ærer mig, men har fjernet deres hjerte langt fra mig, og deres frygt for mig blev lært af mænds befaling:

14 Se, jeg vil fortsætte med at gøre et forunderligt arbejde blandt dette folk, ja, et vidunderligt arbejde og et under; thi deres videnskabsmænds visdom skal være tabt, og deres forstandige menneskers forståelse skal være skjult.

15 Ve dem, der søger dybt at skjule deres råd for Herren,Jahve, og deres gerninger er i mørke, og de siger: Hvem ser os? og hvem kender os?

16 sandelig skal din vending af tingene vende op som den, der betragtes som keramikerens ler; thi skal værket sige om den, der har skabt det: Han gjorde mig ikke? eller skal den indrammede ting sige om ham, der indrammede det: Han havde ingen forståelse?

17 Er det endnu ikke meget lidt, og Libanon skal forvandles til en frugtbar mark, og den frugtbare mark skal betragtes som en skov?

18 Og på den dag skal de døve høre bogens ord, og de blinde øjne skal se ud af uklarhed og ud af mørke.

19 De ydmyge skal øge deres glæde i HerrenJahve, og de fattige blandt mennesker skal glæde sig over Israels Hellige.

20 Thi den forfærdelige bliver bragt til Intet, og Spotteren fortæres, og alt det, der vogter efter Misgerninger, er afskåret.

21 der gør en mand til en lovovertræder for et ord og lægger en snare for ham, der bebrejder sig i porten og vender den retfærdige til noget intet.

22 Derfor siger Herren , som forløste Abraham om Jakobs Hus: Jakob skal ikke nu skamme sig, og hans Ansigt skal nu ikke bleges.

23 Men når han ser sine børn, mine hænders arbejde, midt iblandt ham, skal de hellige mit Navn og hellige Jakobs Hellige og frygte Israels Gud.

24 Også de, der begik en fejl i ånden, skal komme til forståelse, og de, der mumlede, skal lære at lære.

13 ESAJAS

      LINK 

13 ESAJAS 1933 OPDATERET NO COPYREIGHT

1.Et Udsagn om Babel, som Esajas, Amoz's søn så:

2 Rejs banner på et nøgent bjerg, råb også til dem, vink, så de drager igennem fyrsternes porte! 3 Jeg har udsendt min store hær til at tjene min vrede, og kaldt Mine helte her til, de jublende, stolte.

4 Hør i folk fulde af larm som af talrigt krigsfolk, hør, hvor det buldrer af riger, af samlede folk! Hærskarers Herre,Jahve, er ved at mønstre sin krigshær. 5 De kommer fra fjerne egne, fra himlens grænser, Herren,Jahve, og Hans vredes værktøj for at hærge hele jorden.

6 Jamrer, fordi Herrens,Jahves, dag er nær, den kommer som vold fra den vældige. 7 Derfor bliver hver hånd slap, hvert menneskehjerte smelter, 8 de bliver bange, gribes af veer og smerter, vrider sig som fødende kvinder; de stirrer i angst på hinanden med blussende røde kinder.

9 Se, Herrens,Jahves, dag kommer, forfærdelig, med harme og brændende vrede; jorden gør den til ørken og rydder dens synder bort. 10 Fordi himlens stjerner og billeder udstråler ikke deres lys, i mørke står solen op, og månen skinner ikke.

11 Jeg hjemsøger jorden for dens ondskab, de gudløse for deres lovovertrædelser, gør ende på frækkes overmod, bøjer voldsmænds hovmod. 12 En mand gør jeg mere sjældent end guld, og et menneske end ofirs guld. 13 Derfor ryster himlen, og jorden flytter sig rystende ved Hærskarers Herres,Jahves, harme på hans brændende vredes dag. 14 og som en skræmt gazele, som får, der ikke holdes i flok, skal hver søge hjem til sit folk, og hver skal flygte til sit land.

15 Enhver, der indhentes, spiddes, enhver, der gribes, falder for sværdet; 16 deres spæde knuses for deres øjne, husene plyndres, kvinderne skændes. 17 Se, imod dem rejser Jeg mederne, som agter sølv for intet og ikke regner guld for noget. 18 Deres buer fælder de unge, livsfrugt skåner de ikke, med børn har deres øjne ikke medlidenhed med.

19 Det går med Babel, rigernes krone, Kaldæernes stolte prydelse, som dengang Gud, omstyrtede Sodoma og Gomorra. 20 Det skal aldrig i evighed bebos, ikke bebygges fra slægt til slægt; der telter Araberen heller ikke, der lejrer hyrder siger ikke som sådan; 21 men vildkatte lejrer sig der, og husene fyldes med ugler; der holder strudsene til, og bukketroldene springer; 22 sjakaler tuder i borgene, hyæner i de såkaldte fine slotte. Dets time stunder nu til, dets dage bliver ikke mange.

12 ESAJAS

     LINK 

12 ESAJAS 1933 OPDATERET NO COPYREIGHT

1.På den dag skal du sige:

Jeg takker dig, Herre,Jahve, fordi du vrededes på mig; men din vrede forsvandt, og du trøstede mig. 2 Se, Gud, er min Frelse, jeg er tillidsfuld og uden frygt; fordi Herren,Jahve, er min styrke og min lovsang, og Han blev mig til frelse.

3 I skal øse vand med glæde af Frelsens kilder 4 og sige på den dag:

Tak Herren,Jahve, påkald Hans navn, gør Hans gerninger kendt blandt folkene, forkynd, at Hans navn er højt! 5 Lovsyng Herren,Jahve, fordi stort har Han udøvet,lad det blive kendt på den vide jord! 6 Bryd ud i Fryderåb, Zions beboere, fordi stor i jeres midte er Israels Hellige!

11 ESAJAS

    LINK 

11 ESAJAS 1933 OPDATRET NO COPYREIGHT

1.Men der skyder en kvist af Isajs stub, et skud gror frem af hans rod; 2 og Herrens, Jahves, Ånd skal hvile over Ham, visdoms og forstands ånd, råds og styrkes ånd, Herrens, Jahves, kundskabs og frygts ånd. 3 Hans tillid står til Herrens, Jahves, frygt; han dømmer ikke efter, hvad øjnene ser, skønner ikke efter, hvad ørerne hører. 4 Han dømmer de ringe med retfærdighed, fælder retfærdig dom over landets fattige. Voldsmanden slår Han med mundens ris, gudløse dræber Han med læbernes ånde. 5 Og retfærdighed er bæltet, Han har om sin hofte, trofasthed er hofternes bælte.

6 Ulven skal gå hos lammet, panteren hvile hos kiddet, kalven og ungløven græsse sammen, dem driver en lille dreng. 7 Kvien og bjørnen bliver venner, deres unger ligger side om side, og løven æder strå som oksen; 8 den spæde skal lege ved øglens hul, den afvante række sin hånd til giftslangens rede. 9 Der gøres ikke ondt og voldes ikke skade i hele mit hellige bjergland; fordi landet er fuldt af Herrens, Jahves, kundskab, som vandene dækker havets bund. 10 På den dag skal hedningerne søge til Isajs rodskud, der står som et banner for folkeslagene, og Hans bolig skal være herlig.

11 På den dag skal Herren,Jahve, igen udrække sin hånd ud for at vinde, hvad der er til rest af hans folk, fra Assur og fra Ægypten, fra Patros, Ætiopien og Elam, fra Sinear, Hamat og Havets strande. 12 For nationerne rejser Han banner, samler Israels bortdrevne mænd, samlers Judas spredte kvinder fra verdens fire hjørner. 13 Efraims jalusi viger, og Judas uvenner forsvinder; Efraim er ikke jalux på Juda, og Juda bærer ikke uvenskab mod Efraim. 14 I vest slår de ned på Filisternes skulder, sammen plyndrer de østens sønner, mod Ejdom og Moab rækker de hånden, Ammons sønner adlyder dem. 15 Herren,Jahve, udtørrer Ægypterhavets vig og svinger hånden mod floden i sin Ånds storhed; Han kløver den i syv bække, så man kan gå over med sko; 16 der bliver en banet vej for dem af Hans folk, som levnes fra Assyrien, sådan som der var for Israel, da det drog op fra Ægypten.

10 ESAJAS

   LINK 

10 ESAJAS 1933 OPDATERET

Ve dem, der giver ulykkeslove og ivrigt fører uret til bogs 2 for at trænge de fattige fra retten og røve de fattiges ret iblandt mit folk, at enker kan blive deres bytte og faderløse kan plyndres. 3 Hvad gør I på straffens dag, når undergang kommer fra det fjerne? Til hvem vil I tigge om hjælp, hvor gemmer I da jeres rigdomme? 4 Enten må I knæle blandt fanger, eller også falde på marken! Men trods alt det, har Hans vrede ikke lagt sig, Hans hånd er stadig rakt ud.

5 Ve Assur, min harmes kæp, min vrede er stokken i hans hånd.

6 Jeg sender ham mod et vanhelligt folk, byder ham at stå op mod mit vredes folk, til at gøre bytte og røve og trampe det ned som affald på gaden. 7 Men han, han mener det ikke sådan, hans hjerte tænker ikke sådan. Nej, at ødelægge, det er hans ønske, at udrydde folk, ikke så få endda. 8 Fordi han siger: Er mine befalingsmænd konger til i masse vis? 9 Gik det ikke Kalno som Karkemisj, mon ikke Hamat som Arpad, Samaria som Damaskus? 10 Som min hånd fandt hen til afgudernes riger, der alligevel havde flere gudebilleder end Jerusalem og Samaria 11 mon jeg da ikke skal handle med Jerusalem og dets gudebilleder, som jeg handlede med Samaria og dets afguder?

12 Men når Herren, Jahve, fuldbyrder alt sit værk på Zions bjerg og i Jerusalem, vil Jeg hjemsøge Assyrerkongens hjertes hovmodsfrugt og hans øjnes trodsige pral, 13 fordi han siger: Med min, stærke hånd greb jeg ind, med min visdom, fordi jeg er klog. Jeg flyttede folkeslags grænser og rev deres skatte til mig, stødte folk fra tronen i almagt; 14 min hånd fandt til folkenes rigdom som hen til en fuglerede; som man samler forladte æg, har jeg samlet hele jorden, og ingen rørte en vinge, åbnede næbbet og peb. 15 Mon øksen bryster sig mod den, som hugger, gør saven sig til mod den, som saver? Som om kæppen kan svinge den, der løfter den, stokken løfte, hvad ikke er træ! 16 Derfor sender Herren,Jahve, Hærskarers Herre, svindsot i hans fedme, og under hans herlighed flammer som brølende ild; 17 Israels lys bliver til ild og dets Hellige til en flamme, og den brænder og fortærer hans tidsel og torn på een dag; 18 hans skovs og frugthaves herlighed skal den rydde rub og stub, og han bliver som en syg, der hentæres. 19 De træer, som levnes i hans skov, bliver det let at tælle; et barn kan skrive dem op.

20 På den dag skal Israels rest og det, som undslipper af Jakobs hus, ikke mere støtte sig til den, der slår det, men til Herren,Jahve, Israels Hellige, i Sandhed. 21 En rest skal omvende sig, Jakobs rest, til den mægtige Gud;Jahve. 22 Fordi var end dit folk som sandet ved havet, Israel, kun en rest deraf skal omvende sig. Ødelæggelse er fastslået, og med retfærdighed vælter den frem; 23 fordi ødelæggelse og fastslået råd fuldbyrder Herren, Jahve, Hærskarers Herre, over al jorden.

24 Derfor, så siger Herren,Jahve, Hærskarers Herre:

Frygt ikke, mit folk, som bor i Zion, for Assyrien, når det slår dig med kæppen og løfter sin stok imod dig som i fortidens Ægypten! 25 Fordi om et lille stykke tid er vreden ovre, og Min harme vender sig til deres fordærv. 26 Så svinger Hærskarers Herre pisken imod det, som da Midjan blev slået ved Orebs klippe; Hans stok er udrakt imod havet, og Han løfter den som før mod Ægypten. 27 På den dag tager Han byrden af dine skulder og åget af din nakke, ja, åget brister for fedme.

28 Han rykker mod Ajjat, drager uden om Migron, i Mikmas lader han Trosset blive; 29 de går over passet: I Geba holder vi natterast! Rama ryster, Sauls Gibea flygter. 30 Skrig højt, Gallims datter! Lyt til, Lajsja! Stem i, Anatot! 31 Madmena flyr, Gebims folk bjærger deres gods. 32 Endnu i dag står Han i Nob; han svinger hånden mod Zions datters bjerg, Jerusalems høj - 33 Se, Herren,Jahve, Hærskarers Herre, afhugger hans grene med gru; de knejsende stammer fældes, de stolte træer må segne. 34 Med jernet gør Han lyst i skovens tykning, og Libanon falder for den Herlige.

9 ESAJAS

    LINK 

9 ESAJAS 1933 OPDATERET NO COPYREIGHT

1.Men engang skal der ikke længer være mørke i det land, hvor der nu er trængsel; i fortiden bragte han skændsel over Zebulons og Naftalis land, men i fremtiden bringer han ære over vejen langs søen, landet overfor Jordan, hedningernes kreds. 2 Det folk, som vandrer i mørke, skal se så stort et lys; Lys stråler frem over dem, som bor i mørkets land. 3 Du gør fryden mangfoldig, glæden stor, de glædes for dit ansigt, som man glædes i høst, ret som man jubler, når bytte deles. 4 Fordi det tunge åg og stokken til dets ryg, dets drivers kæp, har du brudt som på Midjans dag; 5 ja, hver en støvle, der tramper i striden, og kappen, der søles i blod, skal brændes og ender som flammernes bytte.

6 Fordi et barn er født os, en Søn er os givet, på hans skulder skal Herredømmet hvile; og hans navn skal være: underfuld rådgiver, mægtig Gud,Jahve, Evigheds Far, Fredsfyrste. 7 Stort bliver Herredømmet, endeløs freden over Davids trone og over hans rige, at det må grundlægges og fæstnes ved ret og retfærdihed fra nu og til evig tid. Hærskarers Herres, Jahves, nidkærhed gør det.

8 Et Ord sender Herren,Jahve, mod Jakob, i Israel slår det ned; 9 alt folket får det at kende, Efraim og Samarias borgere. Fordi de siger i hovmod og hjertets stolthed: 10 Teglsten faldt, vi bygger med kvader, morbærtræer blev fældet, vi får cedre i stedet for! 11 Da rejser Herren,Jahve, dets uvenner mod det og ægger dets fjender op, 12 Syrerne forfra, Filisterne bagfra, de æder Israel med opspilet gab. Men trods alt har Hans vrede ikke lagt sig, Hans hånd er stadig rakt ud. 13 Men til Ham, der slår det, vender folket ikke om til, de, søger ikke Hærskarers Herre, Jahve.

14 Da hugger Herren,Jahve, hoved og hale af Israel, palme og siv på en eneste dag. 15 Den ældste og agtede er hoved, løgneprofeten er hale. 16 De ledende i det her folk leder vild, og de, der ledes, opsluges. 17 Derfor glædes Herren,Jahve, ikke ved dets unge mænd, har ikke medynk med dets faderløse og enker. Fordi alle er misfostre og kriminelle, og hver en mund taler råddenskab.

Men trods alt det har Hans vrede ikke lagt sig, hans hånd er stadig rakt ud. 18 Fordi Gudløshed brænder som ild, fortærer torn og tidsel, sætter ild på det tætte krat, så det hvirvles op i røg. 19 Ved Hærskarers Herres. Jahves, vrede står landet i brand, og folket bliver som føde for ilden; de skåner ikke hinanden. 20 Man snapper til højre og sulter, æder om sig til venstre og bliver alligevel ikke mæt. Hver eneste æder sin næstes kød, 21 Manasse Efraim, Efraim Manasse, og de overfalder Juda sammen. Men trods alt det har Hans vrede ikke lagt sig, hans hånd er stadig rakt ud.

8 ESAJAS

      LINK 

8 ESAJAS 1933 OPDATERET

Og Herren;Jahve, sagde til mig:

Tag dig en stor tavle og skriv derpå med menneskeskrift: Hurtigt-bytte, hastigt-rov!, 2 og tag mig pålidelige vidner, præsten Urija og Zekarja, Jeberekjahus søn! 3 Og jeg nærmede mig profetinden, og hun blev gravid og fødte en søn. Så sagde Herren,Jahve, til mig: Kald ham hurtigt-bytte, hastigt-rov! 4 Fordi før drengen kan sige far og mor, skal rigdommene fra Damaskus og byttet fra Samaria bringes til Assyrerkongen!

5 Fremdeles sagde Herren,Jahve, til mig:

6 Eftersom det her folk lader hånt om Siloas sagte rindende vande i angst for Bezin og Remaljas Søn, 7 se, så lader Herren,Jahve, flodens vande, de vældige, store, oversvømme dem, Assyrerkongen og al hans herlighed; over alle sine bredder skal den gå, trænge ud over alle sine diger, 8 styrte ind i Juda, skylle over, vælte frem og nå til halsen; og dens udbredte vinger skal fylde dit land, så vidt det når Immanuel!

9 I folkeslag, mærk jer det med rædsel, lyt til, alle fjerne lande: Rust jer, I skal blive bange, rust jer, I skal blive bange. 10 Læg råd op, det skal alligevel ikke holde, lav aftaler, det slår alligevel fejl, fordi - Immanuel!

11 Sådan her sagde Herren,Jahve, til mig, da hans hånd greb mig med overvældende kraft, og han advarede mig mod at vandre på det her folks vej: 12 Kald ikke alt sammensværgelse, hvad det her folk kalder sammensværgelse, frygt ikke, hvad det frygter, vær ikke bange! 13 Hærskarers Herre, Jahve, ham skal I holde hellig, han skal være jeres frygt, han skal være jeres rædsel. 14 Han bliver en Helligdom, en anstødssten og en klippe til fald for begge Israels huse, og en fælde og et fangegarn for Jerusalems indbyggere, 15 og mange iblandt dem skal snuble, falde og kvæstes, fanges og bindes. 16 Bind vidnesbyrdet til og sæt segl for læren i mine disciples sind!

17 Jeg bier på Herren,Jahve, han, som skjuler sit ansigt for Jakobs hus, til Ham står mit håb: 18 Se, jeg og de børn, Herren,Jahve, gav mig, er varsler og tegn i Israel fra Hærskarers Herre,Jahve, som bor på Zions bjerg. 19 Og siger de til jer: Søg genfærdene og ånderne, som hvisker og mumler! Skal et folk ikke søge sin Gud,Jahve, skal man søge de døde for de levende? 20 Nej! Til læren og vidnesbyrdet! Sådan skal de de i sandhed komme til at tale, som nu er uden morgenrøde. 21 Han skal vandre om i landet, undertrykket og sulten. Og når han sulter, skal han blive rasende og bande sin konge og sin Gud, Jahve. Vender han sig til det høje, 22 eller ser han ud over jorden, se da er der trængsel og mørke, knugende mørke; i bælgmørke er han stødt ud.

7 ESAJAS

     LINK 

7 ESAJAS 1933 OPDATRET NO COPYREIGHT

1. Og det skete i de dage da Akaz, Jotams Søn, Uzzijas Sønnesøn, var konge i Juda, at Kong Rezin af Syrien og Remaljas søn, kong Peka af Israel, drog op for at angribe Jerusalem, hvad de alligevel ikke var stærke nok til.

2. Da det meldtes Davids hus, at Syrerne havde lejret sig i Efraim, rystedes hans og hans folks hjerte, som skovens træer ryster for vinden.

3. Så sagde Herren, Jahve, til Esajas:

Med din søn Sjearjasjub skal du gå Akaz i møde ved Enden af øvredammens vandledning ved vejen til blegepladsen 4. og sige til ham: Pas på, og hold dig i ro! Frygt ikke og lad ikke dit hjerte være bange de to rygende brandstumper, for Rezins og Syriens og Remaljas søns fnysende vrede!

5. Fordi Syrien, Efraim og Remaljas søn har lagt onde råd op imod dig og siger: 6. Lad os drage op mod Juda og jage angst og skræk ind i det, lad os tilrive os det og gøre Tabeals søn til konge der!

7. Derfor, så siger den Herre,Jahve, Herren:

Det skal ikke lykkes; det skal ikke ske! 8. Fordi Syriens hoved er Damaskus, og Damaskus' hoved er Rezin, og om 35.år er Efraim knust og ikke længer et folk. 9. Og Efraims hoved er Samaria, og Samarias hoved er Remaljas søn. Er I ikke troende, bliver I ikke boende.

10. Fremdeles sagde Herren, Jahve, til Akaz:

11. Kræv dig et tegn af Herren, Jahve, din Gud nede i dødsriget eller oppe i Himmelen! 12. Men Akaz svarede: Jeg kræver intet, jeg frister ikke Herren, Jahve. 13. Da sagde Esajas: Hør nu, Davids hus! Er det ikke nok for jer at irritere mennesker, siden I også irriterer min Gud, Jahve? 14. Derfor vil Herren, Jahve, selv give jer et tegn: Se, Jomfruen bliver gravid og føder en søn, og hun kalder ham Immanuel. 15. Surmælk og vildhonning skal være hans føde, ved den tid han ved at vrage det onde og vælge det gode; 16. fordi før drengen ved at vrage det onde og vælge det gode, skal landet, for hvis to konger du frygter, være folketomt. 17. Over dig, dit folk og din faders hus vil Herren;Jahve, bringe dage, hvis lige ikke har været, siden Efraim rev sig løs fra Juda: Assyrerkongen!

18. På den dag skal Herren, Jahve, fløjte ad fluerne ved udløbet af Ægyptens strømme og ad bierne i Assyrien; 19. og de skal komme og i massevis kaste sig over dalkløfter og klipperevner, over hvert tjørnekrat og hvert vandingssted. 20. På den dag afrager Herren, Jahve, med en over på den anden side af floden lejet ragekniv, Assyrerkongen, både hovedhåret og kroppens hår; ja, selv skægget skraber den af.

21. På den dag kan en mand holde sig en ung ko og et par får; 22. på grund af den megen mælk, de giver, skal han spise sur mælk; fordi surmælk og vildhonning skal enhver, der er tilbage i landet, spise. 23. På den dag skal det ske, at hvert et sted, hvor der nu er tusind vinstokke, tusind sekel sølv værd, skal blive til torn og tidsel; 24. med pil og bue kommer man der, fordi hele landet skal blive til torn og tidsel; 25. og alle de bjerge, der nu dyrkes med hakke, skal man holde sig fra af frygt for torn og tidsel. Det bliver overdrev for okser og trædes ned af får.

Note til v. 14: Ordet, der her efter den græske oversættelse er gengivet ved jomfru, betyder egentlig en ung kvinde, uden at det i sig selv er afgjort, om hun er gift eller ugift.

6 ESAJAS

      LINK 

6 ESAJAS 1933 OPDATERET NO COPYREIGHT

1. I Kong Uzzijas dødsår så jeg Herren, Jahve, sidde på en meget høj trone, og hans slæb fyldte Helligdommen. 2 Serafer stod hos ham, hver med seks vinger; med de to skjulte de ansigtet, med de to fødderne, og med de to fløj de; 3 og de råbte til hinanden! Hellig, hellig, hellig er Hærskarers Herre, hele jorden er fuld af hans Herlighed! 4 Og dørstolpernes hængsler rystede ved råbet, medens templet fyldtes af røg.

5 Da sagde jeg:

Ve mig, det er ude med mig, fordi jeg er en mand med urene læber, og jeg bor i et folk med urene læber, og nu har mine øjne set Kongen, Hærskarers Herre,Jahve! 6 Men en af Seraferne fløj hen til mig; og han havde i hånden et glødende kul, som han med en tang havde taget fra alteret; 7 det lod han røre min mund og sagde: Se, det har rørt dine læber; din skyld er borte, din synd er betalt! 8 Så hørte jeg Herren,Jahve, sige: Hvem skal jeg sende, hvem vil gå bud for os? Og jeg sagde: Her er jeg, send mig!

9 Da sagde Han:

Gå hen og sig til det folk: Hør bare, men alligevel skal I intet forstå og fatte, se bare, alligevel skal I ikke kunne forstå og fatte noget som helst eller indse noget som helst! 10 Gør hjertet sløvt på det her folk, gør deres ører tunge, dets øjne blinde, så det ikke kan se med øjnene, og heller ikke kunne høre med ørerne, og heller ikke kunne forstå og fatte med hjertet og omvende sig og læges.

11 Jeg spurgte:

Hvor længe, Herre? Og han svarede: Indtil byerne er øde, uden beboere, og husene uden et menneske, og markens jord ligger som en ørken. 12 Og Herren,Jahve, vil fjerne menneskene, og tomhed skal brede sig i landet; 13 er der endnu en tiendedel i landet, skal den også udryddes som en terebinte eller eg, af hvilken en stub bliver tilbage, når den fældes. Dens stub er hellig sæd.

5 ESAJAS

     LINK 

5 ESAJAS 1933 OPDATERET NO COPYREIGHT

1. Jeg vil synge en sang om min ven, en kærlighedssang om hans vingård:

Min ven, han havde en vingård på en frugtbar høj. 2 Han gravede i den, rensede den for sten og plantede ædle ranker; han byggede et vagttårn i den og huggede også en perse. Men på trods af han forventede ædel høst af den bar den vilde druer.

Og nu, Jerusalems indbygger, Judas mænd, skift ret mellem mig og min vingård!4 Hvad mer var at gøre ved vingården, hvad lod jeg ugjort? Hvorfor bar den vilde druer, på trods af, jeg forventede ægte høst? 5 Så vil jeg da lade jer vide, hvad jeg vil gøre ved min vingård: Jeg vil rive dens hegn ned, så den ædes op, og bryde dens mur ned, så den trampes ned! 6 Jeg lægger den øde; den skal ikke beskæres og ikke graves, men gro sammen i torne og tidsler; og skyerne giver jeg påbud om ikke at sende den regn. 7 Fordi, Hærskarers Herres, Jahves, vingård er Israels hus, og Judas mænd er hans yndlingsplantning. Han ventede på retfærdighed se, der kom letfærd/ligegyldighed, han ventede på lov, se der kom skrig over rovet!

8 Ve dem, der føjer hus til hus, dem, der lægger mark til mark, så der ikke er plads tilbage, så I kun har landet i eje. 9 Det lyder i mine ører fra Hærskarers Herre: For evigt skal de mange huse blive øde, i de store smukke skal ingen bo; 10 fordi på ti tønder vinland skal høstes en bat, af en homers udsæd skal høstes en efa. 11 Ve dem, der tidlig morgen jager efter drik og ud på natten brænder af vin! 12 Med citre og harper holder de fester, med håndpauker, fløjter og vin, men ser ikke Herrens gerning, har ikke øjne åbne hans hænders værk. 13 Derfor skal mit folk føres bort, før det ved det, dets andel bliver sultens bytte, dets flok vrider sig under tørst. 14 Derfor vokser dødsrigets griskhed, det spiler sit gab op uden grænse; deres stormænd styrter derned, sammenmed deres dets larmende, lystige slæng.

15Mennesket bøjes, og manden ydmyges, de stolte slår øjnene ned; 16 men Hærskarers Herre ophøjes ved dommen, den hellige Gud bliver helliget ved retfærdighed. 17 Og der går får på græs, geder afgnaver de der omkoms´ arealer.

18 Ve dem, der trækker straffen her til med brødens urenhed, og tiltrækker syndens liv her til, som med vognreb, 19 som siger: Lad ham skynde sig, haste med sit værk, så vi får det at se; lad Israels Helliges råd må da snart komme, så vi kan se det! 20 Ve dem, der kalder ondt for godt og godt for ondt, gør mørke for lys, og lys til mørke, gør beskt til sødt og sødt til beskt! 21 Ve dem, der synes de er overkloge, og er vise i egne tanker!

22 Ve dem, der er helte til at drikke vin og mægtige til at blande stærke drikke, 23 som for gave giver den skyldige ret og stjæler retten fra den skyldfrie, som han har.

24 Derfor, som ildens tunge æder strå, og hø synker sammen i ilden, på helt samme måde skal deres rod blive rådden, deres blomst visne bort som støvet; fordi om Hærskarers Herrers lov lod de hånt og ringeagtede Israels Helliges ord.

25 Så blusser da Herrens,Jahves, vrede op mod hans folk, og han rækker hånden ud imod det og slår det, så bjergene skælver og ligene ligger som affald på gaderne. Men trods alt det har hans vrede ikke lagt sig, hans hånd er stadig væk rakt ud. 26 For et folk i det fjerne løfter han banner og fløjter det her til fra jordens ende; og se, det kommer hurtigt og let. 27 Ingen iblandt dem er træt eller falder, ingen blunder, og ingen sover; bæltet om lænden løsnes ikke, skoens rem springer ikke op; 28 hvæssede er dets pile, alle dets buer spændte; som flint er Hestenes hove, dets vognhjul som hvirvelvind. 29 Det har et brøl som en løve, brøler som unge løver, brummende griber det byttet, bjærger det, ingen kan befri det.

30 Men på den dag skal der bryde en brummen løs imod det, som når havet brummer; og ser det over hele jorden, se, da er der trængselsmørke, lyset slukkes af tykke skyer.