10 SALMERNES BOG

                                                                                      LINK 

10 SALMERNERNES BOG 1933 OPDATERET NO COPYRIGHT

1. Hvorfor står du så fjernt, o Herre, hvorfor gemmer du dig i tider med problemer?

2. Den gudløse jagter i hovmod den fattige, fanger ham i de fælder, han spinder. 3. fordi den gudløse praler af sin sjæls begær, den griske forbander og nedgør HERREN. (Jahve) 4. Den gudløse siger i hovmod: Han hjemsøger ikek nogen, der er ingen Gud, det er alle hans tanker. 5. alligevel lykkes hans vej altid, højt over ham overgår dine domme; han blæser på alle sine fjender. 6. Han siger i hjertet: Jeg rokkes ikke, kommer ikke i nød fra slægt til slægt. 7. Hans mund er fuld af banden, løgn, vold, ødelæggelser, og alt som er uretfærdigt, er under hans tunge; 8. han lægger sig på lur i landsbyer, dræber i det skjulte den uskyldige, efter den svage spejder hans øjne, 9. han lurer i det skjulte som løve i krattet, på at fange den fattige lurer han, han fanger den forsvarsløse ind i sit garn; 10. han dukker sig, sidder på spring, og den forsvarsløse falder i hans klør. 11. Han siger i hjertet: Gud glemmer det hele, han skjuler sit ansigt; han ser det aldrig.

12. Rejs dig, HERRE! (Jahve) Gud, løft din hånd, de forsvarsløse glemme du ikke!

13. Hvorfor skal en gudløs spotte Gud, sige i hjertet, du hjemsøger ikke+

14. Du ser da på trods af alt. Besværlighederne og sliddet, ser det og tager det i din hånd, 15 forsvarsløse søger hen til dig, du er den faderløses hjælper. 15. Knus den ondes, den gudløses arm, hjemsøg hans Gudløshed, så den ikek findes mere.

16. HERREN (Jahve) er Konge for evigt, for altid er hedningerne udryddet af hans land, 17. du har hørt de ydmyges ønske, HERRE, (Jahve) du styrker deres hjerter, vender øret til dem, 18. for at skaffe undertrykte og faderløse ret. De dødelige skal ikke mere udøve vold.

1 ESAJAS BOG

                                                                      LINK 

1. Esajas 1933

1 Det syn, Esajas, Amoz's søn, så angående Juda og Jerusalem, i de dage da Uzzija, Jotam, Akaz og Ezekias var konger i Juda.

2 Hør, I himle, lyt, du jord, fordi Herren, Jahve, taler: Børn har jeg født og opfostret, men de forbrød sig imod Mig.

3 En okse kender sin ejer, et æsel sin herres krybbe; men Israel kender intet, mit folk kan intet fatte.

4 Ve det syndefulde folk, en slægt fuld af skyld, ugerningsmænds slægt, forvredne børn! De svigtede Herren, Jahve, lod hånt om Israels Hellige, vendte Ham ryggen.

5 Kan I tåle flere hug, siden I stadig falder fra?

Kun sår er hovedet, sygt hele hjertet/sindet; 6 fra fodsål til isse er intet helt kun flænger, strimler og friske sår; de er ikke trykket ud, heller ikke forbundet og ikke lindret med olie.

7 Jeres land er øde, jeres byer brændt, fremmede æder jeres jord for jeres øjne så øde som ved Sodomas undergang. 8 Zions datter er levnet som en hytte i en vingård, et vagtskur i en græskarmark en omringet by. 9 Havde ikke Hærskarers Herre,Jahve, levnet os en rest, da var vi som Sodoma, og lignede Gomorra.

10 Lån øre til Herrens,Jahves, ord i Sodomadommere, lyt til vor Guds åbenbaring, du Gomorrafolk!

11 Hvad skal jeg med alle jeres slagtofre? Siger Herren,Jahve; jeg er mæt af væderbrændofre, af fedekalves fedt, har ikke lyst tilheller ikke til blod af okser og lam og bukke. 12 Når I kommer at stå for Mit ansigt, hvem kræver da af jer, at min forgård trampes ned? 13 Bring ikke tomme afgrødeofre, vederstyggelig offerrøg er de mig! Nymånefest, sabbat og festligt stævne, jeg afskyr uretfærdigheder og festlig samling. 14 Jeres nymånefester og højtider hader min, sjæl de er mig en byrde, jeg er træt af at bære. 15 Breder I hænderne ud, skjuler jeg øjnene for jer. Hvor meget I så end beder, jeg hører det ikke. Jeres hænder er fulde af blod; 16 vask jer, rens jer, bort med de onde gerninger fra mine øjne! Hold op med det onde, 17 lær det gode, læg vægt på, hvad ret er; hjælp fortrykte, skaf faderløse ret, før enkens sag!

18 Kom, lad os gå i rette med hinanden, siger Herren, Jahve. Er jeres synder som skarlagen, de skal blive hvide som sne; er de end røde som purpur, de skal alligevel blive som uld. 19 Adlyder I villigt, skal I æde landets goder; 20 står I genstridigt imod, skal I ædes af sværd. Fordi Herrens,Jahves, mund har talt.

21 At den skulle ende som skøge, den trofaste by, Zion, så fuld af retfærdighed, retfærdigheds hjem, men nu er der mordere. 22 Dit sølv er blevet til slagger, din vin er spædet med vand. 23 Tøjlesløse er dine førere, venner med tyve; gaver elsker de alle, jager efter stikpenge, skaffer ikke faderløse ret og tager sig ikke af enkens sag.

24 Derfor lyder det fra Herren, Hærskarers Herre, Israels mægtige: "Min gengælds ve over ulykkesmænd, min hævn over fjender! 25 Jeg vender min hånd imod dig, renser ud dine slagger i ovnen og udskiller alt dit bly. 26 Jeg giver dig dommere som før, rådsherrer som før; så kaldes du retfærdigheds by, den trofaste by. 27 Zion genløses ved ret, de omvendte der ved retfærd. 28 Men overtrædere og syndere knuses til hobe; hvem der svigter Herren,Jahve, forgår.

29 Fordi skam vil I få af de Ege, I elsker, skuffelse af oaserne, I sætter så højt; 30 fordi I bliver som en Eg med visnende løv, som en oase, hvor der ikke er vand. 31 Den stærke bliver til intet, hans værk til en gnist; begge brænder med hinanden, og ingen slukker.

5 ROMER BREVET

                                                                             LINK 

5 Romerbrevet 1933.

(Krist= Guds salvede)

(trængsler =problemer)

(Prøvethed=test hvor vi har afprøvet)

1. Altså retfærdiggjorte af tro har vi fred med Gud ved vor Herre Jesus Krist, 2. ved hvem vi også har fået adgang ved troen til denne nåde, som vi står i, og vi roser os af håbet om Guds Herlighed, 3, ja, ikke kun det. Vi roser os også af trængslerne (problemerne), vi ved nemlig at trængslen virker udholdenhed, 4. men udholdenheden prøvethed, men prøvetheden håb, 5. men håbet gøres ikke til skamme; fordi Guds kærlighed er udøst i vore hjerter ved den Helligånd, som blev givet os.

6. Fordi da vi endnu vare uden kraft, døde Kristus til det fastlagte tidspunkt for ugudelige. 7. Næppe vil nemlig nogen dø for en retfærdig - for den gode var der jo måske nogen, som tog sig på at dø, 8. men Gud beviser sin kærlighed over for os, ved at Kristus døde for os, da vi endnu vare syndere.

9. Så meget mere skal vi altså, da vi nu er blevet retfærdiggjorte ved hans blod, frelses ved ham fra vreden. 10. Fordi, da vi endnu var fjender blev forligte med Gud ved han Søns død, da skal vi meget mere, efter at vi er blevet forligte, frelses ved hans Liv, 11. ja, ikke det alene, men også på den måde, at vi roser os af Gud ved vor Herre Jesus Kristus, ved hvem vi nu har fået forligelsen.

12. Derfor, ligesom synden kom ind i verden ved èt menneske, og døden ved synden, og døden på den måde trængte igennem til alle mennesker, fordi de syndede alle 13. fordi inden loven var der synd i verden; men synd tilregnes ikke, hvor der ikke er lov;14. alligevel herskede døden fra Adam til Moses også over dem, som ikke syndede lige som med Adams overtrædelse, han, som er et forbillede på den, der skulle komme. 15. Men det er ikke sådan med nådegaven som med faldet; fordi døde de mange ved den enes fald, da har meget mere Guds nåde og gaven i det ene menneskes Jesu Kristi nåde udbredt sig overstrømmende, til de mange.

16. Og Gaven er ikke som igennem en enkelt, der syndede; fordi dommen blev ud fra en enkelt til fordømmelse, men nådegaven blev ud fra manges fald til retfærdiggørelse. 17. Fordi når døden herskede på grund af den enes fald, da skal de der modtager den overvældende nåde og retfærdigheds gave, herske i liv ved den ene, Jesus Kristus.

18. Altså, ligesom det ved enes fald blev for alle mennesker til fordømmelse, sådan skal også ved enes retfærdighed, være til retfærdiggørelse til liv, for alle mennesker. 19. Fordi ligesom ved det ene menneskes ulydighed blev de mange til syndere, sådan skal også ved den enes lydighed de mange blive til retfærdige.

20. Men loven kom til, for at faldet kunne blive større; men hvor synden blev større, der blev nåden end mere overvældende, 21 for, ligesom synden herskede ved døden, sådan skulle nåden også herske ved retfærdighed til et evigt liv ved Jesus Kristus, vor Herre.

4 ROMER BREVET

                                                                          LINK 

4 ROMERBREVET. 1933

1. Hvad skal vi da sige, at vor stamfar Abraham har vundet efter på grund af kødet? ” om nu Abraham blev retfærdiggjort af gerninger, har han meget ære , men ikke overfor Gud.

3.Hvad siger Skriften? Abraham troede på Gud, og det blev regnet ham til retfærdighed. 4. Men den, som gør gerninger, tilregnes lønnen ikke som nåde, men som skyldighed for gerningerne, 5. den derimod, som ikke gør gerninger, men tror på ham, som retfærdiggør den ugudelige, tilregnes hans tro til retfærdigheden; 6. ligesom også David priser det menneske saligt, som Gud tilregner retfærdigheden uden gerninger: 7. Salige de, hvis overtrædelser er tilgivede, og hvis synder er skjulte; 8. salig den mand, som Herren ikke vil tilregne synd.

9. Gælder da den her saligprisning kun de omskårne eller også de uomskårne?

Vi siger jo: Troen blev regnet Abraham til retfærdighed. 10. Hvordan blev den ham da tilregnet? da han var omskåren, eller da han havde forhuden i behold? Ikke først da han var omskåren, men da han havde forhuden i behold. 11. Og han fik omskærelsens tegn som et segl på den troens retfærdighed, som han havde som uomskåren, for at han skulle være far til alle dem, som tror uden at være omskårne, for at retfærdighed kan blive dem tilregnet, 12. og far til omskårne, til dem, som ikke bare har omskærelsen, men også vandrer i den tros spor, hvilken vor far Abraham havde som uomskåren. 13. Fordi, det var ikke ved loven at Abraham eller hans sæd fik det løfte, at han skulle være arving til verden, men ved tros-retfærdighed.

14. Om nu kun de som er af loven er arvinger, da er troen blevet tom, og løfterne blevet gjort til intet. 15, Fordi loven virker vrede; men hvor der ikke er lov, er der heller ikke overtrædelse. 16. Derfor er det af tro, for at det skal være som nåde, for at løftet må stå fast for hele hans afkom, ikke kun for den af loven, men også for den af Abrahams tro, han, som er far tos alle. 17. Som der er skrevet: Jeg har sat dig til at være mange nationers far, over for Gud, hvem han troede på, ham, som gør de døde levende, og kalder det, der ikke er, som om det var. 18. Og han troede mod håb med håb på, at, han skulle blive mange nationers far, som der var sagt. Sådan skal dit afkom være.

19. Og uden at blive svag i troen så han på sit eget allerede udlevede legeme, han var nær 100 år og på, at Saras morliv var udlevet. 20. men på Guds løfter tvivlede han ikke i vantro, derimod blev han styrket i troen, idet han gav Gud æren 21. og var overbevist om, at hvad han har lovet, er han mægtig til også at gøre. 22. Derfor blev det også regnet ham til retfærdighed.

23. Men det blev, ikke kun skrevet for hans skyld, at det blev ham tilregnet, 24. men også for vores skyld, hvem det skal tilregnes, os, som tro på ham, der oprejste Jesus, vor Herre, fra de døde, 25. ham, som blev givet hen for vore overtrædelsers skyld og oprejst for vor retfærdiggørelses skyld.

3 ROMER BREVET

                                                                             LINK 

3 Romerbrevet 1933

1. Hvad er da Jødens fordel? eller hvad gavner omskærelsen? 2. Meget på alle måder; først nemlig det, at Guds Ord er blevet dem betroede.

3. Hvad nu, om jeg må spørge? Om nogle var utro, skal deres utroskab mon gøre Guds trofasthed til intet. 4. Det være langt fra! Gud må være sandheden, om også alle mennesker er løgnere, som der er skrevet: For at du må kendes retfærdig i dine Ord og vinde, når du går i rette. 5. Men om nu vores uretfærdighed beviser Guds retfærdighed, hvad skal vi da så sige? Er Gud da uretfærdig, han, som lader sin vrede komme? Jeg taler på en menneskelig måde. 6. Det være langt fra! Fordi, hvordan skal Gud ellers kunne dømme verden? 7. Men om Guds sandfærdighed ved min løgn er blevet ham endnu mere mere til forherligelse, hvorfor dømmes da jeg endnu som en synder? 8. Og hvorfor skulle vi da ikke, som man bagtaler os for, og som nogle siger, at vi lære, gør det onde, for at det gode kan komme af det? Sådannes dom er velfortjent.

9. Hvad nu da? har vi noget mere end andre? Aldeles ikke; vi har jo ovenfor anklaget både Jøder og Grækere for alle at være under synd, 10. som der er skrevet: Der er ingen retfærdig, end ikke een; 11. der er ingen forstandig, der er ingen, som søger efter Gud; 12. De er alle kommet på afveje, alle er fordærvede; ingen gør godt, ikke en eneste. 13. Deres strube er en åben grav, med deres tunger taler de svig; der er slangegift under deres læber, 14. deres mund er fuld af forbandelse og forbitrelse. 15. De er rappe på fødderne til at udgyde blod. 16.Vold og ulykke er på deres veje; 17.fredens vej kender de ikke. 18.Gudsfrygt har de ikke for øje.

19.Og vi ved, at alt, hvad loven siger, taler den til dem, der er under loven, for at hver mund skal lukkes og hele verden stå strafskyldig over for Gud 20 For af lovgerninger bliver intet menneske retfærdigt over for ham; det, der kommer ved loven, er jo syndserkendelse.

21.Men nu er uden lov Guds retfærdighed åbenbaret, om hvilken der vidnes af loven og profeterne. 22. nemlig Guds retfærdighed ved tro på Jesus Kristus, for alle og over alle dem, som tror; fordi der er ikke forskel på nogen. 23. Alle har jo syndet, og de har mangler alle æren fra Gud, 24. og de bliver retfærdiggjorte ufortjent af hans nåde ved den forløsning, som er i Kristus Jesus, 25. hvem Gud fremstillede som betalingsmiddel ved troen på hans blod for at vise sin retfærdighed, fordi Gud i sin tålmodighed har båret over med de synder der før er begået, 26. for at vise sin retfærdighed i den nuværende tid, for at han kan være retfærdig og retfærdiggøre den, som er af tro på Jesus.

27. Hvor mon nu vores ære er henne? Den er udelukket. Ved hvilken lov? Gerningernes? Nej, men ved troens lov. 28. Vi er nemlig overbevist om, at mennesket bliver retfærdiggjort ved tro, uden lovens gerninger 29. Eller er Gud da kun Jødernes Gud? mon ikke også Hedningers? Jo, også Hedningers; 30. så sandt som Gud er èn og vil retfærdiggøre omskårne af tro og uomskårne ved troen. 31. Gør vi da loven til intet ved troen? Det være langt fra! Nej, vi håndhæver loven.

2 ROMER BREVET

                                                               LINK 

2 Romerbrevet 1933.

1. Derfor er du uden undskyldning, o menneske! hvem du end er, som dømmer; fordi idet du dømmer den anden, fordømmer du dig selv; fordi du, som dømmer, udøver det samme. 2. Vi ved jo, at Guds dom er, i overenstemmelse med sandheden, over dem, som udøver sådanne ting. 3. Men du, o menneske! som dømmer dem, der udøver sådanne ting, og selv gør dem, mener du virkelig der med, at du skal undgå Guds dom? 4. Eller foragter du hans godheds og tålmodigheds og langmodigheds rigdom og ved ikke, at Guds godhed leder dig til omvendelse? 5. Men ved din hårdhed og dit uomvendte hjerte samler du dig selv vrede på vredens og Guds retfærdige doms åbenbarelses dag. 6. han, som vil betale enhver efter hans gerninger: 7. dem, der med udholdenhed i god gerning søger ære og hæder og et uforgængelig, evigt liv. 8. men over dem, som søge deres eget og ikke adlyder Sandheden, men adlyder uretfærdigheden, skal der komme vrede og harme. 9. Trængsel og angst over hvert menneskes sjæl, som udøver det onde, over en Jøder først og så en Grækers. 10. Men ære og hæder og fred over hver den, som gør det gode, over Jøder først og så over Græker!

11. Fordi, der er ikke persons anseelse hos Gud. 12. Fordi alle de, som har syndet uden loven, de skal også fortabes uden loven; og alle de, som har syndet under loven, de skal dømmes ved loven, 13. Fordi, det er ikke lovens hørerer er retfærdige for Gud, men lovens gører skal retfærdiggøres 14. Fordi når hedninger, som ikke har loven, af naturen gør, hvad loven kræver, da er de; uden at have loven sig selv en lov; 15. de viser jo lovens gerning skrevet i deres hjerter, idet deres samvittighed vidner med, og tankerne indbyrdes anklage eller også forsvare hinanden 16. på den dag, da Gud vil dømme menneskenes skjulte liv ifølge mit evangelium ved Jesus Kristus.

17. Men når du kalde dig Jøde og stoler trygt på loven og roser dig af Gud 18. og kender hans vilje og værdsætter de forskellige ting, da du undervises af loven, 19. og mener du er sat til at være blindes vejleder, et lys for dem, som er i mørke, 20. uforstandiges opdrager, umyndiges lærer, da du i loven har udtrykket for erkendelsen og sandheden, 21. du som underviser andre, du underviser ikke engang dig selv! Du, som prædiker, at man ikke må stjæle, du stjæler! 22. Du, som siger, at man ikke må bedrive hor, du bedriver hor! Du, som føler væmmelse for afguderne, du udfører tempeltyveri! 23. Du, som roser dig af loven, du vanærer Gud ved dine overtrædelser af loven!

24. På grund af jer, bespottes Guds navn iblandt hedningerne, som der er skrevet. 25. Vel gavner omskærelsen, om du holder loven; men er du lovens overtræder, da er din omskærelse blevet til forhud. 26. Om nu forhuden holder lovens forskrifter, vil da ikke hans forhud blive regnet som omskærelse? 27. Og når den af natur uomskårne opfylder loven, skal han dømme dig, som med bogstav og omskærelse er lovens overtræder.

28. Den der er Jøde er det ikke i det udvendige, heller ikke gælder det omskærelsen som sker udvendig i kødet 29. men den, som indvendig er Jøde, og hjertets omskærelse i Ånd, ikke i bogstav - hans ros er ikke fra mennesker, men fra Gud.

1 ROMER BREVET

                                                                         LINK 

1 ROMERBREVET 1933 OPDATERET

1. Paulus, Jesu Kristi tjener, apostel ifølge kaldet, udtaget til at forkynde Guds Evangelium, 2. hvilket han forud lovede ved sine profeter i de hellige skrifter, 3. om hans Søn, født af Davids sæd efter kødet, 4 meget stærkt bevist som Guds Søn efter Den Helligheds Ånd ved opstandelse fra de døde, Jesus Kristus, vor Herre, 5. ved hvem vi har fået nåde og apostelgerning til at virke tros-lydighed blandt alle hedningerne for hans navns skyld, 6. hvilke, I også er er med i, som Jesu Kristi kaldede.

7. Til alle Guds elskede, som er i Rom, kaldede hellige. Nåde være med jer og fred fra Gud vor Far og den Herre Jesus Kristus!

8. Først takker jeg min Gud ved Jesus Kristus for jer alle, fordi jeres tro omtales i den hele verden. 9. Fordi. Gud er mit vidne, hvem jeg i min Ånd tjener i hans Søns Evangelium, hvor jeg hele tiden husker jer, 10. jeg beder konstant i mine bønner om, at jeg da engang, meget snart må få lykke til, ved Guds vilje, at komme til jer. 11. Fordi, jeg længes efter at se jer, for at jeg kan overgive nogle åndelig nådegaver, for at I må styrkes, 12. det vil sige, for sammen at opmuntres hos jer ved hinandens tro, både jeres og min.

13. Og jeg vil ikke, brødre! at I skal være uvidende om, at jeg ofte har sat mig for at komme til jer, men ind til nu er jeg blevet forhindret, for at jeg må få noget frugt også blandt jer, ligesom blandt de øvrige hedninger. 14. Både til Grækere og Barbarer, både til kloge og uforstandige står jeg i gæld.

15. For min part er jeg fuldstændig parat til at forkynde Evangeliet også for jer, som er i Rom.

16. Fordi jeg skammer mig ikke ved Evangeliet; fordi det er en Guds Kraft til frelse for hver den, som tror, for Jøder først og for Græker. 17. Fordi deri åbenbares Guds retfærdighed af tro, til tro, som der er skrevet: Men den retfærdige skal leve af tro.

18. Fordi Guds vrede åbenbares fra Himmelen over al ugudelighed og uretfærdighed hos mennesker, som holder sandheden nede ved uretfærdighed; 19. fordi det, som man kan vide om Gud, er synliggjort blandt dem; Gud har jo åbenbaret dem det.

20. Fordi hans usynlige væsen, både hans evige kraft og Guddommelighed, ses fra verdens skabelse af, da det forstås af hans gerninger, så at de har ingen undskyldninger. 21. Fordi selvom de kendte Gud, så ærede eller takkede de ham alligevel ikke som Gud, men bleve tåbelige i deres tanker, og deres uforstandige hjerte blev formørket. 22. Idet de påstod at være kloge, blev de tåber, 23. og byttede den uforgængelige Guds Herlighed ud med et billede, med et forgængeligt billede af et menneske og fugle og dyr med fire fødder og krybende dyr.

24. Derfor gav Gud dem hen i deres hjerters begæringer til urenhed, til at mishandle deres legemer indbyrdes, 25. de ombyttede Guds Sandhed med løgnen og dyrkede og tjente skabningen fremfor Skaberen, som er højlovet i Evighed! Amen.

26. Derfor gav Gud dem hen i nedgørende lidenskaber; fordi, også deres kvinder ombyttede den naturlige omgang med den unaturlige, 27. på helt samme måde forlod også mændene den naturlige omgang med kvinden og optændtes i deres begær efter hinanden, så at mænd udfører uterlighed med mænd og fik deres løn for deres vildfarelses, som det hører sig til, at føle på sig selv. 28. Og ligesom de forkastede at have Gud i erkendelse, på den måde måde gav Gud dem hen i et forkasteligt sind for at gøre det usømmelige, 29. opfyldte med al uretfærdighed, ondskab, havesyge, råddenskab; fulde af ufred, mord, skænderier, svigt, ondsindethed; 30. snakker ørerne af folk, bagtalere, Gudshadere, voldsmænd, hovmodige; pralende, opfindsomme på ondt, ulydige mod forældre, 31. uforstandige, troløse, ukærlige, ubarmhjertige; 32. hvilket jo, selvom de nok erkender Guds retfærdige dom, at de, der gør sådanne ting, fortjene døden, ikke kun gør det, men også giver dem, som gør det, deres bifald.

23 MATT EV

                                                                                 LINK 

23 MATT EV1933. OPADRETTET NO COPYRIGHT

1. Da talte Jesus til flokken og til sine disciple og sagde:

2 På Mose stol sidder de skriftkloge og farisæerne. 3 Gør og hold derfor alt, hvad de siger i skal; men gør ikke som de gør, hold jer fra deres gerninger; fordi, de siger nok alt det der bør gøres, men gøre det ikke. 4 Men de binder svære byrder, som er svære at bære, og lægger dem på menneskenes skuldre; men selv vil de ikke røre dem med en finger. 5 Men de gøre alle deres gerninger for at ses op til af menneskerne. De gør deres bederemme brede og kvasterne på deres tøj store. 6 De vil så gerne sidde øverst til bords ved måltiderne og på de fornemste pladser i synagogerne 7 og vil så gerne hilses på, når de går på torvene og kaldes rabbi af menneskerne. 8 Men I skal ikke lade jer kalde rabbi; fordi een er jeres mester, men I er alle brødre. 9 Og I skal ikke kalde nogen på jorden eders far/mester; fordi een er jeres far, han, som er i himlene. 10 I skal heller ikke kalde jer for vejledere; fordi een er jeres vejleder, Kristus. 11 Men den største iblandt jer skal være jeres tjener. 12 Men den, som ophøjer sig selv, skal nedgøres og den, som nedgør sig selv, skal ophøjes.

13 Men ve jer, I skriftkloge og farisæere, I hyklere!

I lukker jo af for Himmeriges Rige for menneskerne. I går slet ikke derind, og de, der ville gå ind, dem tillader, I det ikke.

14 Ve jer, I skriftkloge og farisæere, I hyklere!

I æder enkerne ud ud af husene, og beder på skrømt meget længe; derfor skal I få des hårdere dom.

15 Ve jer, I skriftkloge og farisæere, I hyklere!

I rejser rundt, til vands og til lands for at vinde en eneste tilhænger; og når han er blevet det, gøre I ham til et fortabelses barn, dobbelt så slemt, som I selv er.

16 Ve jer, I blinde vejledere!

I, som siger: Den, som sværger ved templet, har ingen værdi og betydning; men den, der sværger ved guldet i templet, han er forpligtet. 17 I tåber og blinde! hvilket er da størst? Guldet eller templet, som helliger guldet? 18 Altså. Den, som sværger ved alteret, er intet; men den, som sværger ved gaven derpå, han er forpligtet. 19 I tåber og blinde! hvilket er da størst? Gaven eller alteret, som helliger gaven? 20 Derfor, den, som sværger ved alteret, sværger ved det og ved alt det, som er på det. 21 Og den, som sværger ved templet, sværger ved det og ved ham, som bor i det. 22 Og den, som sværger ved Himmelen, sværger ved Guds Trone og ved ham, som sidder på den.

23 Ve jer, I skriftkloge og farisæere, I hyklere!

I give tiende af mynte og dild og kommen, men har forsømt de ting i loven, der har større vægt, retten og barmhjertigheden og troskaben. De ting burde man gøre og ikke forsømme dem. 24 I blinde vejledere, I, som sir` myggen af, men sluger kamelen!

25 Ve jer, I skriftkloge og farisæere, I hyklere!

I renser det udvendige af bægeret og fadet; men indvendigt er de fulde af tyverier og er umættelige i deres hyklerier. 26 Du blinde farisæer! rens først det indvendige af bægeret og fadet, for at også det udvendige af dem kan blive rent.

27 Ve jer, I skriftkloge og farisæere, I hyklere!

I er ligesom kalkede grave, der jo synes dejlige udvendigt,men indvendigt er fulde af døde ben og al urenhed. 28 Sådan er I også. Nok stiller i jer frem som at være rene udvendige overfor menneskerne; men indvendig er I fulde af hykleri og lovløshed.

29 Ve jer, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere!

I bygger profeternes grave og pynter de retfærdiges gravsteder og sige: 30 I siger. Havde vi været til i vore fædres dage, da havde vi ikke været delagtige med dem i profeternes blod. 31 Altså giver I jer selv det vidnesbyrd, at I er sønner af dem, som har dræbt profeterne. 32 Så gør i da også jeres Fars mål fuldt! 33 I Slanger! I øgleunger! Hvordan skal I kunne undgå fortabelsens dom?

34 Se derfor! Sender Jeg profeter og vise og skriftkloge til jer, og nogle af dem skal I dræbe og korsfæste, og nogle af dem skal I hudstryge i, jeres synagoger og forfølge dem fra by til by, 35 for at alt det retfærdige blod skal komme over jer, som er udgydt på jorden, lige fra den retfærdige Abels blod indtil Sakarias's, Barakias's Søns, blod, hvem I slog ihjel imellem templet og alteret.

36 I sandhed. Jeg siger jer.

alt det skal komme over denne slægt. 37 Jerusalem! Jerusalem! som dræber profeterne og stener dem, som er sendt til dig, hvor ofte ville jeg samle dine børn, ligesom en høne samler sine kyllinger under vingerne! Og I ville ikke. 38 Se, jeres hus skal lægges i ruiner! 39 Fordi jeg siger jer: I skal aldrig nogen sinde se mig igen, før den dag I siger: Velsignet være den, som kommer, i Herrens Navn!

22 MATT EV

                                                                     LINK 

22 MATT EV 1933 OPDATERET NO COPYRIGHT.

1. Jesus tog igen ordet og talte igen i lignelser til dem og sagde:

2 Himmeriges Rige kan sammenlignes med en konge, som lavede et bryllup for sin søn. 3 Og han sendte sine tjenere ud for at kalde de der var bundet til brylluppet; men de ville ikke komme. 4 Han sendte igen andre tjenere ud og sagde: Fortæl de bundne: Se, jeg har forberedt mit måltid, mine okser og fedekvæget er slagtet, og alting er forberedt; kom nu til brylluppet! 5 Men de var ligeglade med invitationerne, og gik deres vej, den ene på sin mark, den anden til sin købmandsforretning; 6 og de øvrige greb hans tjenere, hånede dem og slog dem ihjel. 7 Men kongen blev vred og sendte sine soldater ud og slog de mordere ihjel og satte ild til deres by. 8 Da siger han til sine tjenere: Brylluppet er forberedt, men de bundne var det ikke værd. 9 Går derfor ud på vejene og inviter til brylluppet så mange, som I kan finde! 10 Og tjenerne gik ud på vejene og samlede alle dem, de fandt, både onde og gode; og bryllupshuset blev fyldt af gæster. 11 Da nu kongen gik ind for at se gæsterne, så han at de var et menneske, som ikke var iført bryllupstøjet. 12 Og han siger til ham: Ven! hvordan er du kommet herind og har ikke bryllupstøj på? Men han tiede stille. 13 Da sagde kongen til tjenerne: Bind fødderne og hænderne på ham, og kast ham ud i mørket udenfor; der skal der være gråd og tænders skæreren. 14 Fordi mange er kaldede, men få er udvalgte.

15 Da gik farisæerne hen og holdt møde om, hvordan de nu kunne fange fange ham i ord. 16 Og de sende deres disciple til ham sammen med Herodianerne og sagde: Mester! vi ved, at du er sandheden og underviser om Guds vej i sandhed og ikke bryder dig om nogen har en anden mening; fordi du ser ikke på menneskers person. 17 Fortæl os derfor. Hvad synes du? Er det tilladt at give kejseren skat eller ikke? 18 Men da Jesus mærkede deres ondskab, sagde han: I hyklere, hvorfor frister I mig? 19 Vis mig lige skattens mønt! De gav ham en denar. 20 Og han siger til dem: Hvis billede og overskrift er det her lige? 21 De siger til ham: Kejserens. Da siger han til dem: Så giv da kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er! 22 Da de hørte det,undrede de sig, og de forlod ham og gik bort.

23 Samme dag kom der Saddukæere til ham, de der siger, der ikke er nogen opstandelse, og de spurgte ham og, sagde: 24 Mester! Moses har sagt: Når nogen dør og ikke har børn, skal hans bror for svogerskabets skyld gifte sig med hans hustru, og give sin bror arvinger. 25 Men nu var der hos os syv brødre; og den første giftede sig og døde; og da han ikke havde børn, efterlod han sin hustru til sin bror. 26 På samme måde gik der også den anden og den tredje, indtil den syvende; 27 men sidst af alle døde hustruen. 28 Hvem af de syv skal nu have hende til hustru i opstandelsen? Fordi de har alle haft hende. 29 Men Jesus svarede og sagde til dem: I farer vild, fordi I ikke kender Skrifterne, heller ikke Guds kraft. 30 . I opstandelsen tager de hverken til ægte eller giftes, men de er ligesom Guds engle i Himmelens rige. 31 Men hvad de dødes opstandelse angår, har I da ikke læst, hvad der er talt til jer fra Gud, når han siger: 32 Jeg er Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud. Han er ikke dødes, men levendes Gud. 33 Da folket hørte det, blev de slået af beundring, over Hans undervisning.

34 Men da farisæerne hørte, at han havde lukket munden på Saddukæerne, kaldte de til møde. 35 Og en af dem, en lovkyndig, spurgte og fristede ham og sagde: 36 Mester, hvilket er det største bud i loven? 37 Men han sagde til ham: Du skal elske Herren din Gud med hele dit hjerte og med hele din sjæl og med hele dit sind. 38 Det er det største og første bud. 39 Men et andet er lige så stort som det: Du skal elske din næste som dig selv. 40 Af de to bud afhænger hele loven og profeterne.

41 Men da Farisæerne var forsamlede, spurgte Jesus dem og sagde: 42 Hvad mener I om Kristus? Hvis Søn er han? De siger til ham: Davids. 43 Han siger til dem: Hvordan kan da David i ånden kalde ham Herre, idet han siger: 44 Herren sagde til min Herre: Sæt dig ved min højre hånd, indtil jeg får lagt dine fjender under dine fødder. 45 Når nu David kalder ham Herre, hvordan er han da hans søn? 46 Og ingen kunne svare ham på det, og ingen turde mere spørge Ham om noget efter den dag.

21 MATT EV

                                                              LINK 

21 MATT EV 1933 OPDATERET N0 COPYRIGHT

1. da de nærmede sig Jerusalem og kom til Bethfage ved Oliebjerget, da udsendte Jesus to disciple og sagde til dem: 2 Gå hen i den landsby, som ligger lige foran jer; med det samme skal I finde en Aseninde (muldyr) bundet og et føl hos hende; løs dem og før dem til mig! 3 Om nogen siger noget til jer, da sig, at Herren har brug for dem, så skal han med det samme sende dem. 4 Det skete sådan, for at det skulle opfyldes det, der er talt ved profeten, som siger: 5 Sig til Zions datter: Se, din Konge kommer til dig, ydmyg og ridende på et asen (muldyr) og på et slavedyrs føl. 6 Disciplene gik hen og gjorde, som Jesus befalede dem; 7 og de hentede aseninden (muldyret) og føllet og lagde deres tøj på det, og han satte sig op på det. 8 Og de fleste af folkene bredte deres tøj ud på vejen, andre huggede grene af træerne og strøede dem på vejen. 9 Men folkene, som gik foran ham og fulgte efter, råbte og råbte: Hosanna Davids Søn! velsignet være den, som kommer, i Herrens Navn! Hosanna i det højeste! 10 Og da Jesus tog ind i Jerusalem, kom hele byen i bevægelse og sagde: Hvem er den person der? 11 Men folkene sagde: Det er Profeten Jesus fra Nazareth i Galilæa.

12 Og Jesus gik ind i Guds Helligdom og uddrev alle dem, som solgte og købte i Helligdommen, og han væltede vekselerernes borde og duekræmmernes stole, som de sad på. 13 Og han sagde til dem: Der er skrevet: Mit Hus skal kaldes et bedehus; men I gør det til en røverkule. 14 Og der kom blinde og lamme til ham i Helligdommen, og han helbredte dem. 15 Men da ypperstepræsterne og de skriftkloge så de mirakler, som han gjorde, og børnene, som råbte i Helligdommen og sagde: Hosanna Davids Søn! blev de vrede og sagde til ham: 16 Hører du i grunden hvad de siger, Jesus sagde til dem: Ja! Og har I aldrig læst: Af umyndiges og diendes mund har du beredt dig lovsang? 17 Og han forlod dem og gik uden for byen til Bethania og overnattede der.

18 Men da han om morgenen igen gik ind til byen, blev hen sulten. 19 Og han så et figentræ ved vejen og gik hen til det, men han fandt ingen frugt på det, kun blade. Og han siger til det: Aldrig i evighed skal der vokse frugt mere på dig! Og figentræet visnede med det samme. 20 Da disciplene så det, blev de meget overrasket og spurgte. Hvordan kunne figentræet visne med det samme? 21. Jesus svarede dem og sagde. I sandhed jeg siger det her til jer. Om I har tro, og ikke tvivler, da skal I ikke kun kunne gøre som med figentræet, men om I vil sige til det bjerg: Løft dig op og kast dig i havet, da skal det ske. 22 Og alt, hvad I begærer i bønnen som troende, det skal I få.

23 Da Herren Jesus kom ind i Helligdommen, kom ypperstepræsterne og folkets ældste hen til ham, mens han underviste, og de sagde: Med hvilken rettighed gør du alle de her ting, og hvem har givet dig den autoritet? 24 Jesus svarede og sagde til dem: Også jeg vil spørge jer om een ting, og om I svarer mig på det, så vil jeg også fortælle jer om med hvilken rettighed jeg gør de ting. 25 Johannes's dåb, hvorfra var den? Fra Himmelen eller fra mennesker? Men de tænkte ved sig selv og sagde: Siger vi: Fra Himmelen, da vil han sige til os: Hvorfor troede I ham da ikke? 26 Men siger vi: Fra mennesker, er vi bange for flokken fordi, de holder alle Johannes for en profet. 27 Og de svarede Jesus og sagde: Det ved vi ikke. Da svarede han til dem: Så fortæller jeg heller jer, af hvilken autoritet jeg gør de her ting.

28 Men hvad siger I til det her?

En mand havde to børn; og han gik til den første og sagde: barn! gå hen, arbejd i dag i min vingård! 29 Men han svarede: Nej, jeg vil ikke; men bagefter fortrød han det og gik derhen. 30 Og han gik til den anden og sagde det samme. Men han svarede og sagde: Ja, Herre! og gik ikke derhen. 31 Hvem af de to gjorde faderens vilje? De svarede: Den første. Jesus svarede dem: I sandhed jeg siger jer, toldere og skøger (ludere) går før jer ind i Guds rige. 32 Fordi Johannes kom til jer på retfærdigheds vej, og I troede ikke på ham, men toldere og skøger (ludere) troede på ham; og selvom I så det, fortrød I det alligevel ikke bagefter, så I troede på ham.

33 Hør lige her på en anden lignelse.

En vingårdsejer plantede en vingård og satte et et hegn omkring den og gravede en perse i den og byggede et tårn; og han lejede den ud til vingårdsmænd og tog til ulandet. 34 Men da frugttiden nærmede sig, sendte han sine tjenere til vingårdsmændene for at få dens frugter. 35 Og vingårdsmændene greb hans tjenere, og en slog de, en anden dræbte de, og en anden stenede de. 36.Igen sendte han andre tjenere hen, flere end de første; og de gjorde det samme med dem. 37 Men til sidst sendte han sin Søn til dem og sagde: De vil da vel ikke gøre det samme overfor min Søn. 38 Men da vingårdsmændene så Sønnen, sagde de til hinanden: Det er arvingen; der kommer lad os slå ham ihjel og få hans arv! 39 Og de greb ham og kastede ham ud af vingården og slog ham ihjel. 40 Når da vingårdens Herre kommer, hvad vil han så gøre med de vingårdsmænd? 41 De svarede ham og sagde. Det vil gå dem meget dårligt, han vil ødelægge de onde og leje sin vingård ud til andre vingårdsmænd, som vil give ham frugterne i deres tid.

42 Jesus siger til dem:

Har I aldrig læst i Skrifterne: Den Sten, som bygningsmændene forkastede, den er blevet til en hovedhjørnesten; fra Herren er det kommet, og det er synligt at se med vore øjne. 43 Derfor siger jeg jer, Guds Rige skal tages fra jer og gives til et folk, som bærer dets frugter. 44 Og den, som falder på den Sten, skal slå sig sønder og sammen; men på den stenen falder på, ham skal den knuse. 45 Da ypperstepræsterne og farisæerne hørte hans lignelser, forstod de, at han talte om dem. 46 Og de forsøgte at gribe ham, men frygtede for folket ; fordi de holdt ham for en profet.

20 MATT EV

      LINK

20 MATT EV 1933 OPDATERET NO COPYRIGHT

VI FÅR SAMME LØN UANSET OM VI HAR ARBEJDET MEGET ELLER LIDT.

Jesus siger om Himmelens rige.

1. Man kan sammenligne det med Himmelens rige med. En vinbonde, som gik ud tidligt om morgenen for at leje arbejdere til sin vingård. 2 Da han var blevet enig med arbejderne om en denar om dagen, sendte han dem til sin vingård. 3 Og han gik ud ved den tredje time og så andre stå ledige på torvet, 4 og han sagde til dem: Gå også I hen i vingården, og jeg vil give jer, hvad som ret er. Og de gik derhen. 5 Han gik igen ud ved den sjette og niende time og gjorde det samme igen. 6 Og ved den ellevte time gik han ud og fandt andre stående der, og han siger til dem: Hvorfor stå I her ledige hele dagen? 7 De siger til ham: Fordi ingen lejede os. Han siger til dem: Gå også I hen i vingården! 8 Men da det var blevet aften, siger vingårdens herre til sin bestyrer: Kald på arbejderne, og betal dem deres løn, idet du begynder med de sidste og ender med de første! 9 Og de, som vare lejede ved den ellevte time, kom og fik hver en denar. 10 Men da de første kom, som mente de, de skulle få mere; fik de også hver en denar. 11 Men da de fik den, knurrede de imod vingårdsejeren og sagde: 12 De sidste har kun arbejdet een time, og du har gjort dem lige med os, som har båret dagens byrde og tålt varmen. 13 Men han svarede og sagde til en af dem: Ven! jeg gør dig ikke uret; er du ikke blevet enig med mig om en denar? 14 Tag dit og gå! Men jeg vil give den sidste ligesom dig. 15 Eller har jeg måske ikke lov til at gøre med mit, hvad jeg vil? Eller er dit øje ondt, fordi jeg er god? 16 På den måde skal de sidste blive de første, og de første de sidste; fordi mange er kaldede, men få er udvalgte.

17 Da Jesus tog op til Jerusalem, tog han de tolv Disciple til side og sagde til dem på vejen: 18 Se, vi tager op til Jerusalem, og Menneskesønnen skal overgives til ypperstepræsterne og de skriftkloge; og de skal dømme ham til døden 19 og overgive ham til hedningerne til at spottes og piskes og korsfæstes; og på den tredje dag skal han stå op fra graven.

20 Da gik Zebedæus' sønners mor til ham med sine sønner og faldt ned for ham og ville bede ham om noget. 21 Men han sagde til hende: Hvad vil du? Hun siger til ham: Sig, at de her som er mine to sønner skal i dit Rige sidde sådan her, den ene ved din højre, den anden ved din venstre side. 22 Men Jesus svarede og sagde: I ved da slet ikke, hvad I beder om. Kan I måske drikke den drik Jeg skal drikke? De sige til ham: Det kan vi da. 23 Han siger til dem: Min drik kan I vel nok drikke; men det at sidde ved min højre og ved min venstre side, de pladser tilkommer ikke mig at give; men det gives til dem, hvem det er beredt til dem af min Far. 24 Da de hørte det, blev de vrede på de to brødre. 25 Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: I ved, at folkenes fyrster herske over dem, og de store bruge myndighed over dem. 26 på den måde skal det ikke være blandt jer; men den, som vil være stor blandt jer, han skal være jeres tjener; 27 og den, som vil være den ypperste blandt jer, han skal være jeres slave. 28 Ligesom Menneskesønnen ikke er kommet for at lade sig tjene, men for at tjene og give sit liv til en genløsning (forløsning-løsesummen) for mange.

29 Og da de gik ud af Jeriko, fulgte en stor Folkeskare ham. 30 Og se, to blinde sad ved vejen, og da de hørte, at Jesus gik forbi, råbte de og sagde: Herre, forbarm dig over os, du Davids Søn! 31 Men flokken truede ad dem, og sagde, de skulle tie stille; men de råbte endnu højere og sagde: Herre, forbarm dig over os, du Davids Søn! 32 Og Jesus stod stille og kaldte på dem og sagde: Hvad vil I, jeg skal gøre for jer? 33 De siger til ham: Herre vil ønsker! at vore øjne må åbnes. 34 Og Jesus ynkedes inderligt og rørte ved deres øjne. Og med det samme kunne de se, og de fulgte ham.

19 MATT EV

                                                                          LINK

19Matt Ev 1933

1. Da Jesus havde talt de ord, tog han afsted fra Galilæa og kom til Judæas Egne, på den anden side ved Jordan. 2 Og store flokke fulgte ham, og han helbredte dem der.

3 Farisæerne kom til ham, fristede ham og sagde:

Er det tilladt at skille sig fra sin hustru af hvilken som helst grund? 4. han svarede og sagde: Har I ikke læst, at Skaberen fra begyndelsen skabte dem som mand og kvinde 5 og sagde: Derfor skal en mand forlade sin far og sin mor og holde sig til sin hustru, og de to skal blive til eet kød? 6 På den måde er de ikke længer to, men eet kød. Derfor, hvad Gud har sammenføjet, må et menneske ikke skille fra hinanden. 7 De siger da til ham: Hvorfor bød da Moses at give et skilsmissebrev og skille sig fra hende? 8 Han siger til dem: Moses tillod jer at skille jer fra jeres hustruer på grund af jeres hjerters hårdheds skyld; men fra begyndelsen har det ikke været sådan. 9 Men jeg siger jer, at den, som skiller sig fra sin hustru, når det ikke er på grund af hor, og tager en anden til ægte, han bedriver hor; og den, som tager en fraskilt hustru til ægte, han bedriver hor. 10 Hans Disciple siger til ham: Er det sådan for en mand, da er det ikke godt at gifte sig. 11 Men han sagde til dem: Ikke alle kan rumme det Ord, men kun de, der er givet at rumme det kan det: 12 Fordi der er kastrede, som er født sådan, og der er nogen som er kastrede af mennesker; og der er kastrede, som har kastreret sig selv for Himmeriges Riges skyld. Den, som kan rumme det, han rumme det!

13 Da blev der båret små børn til ham, for at han skulle lægge hænderne på dem og bede; men Disciplene truede ad dem. 14 Da sagde Jesus: Lad I de små børn komme, og forhindrer I dem ikke at komme til mig; fordi Himmeriges Rige hører sådanne til. 15 Og han lagde hænderne på dem, og han tog afsted derfra.

16 Og se, en kom til ham og sagde: Mester! hvad godt skal jeg gøre, for at jeg kan få et evigt Liv?"

17 Jesus svarede ham sådan. Hvorfor spørger du mig om det gode? Een er den gode. Men vil du indgå til Livet, da hold buddene! 18 Han siger til ham: Hvilke? Jesus svarede og sagde sådan.

Du må ikke slå ihjel.

Du må ikke bedrive hor.

Du må ikke stjæle.

Du må ikke sige falsk vidnesbyrd.

19 Ær din far og din mor.

Du skal elske din næste som dig selv.

20 Den unge Mand siger til ham:

Det har jeg holdt alt sammen; hvad skal jeg mere gøre? 21 Jesus svarede ham og sagde sådan. Vil du være fuldkommen, da gå bort, sælg, hvad du ejer, og giv det til fattige, så skal du have en skat i Himmelen; og kom så og følg mig! 22 Men da den unge mand hørte det ord, gik han bedrøvet bort; fordi han havde meget gods. 23 Men Jesus sagde til sine Disciple: I sandhed jeg siger til jer. En rig har svært ved at komme ind i Himmeriges Rige. 24 Som jeg før har sagt: Det er lettere for en kamel at gå igennem nåleøjet (den lille port i bymuren), end for en rig at gå ind i Guds Rige. 25 Men da Disciplene hørte det, blev de meget bekymrede og spurgte. Hvem kan da blive frelst? 26 Men Jesus så på dem og sagde: For mennesker er det umuligt, men for Gud er alle ting mulige.

27 Da svarede Peter og sagde til ham: Se, vi har forladt alle ting og fulgt dig; hvad skal da vi få ud af alt det? 28 Men Jesus svarede: I sandhed, jeg siger til jer, i kraft af genfødslen, når Menneskesønnen sidder på sin Herligheds Trone, skal I også (disciplene) som har fulgt mig, sidde på tolv troner og dømme Israels tolv stammer/nationer. 29 Og enhver, som har forladt hus eller brødre eller søstre eller far eller mor eller hustru eller børn eller marker for mit navns skyld, skal få det mange gange igen og arve et evigt liv. 30 Men mange af de første skal blive de sidste, og af de sidste skal der være de første.