17 ESAJAS

    LINK 

17 ESAJAS 1933. OPDATERET NO COPYREIGHT

1. Esajas Et udsagn om Damaskus.

Se, Damaskus går ud af byernes tal og bliver til sten og grus; 2 landets byer forlades for evigt og bliver hjortenes ejendom; de lejrer sig uden at skræmmes.

3 Det er ude med Efraims beskyttelse, Damaskus's kongedømme, Arams rest; det går dem som Israels sønners Heelsse herlighed, fedtet på hans krop forsvinder; 5 det skal gå som når høstkarlen griber om korn og hans arm skærer aksene af, det skal gå, som når aksene samles i Refaims dal. 6 En Efterslæt levnes deraf, som når olietræets frugt slås ned, to tre bær øverst i kronen, fire fem på frugttræets grene, så lyder det fra Herren,Jahve, Israels Gud.

7 På den dag skal menneskene se hen til deres skaber, og deres øjne skal se hen til Israels Hellige; 8 de skal ikke se hen til altrene, deres hænders værk, eller se hen på, hvad deres fingre har lavet, hverken til asjerastøtterne eller solstøtterne. 9 På den dag ligger dine byer forladte som de ruiner, Hivviter og Amoriter forlod for Israels børn; og landet skal blive en ørken.

10.fordi. Du glemte din Frelses Gud,Jahve, slog din tilflugtsklippe ud af dine tanker. Derfor planter du yndige plantninger og sætter fremmede skud; 11 hver dag får du din plantning i vækst, hver morgen dit skud i blomst - indtil høsten på sygdommens, den ulægelige smertes dag. 12 Hør bulder af mange folkeslag! De buldrer som havets bulder. Drøn af folkefærd! De drøner som mægtiges vandes drøn. 13 Nationerne drøner som drønet af mange vande. Men truer han ad dem, flygter de bort, vejres hen som avner på bjergene for vinden, som hvirvlende løv for stormen. 14 Ved aftenstid kommer rædsel; før morgen gryr, er de borte. Det er vore plyndreres del, det er vore ransmænds (kriminelles) lov.

16 ESAJAS

   LINK 

16. ESAJAS 1933 OPDATERET NO COPYREIGHT

1. Landets herrer sender en gave fra Sela gennem ørknen til Zions datters bjerg. 2 Og ret som flagrende fugle, som en opskræmt rede er Moabs døtre ved Arnons vadesteder.

3 Kom med et råd, gør ende på alt det her, lad din skygge blive som natten ved højlys dag, skjul de bortdrevne, afslør ikke de flyende! 4 Giv Moabs bortdrevne opholds tilladelse hos dig, vær dem et skjul for den, som hærger! Er voldsmænd først borte, ødelæggelsen forbi, undertrykkeren ude af landet. 5 skal en trone rejses med Mildhed, og på den skal sidde en dommer med trofasthed i Davids telt, ivrig for ret og oplært i retfærdighed.

6 Vi har hørt om Moabs enorme hovmod, dets overmod, hovmod og frækhed, dets tomme snak. 7 Derfor jamrer Moab over Moab, alle jamrer; Kir-Haresets Rosinkager sukker de sønderknust over. 8 Fordi visnet er Hesjbons marker, Sibmas vinstok, hvis druer slog folkenes herrer til jorden; den nåede Ja'zer, falmede gennem ørkenen, dens ranker bredte sig, overskred havet.

9 Derfor græder jeg Ja'zers gråd over Sibmas vinstok, væder med min tåre Hesjbon, og El'ale; fordi et vinperserråb slog ned på, din frugt og din høst, 10 fra frugthaver svandt både glæde og jubel, i vingårde jubles der ikke, der lyder ikke råb, i karrene trampes ikke vin, vinperserråbet er stille. 11 Derfor bæver mit indre som citren for Moab, mit hjerte for Kir-Heres. 12 Og når Moab viser sig på offerhøjen, når det gør sig møje og kommer til sin helligdom for at bede, udretter det intet.

13 Det er ordet, Herren,Jahve, talte i fortiden til til Moab. 14 Men nu siger Herren:Jahve. Om tre år, som daglejeren regner året, skal Moabs herlighed vanæres med al den store larmende flok. Resten bliver lille, ringe og magtesløs.