BEBELEN 1933 OPDATERET: 01/05/21

Ak, ar lægges øde ved nat, det er ude med Moab, Kir lægges øde ved nat, det er ude med Moab. 2 Dibons datter går op på højen for at græde, oppe på Nebo og Medeba jamrer Moab; hvert et hoved er skaldet, alt skæg skåret af, 3 på gader og oppe på tagene bærer de sæk, på torvene jamrer de alle, opløst i gråd. 4 Hesjbon og El'ale skriger, det høres til Jahaz. Derfor skælver Moabs hofter, dets sjæl er i stor nød.

5.Hjertet skriger i Moab, man flygter til Zoar, til Eglat-Sjelisjija. Ak, grædende stiger de op ad Luthiths skråning, undervejs til Horonajim opløfter de klageskrig; 6 Nimrims vande bliver ødemarker, fordi græsset visner, den grønne eng forsvinder, grønt er der ikke. 7 Derfor slæber de godset, de vandt, deres opbevarede ting over vidjebækken. 8 Ak, nødråbet omspænder Moabs land, dets klagen når til Eglajim og Be'er-Elim; 9 fordi Dimons vand er fuldt af blod. Men, Jeg sender endnu mere over Dimon: en løve over Moabs undslupne, landets rest.

14 ESAJAS

LINK

14. ESAJAS 1933 OPDATERET NO COPYREIGHT

1. Fordi. Herren,Jahve, forbarmer sig over Jakob og udvælger igen Israel.

Han lader dem bosætte sig i deres eget land, og fremmede skal tilslutte sig til dem og føjes til Jakobs Hus. 2 Nationer skal tage dem og bringe dem hjem igen; og Israels hus skal i Herrens,Jahves, land tage nationerne i eje som slaver og slavekvinder; de skal gøre dem til fanger, hvis fanger de var, og herske over deres bødler.

3 På den dag Herren,Jahve, giver dig hvile for din møje og uro og for det hårde slaveri , der lagdes på dig, 4 skal du istemme denne hånlige sang om Babels konge: Hvor er da bødlen stille, tvangshuset stille! 5 Herren,Jahve, har brudt de gudløses stok, herskernes kæp, 6 som slog i vrede folkeslag, slag i slag, og tvang i harme folk med skånselsløs tvang. 7 hele jorden har fred og ro, bryder ud i jubel; 8 selv cypresserne glæder sig over dig, Libanons cedre: Siden dit fald kommer ingen op for at fælde os!

9 Dødsriget nedentil stormer dig heftigt i møde, vækker for din skyld dødninger, al jordens store, jager alle folkenes konger op fra tronen; 10 de tager alle til orde og siger til dig: Også du blev kraftløs som vi, du blev lige som os! 11 Til dødsriget sendtes din højhed, dine harpers brus, dit leje er redt med råddenskab, dit tæppe er orme. 12 Nej, at du faldt fra Himlen; du strålende morgenstjerne, fældet og kastet til jorden, du folkebetvinger! 13 Du, som sagde. i hjertet: Jeg stormer Himlen, rejser min, trone deroppe over Guds, stjerner, tager sæde på stævnets bjerg i yderste nord, 14 stiger op over skyernes højder, den højeste lige - 15 ja, ned i dødsriget styrtes du, nederst i hulen! 16 Ser man dig, stirrer man på dig med undrende øjne: Er det ham, som fik jorden til at bæve, riger til at ryste, 17 ham, som gjorde verden til ørken og jævnede byer, ikke gav fangerne fri til at drage mod Hjemmet?

18 Folkenes konger hviler med ære hver i sit hus, 19 men du er henslængt uden grav som et usselt foster, dækket af faldne, slået med sværd og kastet i stenbruddets hul som et nedtrådt ådsel. 20 I graven samles du ikke med dine fædre, fordi du ødelagde dit land og dræbte dit folk. Ugerningsmændenes afkom skal aldrig nævnes. 21 Bered hans sønner et blodbad for faderens overtrædelser! De skal ikke stå op og indtage jorden og fylde verden med sfæder. 22 Jeg står op imod dem, lyder det fra Hærskarers Herre,Jahve, og udrydder af Babel Navn også rest, skud og spire, lyder det fra Herren,Jahve; 23 Jeg gør det til Rørdrummes ejendom og til side sumpe; Jeg fejer det bort med undergangens kost, lyder det fra Hærskarers Herre.

24 Hærskarers Herre har svoret sådan:

I sandhed, som Jeg har tænkt det, så skal det ske, og som Jeg satte Mig for, så står det fast: 25 Jeg knuser Assur i Mit land, ned tramper ham på Mine bjerge, hans åg skal vige fra dem, hans byrde skal vige fra dets skuldre. 26 Det er, hvad Jeg satte mig for imod al jorden, det er den hånd, som er udrakt mod alle folk. 27 Fordi hvem forkaster Hærskarers Herres, Jahves, råd? Hvem tvinger Hans udrakte hånd, hvem tvinger vel den tilbage?

28 I Kong Akaz's dødsår kom det her udsagn:

29 Glæd dig ikke, hele Filisterland, at kæppen, der slog dig, er brudt! Fordi af slangerod kommer en øgle, dens frugt er en flyvende drage. 30 På min eng skal de ringe græsse de fattige lejre sig trygt; men jeg dræber dit afkom ved sult; hvad der levnes, slår Jeg ihjel. 31 Hyl, port, skrig, by, angst griber dig, hele Filisterland! Fordi nord fra kommer røg, i fjendeskaren nøler ingen. 32 Og hvad skal der svares folkets sendebud? At Herren;Jahve, har grundfæstet Zion, og de arme i hans folk søger tilflugt der.

Translate

Søg i denne blog

tirsdag den 5. januar 2021

E

G

GALATERBREVET

J