27 MATT EV 1933 OPDATERET NO
COPYRIGHT
1. Da det var blevet morgen,
holdt alle ypperstepræsterne og folkets ældste møde omkring Jesus
for at aflive ham. 2 Og de bandt ham og førte ham bort og overgav
ham til statsministeren Pontius Pilatus.
3 Da nu Judas, som forrådte
ham, så, at han var blevet domfældet, fortrød han det og
ville levere de tredive
sølvpenge tilbage til ypperstepræsterne og de ældste og sagde: 4
Jeg har syndet, fordi jeg forrådte uskyldigt blod. Men de sagde:
Hvad kommer det os ved? Det er dit eget problem. 5 Og han kastede
sølvpengene ind i templet, og gik sin vej, og gik hen og hængte
sig. 6 Men ypperstepræsterne tog sølvpengene og sagde: Det er ikke
tilladt at lægge dem til tempelskatten; fordi det er blodpenge. 7
Men efter at have holdt møde omkring det, købte de Pottemagermarken
for dem, til en gravplads for de fremmede. 8 Derfor blive den mark,
den dag i dag, kaldt blodmarken. 9 Da opfyldtes det, som er talt ved
profeten Jeremias, som siger: Og de tog de tredive sølvpenge,
prisen, som de vurderede for Israels børn, 10 og de gav dem for
Pottemagermarken, som Herren (Jahve) befalede mig.
11 Men Jesus blev stillet for
statsministeren, og statsministeren spurgte ham og sagde: Er du
Jødernes Konge? Jesus svarede ham: Du siger det. 12 Og da han blev
anklaget af ypperstepræsterne og de ældste, svarede han intet. 13
Da siger Pilatus til ham: Hører du ikke, hvor meget de vidner imod
dig? 14 Men Jesus svarede ham ikke med et eneste ord, og
statsministren undrede sig meget.
15 Men på højtiden plejede
statsministeren at løslade en fange fra flokken, uanset hvem de
ønskede. 16 De havde dengang en berygtet fange, som hed Barabbas. 17
Da de var forsamlede, sagde Pilatus derfor til dem: Hvem ville I, at
jeg skal løslade til jer: Barabbas eller Jesus, som kaldes Kristus?
18 Fordi han vidste, at det var af sindssygt oprør, de havde
overgivet ham. 19 Men, mens han sad på dommersædet, sendte hans
hustru bud til ham og sagde: Beskæftig dig ikke med denne
retfærdige; fordi jeg har lidt meget i dag i en drøm før hans
skyld. 20 Men ypperstepræsterne og de ældste overtalte flokken til,
at de skulle forlange Barabbas fri, men dræbe Jesus. 21
Statsministren spurgte dem igen. Hvilken af de to ønsker I, at jeg
skal løslade? De sagde: Barabas. 22 Pilatus siger til dem: Hvad
skal jeg da gøre med Jesus, som kaldes Kristus? De sagde alle: Lad
ham blive korsfæstet! 23 Men statsministren sagde: Hvad ondt har han
da gjort? Men de råbte end mere og sagde: Lad ham blive korsfæstet!
24 Da Pilatus så, at han intet kunne gøre, men at der blev mere og
mere larm, tog han vand og vaskede sine hænder mens flokken så på
det, og sagde: Jeg er uskyldig i denne retfærdiges blod; det er
jeres problem! 25 Og hele folket svarede og sagde: Hans blod komme
over os og over vore børn! 26 Da løslod han dem Barabbas; men Jesus
lod han hudstryge og gav ham hen til at korsfæstes.
27 Da tog statsministrens
soldater Jesus med sig ind i borgen og samlede hele vagtafdelingen
omkring ham. 28 Og de klædte ham af og kastede en skarlagens kappe
omkring ham. 29 Og de flettede en krone af torne og satte den på
hans hoved og gave ham et rør i hans højre hånd; og de faldt på
knæ for ham og spottede ham og sagde: Hil dig, du Jødernes Konge!
30 Og de spyttede på ham og toge røret og slog ham på hovedet. 31
Da de havde spottet ham, tog de kappen af ham og iførte ham hans
eget tøj og førte ham hen for at korsfæste ham.
32 Men, mens de gik derud,
traf de en mand fra Kyrene, ved Navn Simon; ham tvang de til at bære
hans kors (Tværstolpen). 33 Og da de kom til et sted, som kaldes
Golgatha, det betyder: Hovedskalsted, 34 gav de ham eddike at drikke
blandet med galde og da han smagte det, ville han ikke drikke. 35 Men
da de havde korsfæstet ham, delte de hans tøj imellem sig ved
lodkastning, for at det skulle opfyldes, som er sagt af profeten: De
delte mit tøj imellem sig og kastede lod om min kjortel. 36 Og de
sad der og holdt vagt over ham. 37 Oven over hans hoved satte de
beskyldningen imod ham skrevet sådan her: Det her er Jesus, Jødernes
Konge. 38 samtidig med Jesus bliver der også korsfæstet to røvere
sammen med ham, en ved den højre og en ved den venstre side, 39 Og
de, som gik forbi, spottede ham, idet de rystede på deres hoveder og
sagde: 40 Du, som nedbryder templet og bygger det op i tre dage,
frels dig selv; er du Guds Søn, da stig ned af korset! 41 På samme
måde spottede ypperstepræsterne, de skriftkloge og de ældste ham
og sagde: 42 Andre har han frelst, sig selv kan han ikke frelse; er
han Israels Konge, så lad ham nu stige ned af korset, så vil vi tro
på ham. 43 Han har sat sin lid til Gud; lad ham nu befri ham, om han
har behag i ham; fordi han har sagt: Jeg er Guds Søn. 44 Og på
samme måde hånede også røverne ham, som var korsfæstede sammen
med ham. 45 Men fra den sjette time kom der mørke over hele landet
indtil den niende time. 46 Og ved den niende time råbte Jesus med
høj stemme og sagde: Eli! Eli! Lama Sabaktani? Der betyder: Min Gud!
min Gud! hvorfor har du forladt mig? 47 Men nogle af dem, som stod
der og hørte det, sagde: Han kalder på Elias. 48 Og med det samme
løb en af dem hen og tog en svamp og fyldte den med eddike og stak
den på et rør og gav ham at drikke. 49 Men de andre sagde: Holdt!
lad os nu lige se, om Elias kommer for at frelse ham. 50 Men Jesus
råbte igen med høj stemme og opgav ånden. 51 Og se, forhænget i
templet splittedes i to stykker, fra øverst til nederst; og jorden
rystede, og klipperne revnede, 52 og gravene åbnedes; og mange af de
hensovede helliges legemer bleve oprejste, 53 og de gik ud af gravene
efter hans opstandelse og kom ind i den hellige by og viste sig for
mange.
54 Men da statsministeren og
de, som sammen med, ham holdt vagt over Jesus, så jordskælvet, og
hvad der skete, blev de meget bange og sagde: I sandhed, den mand var
Guds Søn. 55 Men der var mange kvinder der, som så til på afstand,
alle havde de fulgt Jesus fra Galilæa og tjent ham. 56 Blandt dem
var Maria Magdalene og Maria, Jakobs og Josefs Mor, og Zebedæus's
Sønners Mor.
57 Men da det var blevet
aften, kom en rig mand fra Arimathæa, ved navn Josef, som også selv
var blevet Jesu discipel. 58 Han gik til Pilatus og bad om Jesu
legeme. Da befalede Pilatus, at det skulle udleveres. 59 Og Josef tog
legemet og svøbte det i et rent, fint gravklædning 60 og lagde det
i sin nye grav, som han havde ladet hugge i klippen, og væltede en
stor sten for indgangen til graven og gik bort. 61 Men Maria
Magdalene og den anden Maria var der, de sad lige over for graven.
62 Den næste dag, som var
dagen efter begravelsesdagen, forsamlede ypperstepræsterne og
farisæerne sig hos Pilatus 63 og sagde: Herre! vi er kommet til at
tænke på, at den her forfører sagde, mens han endnu levede: Tre
dage efter bliver jeg oprejst. 64 Befal derfor, at graven skal være
sikkert bevogtet indtil den tredje dag, for at hans Disciple ikke
skal komme og stjæle ham og sige til folket: Han er oprejst fra de
døde; og da vil den sidste forførelse blive værre end den første,
65 Pilatus sagde til dem: Der har I en vagt; gå hen og bevogter den
sikkert, som I nu engang bedst ved hvordan. 66 Og de gik hen og
bevogtede graven sikkert med vagten efter at have sat segl for
stenen.
