27 MATT EV

 

                                                                              LINK 

27 MATT EV 1933 OPDATERET NO COPYRIGHT

1. Da det var blevet morgen, holdt alle ypperstepræsterne og folkets ældste møde omkring Jesus for at aflive ham. 2 Og de bandt ham og førte ham bort og overgav ham til statsministeren Pontius Pilatus.

3 Da nu Judas, som forrådte ham, så, at han var blevet domfældet, fortrød han det og ville levere de tredive sølvpenge tilbage til ypperstepræsterne og de ældste og sagde: 4 Jeg har syndet, fordi jeg forrådte uskyldigt blod. Men de sagde: Hvad kommer det os ved? Det er dit eget problem. 5 Og han kastede sølvpengene ind i templet, og gik sin vej, og gik hen og hængte sig. 6 Men ypperstepræsterne tog sølvpengene og sagde: Det er ikke tilladt at lægge dem til tempelskatten; fordi det er blodpenge. 7 Men efter at have holdt møde omkring det, købte de Pottemagermarken for dem, til en gravplads for de fremmede. 8 Derfor blive den mark, den dag i dag, kaldt blodmarken. 9 Da opfyldtes det, som er talt ved profeten Jeremias, som siger: Og de tog de tredive sølvpenge, prisen, som de vurderede for Israels børn, 10 og de gav dem for Pottemagermarken, som Herren (Jahve) befalede mig.

11 Men Jesus blev stillet for statsministeren, og statsministeren spurgte ham og sagde: Er du Jødernes Konge? Jesus svarede ham: Du siger det. 12 Og da han blev anklaget af ypperstepræsterne og de ældste, svarede han intet. 13 Da siger Pilatus til ham: Hører du ikke, hvor meget de vidner imod dig? 14 Men Jesus svarede ham ikke med et eneste ord, og statsministren undrede sig meget.

15 Men på højtiden plejede statsministeren at løslade en fange fra flokken, uanset hvem de ønskede. 16 De havde dengang en berygtet fange, som hed Barabbas. 17 Da de var forsamlede, sagde Pilatus derfor til dem: Hvem ville I, at jeg skal løslade til jer: Barabbas eller Jesus, som kaldes Kristus? 18 Fordi han vidste, at det var af sindssygt oprør, de havde overgivet ham. 19 Men, mens han sad på dommersædet, sendte hans hustru bud til ham og sagde: Beskæftig dig ikke med denne retfærdige; fordi jeg har lidt meget i dag i en drøm før hans skyld. 20 Men ypperstepræsterne og de ældste overtalte flokken til, at de skulle forlange Barabbas fri, men dræbe Jesus. 21 Statsministren spurgte dem igen. Hvilken af de to ønsker I, at jeg skal løslade? De sagde: Barabas. 22 Pilatus siger til dem: Hvad skal jeg da gøre med Jesus, som kaldes Kristus? De sagde alle: Lad ham blive korsfæstet! 23 Men statsministren sagde: Hvad ondt har han da gjort? Men de råbte end mere og sagde: Lad ham blive korsfæstet! 24 Da Pilatus så, at han intet kunne gøre, men at der blev mere og mere larm, tog han vand og vaskede sine hænder mens flokken så på det, og sagde: Jeg er uskyldig i denne retfærdiges blod; det er jeres problem! 25 Og hele folket svarede og sagde: Hans blod komme over os og over vore børn! 26 Da løslod han dem Barabbas; men Jesus lod han hudstryge og gav ham hen til at korsfæstes.

27 Da tog statsministrens soldater Jesus med sig ind i borgen og samlede hele vagtafdelingen omkring ham. 28 Og de klædte ham af og kastede en skarlagens kappe omkring ham. 29 Og de flettede en krone af torne og satte den på hans hoved og gave ham et rør i hans højre hånd; og de faldt på knæ for ham og spottede ham og sagde: Hil dig, du Jødernes Konge! 30 Og de spyttede på ham og toge røret og slog ham på hovedet. 31 Da de havde spottet ham, tog de kappen af ham og iførte ham hans eget tøj og førte ham hen for at korsfæste ham.

32 Men, mens de gik derud, traf de en mand fra Kyrene, ved Navn Simon; ham tvang de til at bære hans kors (Tværstolpen). 33 Og da de kom til et sted, som kaldes Golgatha, det betyder: Hovedskalsted, 34 gav de ham eddike at drikke blandet med galde og da han smagte det, ville han ikke drikke. 35 Men da de havde korsfæstet ham, delte de hans tøj imellem sig ved lodkastning, for at det skulle opfyldes, som er sagt af profeten: De delte mit tøj imellem sig og kastede lod om min kjortel. 36 Og de sad der og holdt vagt over ham. 37 Oven over hans hoved satte de beskyldningen imod ham skrevet sådan her: Det her er Jesus, Jødernes Konge. 38 samtidig med Jesus bliver der også korsfæstet to røvere sammen med ham, en ved den højre og en ved den venstre side, 39 Og de, som gik forbi, spottede ham, idet de rystede på deres hoveder og sagde: 40 Du, som nedbryder templet og bygger det op i tre dage, frels dig selv; er du Guds Søn, da stig ned af korset! 41 På samme måde spottede ypperstepræsterne, de skriftkloge og de ældste ham og sagde: 42 Andre har han frelst, sig selv kan han ikke frelse; er han Israels Konge, så lad ham nu stige ned af korset, så vil vi tro på ham. 43 Han har sat sin lid til Gud; lad ham nu befri ham, om han har behag i ham; fordi han har sagt: Jeg er Guds Søn. 44 Og på samme måde hånede også røverne ham, som var korsfæstede sammen med ham. 45 Men fra den sjette time kom der mørke over hele landet indtil den niende time. 46 Og ved den niende time råbte Jesus med høj stemme og sagde: Eli! Eli! Lama Sabaktani? Der betyder: Min Gud! min Gud! hvorfor har du forladt mig? 47 Men nogle af dem, som stod der og hørte det, sagde: Han kalder på Elias. 48 Og med det samme løb en af dem hen og tog en svamp og fyldte den med eddike og stak den på et rør og gav ham at drikke. 49 Men de andre sagde: Holdt! lad os nu lige se, om Elias kommer for at frelse ham. 50 Men Jesus råbte igen med høj stemme og opgav ånden. 51 Og se, forhænget i templet splittedes i to stykker, fra øverst til nederst; og jorden rystede, og klipperne revnede, 52 og gravene åbnedes; og mange af de hensovede helliges legemer bleve oprejste, 53 og de gik ud af gravene efter hans opstandelse og kom ind i den hellige by og viste sig for mange.

54 Men da statsministeren og de, som sammen med, ham holdt vagt over Jesus, så jordskælvet, og hvad der skete, blev de meget bange og sagde: I sandhed, den mand var Guds Søn. 55 Men der var mange kvinder der, som så til på afstand, alle havde de fulgt Jesus fra Galilæa og tjent ham. 56 Blandt dem var Maria Magdalene og Maria, Jakobs og Josefs Mor, og Zebedæus's Sønners Mor.

57 Men da det var blevet aften, kom en rig mand fra Arimathæa, ved navn Josef, som også selv var blevet Jesu discipel. 58 Han gik til Pilatus og bad om Jesu legeme. Da befalede Pilatus, at det skulle udleveres. 59 Og Josef tog legemet og svøbte det i et rent, fint gravklædning 60 og lagde det i sin nye grav, som han havde ladet hugge i klippen, og væltede en stor sten for indgangen til graven og gik bort. 61 Men Maria Magdalene og den anden Maria var der, de sad lige over for graven.

62 Den næste dag, som var dagen efter begravelsesdagen, forsamlede ypperstepræsterne og farisæerne sig hos Pilatus 63 og sagde: Herre! vi er kommet til at tænke på, at den her forfører sagde, mens han endnu levede: Tre dage efter bliver jeg oprejst. 64 Befal derfor, at graven skal være sikkert bevogtet indtil den tredje dag, for at hans Disciple ikke skal komme og stjæle ham og sige til folket: Han er oprejst fra de døde; og da vil den sidste forførelse blive værre end den første, 65 Pilatus sagde til dem: Der har I en vagt; gå hen og bevogter den sikkert, som I nu engang bedst ved hvordan. 66 Og de gik hen og bevogtede graven sikkert med vagten efter at have sat segl for stenen.