16. ESAJAS 1933 OPDATERET NO COPYREIGHT
1. Landets herrer sender en gave fra Sela gennem ørknen til Zions datters bjerg. 2 Og ret som flagrende fugle, som en opskræmt rede er Moabs døtre ved Arnons vadesteder.
3 Kom med et råd, gør ende på alt det her, lad din skygge blive som natten ved højlys dag, skjul de bortdrevne, afslør ikke de flyende! 4 Giv Moabs bortdrevne opholds tilladelse hos dig, vær dem et skjul for den, som hærger! Er voldsmænd først borte, ødelæggelsen forbi, undertrykkeren ude af landet. 5 skal en trone rejses med Mildhed, og på den skal sidde en dommer med trofasthed i Davids telt, ivrig for ret og oplært i retfærdighed.
6 Vi har hørt om Moabs enorme hovmod, dets overmod, hovmod og frækhed, dets tomme snak. 7 Derfor jamrer Moab over Moab, alle jamrer; Kir-Haresets Rosinkager sukker de sønderknust over. 8 Fordi visnet er Hesjbons marker, Sibmas vinstok, hvis druer slog folkenes herrer til jorden; den nåede Ja'zer, falmede gennem ørkenen, dens ranker bredte sig, overskred havet.
9 Derfor græder jeg Ja'zers gråd over Sibmas vinstok, væder med min tåre Hesjbon, og El'ale; fordi et vinperserråb slog ned på, din frugt og din høst, 10 fra frugthaver svandt både glæde og jubel, i vingårde jubles der ikke, der lyder ikke råb, i karrene trampes ikke vin, vinperserråbet er stille. 11 Derfor bæver mit indre som citren for Moab, mit hjerte for Kir-Heres. 12 Og når Moab viser sig på offerhøjen, når det gør sig møje og kommer til sin helligdom for at bede, udretter det intet.
13 Det er ordet, Herren,Jahve, talte i fortiden til til Moab. 14 Men nu siger Herren:Jahve. Om tre år, som daglejeren regner året, skal Moabs herlighed vanæres med al den store larmende flok. Resten bliver lille, ringe og magtesløs.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar