24 MATT EV 1933 OPDATERET NO COPYRIGHT
1. Da Jesus gik videre fra helligdommen, kom hans disciple til ham for at vise ham helligdommens bygninger. 2 Men han sagde til dem: Ser I ikke alt det her? I sandhed, jeg siger jer, her skal ikke lades sten på sten tilbage, alt skal brydes ned.
3 Da han sad på oliebjerget, mens de var alene sammen, kom hans disciple til ham, og spurgte: Fortæl lige hvornår skal det ske? Og hvad er tegnet på din tilbagekomst og verdens ende?
4 Jesus svarede dem: "
Pas på, at ingen forfører jer! 5 Fordi mange skal komme i mit navn og sige: Jeg er Kristus; og de skal forføre mange.
6 I skal høre om krige og rygter om krige. Pas på I ikke bliver bange for alt det, det må ske; men enden er ikke endda. 7 Fordi folk skal rejse sig mod folk, og nation mod nation, og der skal være sult og jordskælv både her og der.
8 Alt det er veernes begyndelse. 9 Da skal de overgive jer til trængsel/problemer og dræbe jer, og I skal hades af alle nationerne for mit Navns skyld. 10 Da skal mange forarges og forråde hinanden og hade hinanden.
11 Mange falske profeter skal stå frem og forføre mange. 12 Og fordi lovløsheden bliver uendelige, vil kærligheden blive kold hos de fleste. 13 Men den, som holder ud indtil enden, han skal frelses.
14 Og det her Rigets Evangelium skal prædikes i hele verden til et vidnesbyrd for alle nationerne; og da skal enden komme.
15 Når I da ser ødelæggelsens vederstyggelighed, om hvilket der er talt ved profeten Daniel, stå på hellig grund, (den, som læser det, han give agt!) 16 da skal de, som er i Judæa, flygte ud på bjergene; 17 den, som er på taget, stiger ikke ned for at hente, hvad der er i hans hus; 18 og den, som er på marken, vender ikke tilbage for at hente sit tøj! 19 Men ve de gravide, og dem, som giver bryst, i de dage! 20 Bed I om, jeres flugt ikke skal ske om vinteren, og heller ikke på en sabbat; 21 fordi da skal der være en trængsel så stor, som der ikke har været fra verdens begyndelse indtil nu og heller ikke skal komme mere der efter.
22 Om de dage ikke bleve afkortede, da blev intet kød frelst; men for de udvalgtes skyld skal de dage afkortes. 23 Om nogen da siger til jer: Se, her er Kristus, eller der! da skal I ikke tro på det. 24 Fordi falske Kristusser og falske profeter skal stå frem og gøre store tegn og mirakler, så at også de udvalgte skulle blive forførte, om det var muligt.
Nu har jeg sagt jer det forud. 25.Siger de derfor til jer: Se, han er i ørkenen! så gå ikke derud. Eller: Se, han er i kamrene! så tro det ikke. 26 For som lynet kommer fra øst og lyser helt om i vest, sådan skal også Menneskesønnens komme være.27 Hvor ådslet er, dér vil gribbene flokkes.28 Men straks efter trængslen i de dage skal solen formørkes og månen ikke skinne og stjernerne falde ned fra himlen og himlens kræfter rystes. 29 Og da skal Menneskesønnens tegn komme til syne på himlen, og da skal alle jordens folkestammer jamre, og de skal se Menneskesønnen komme på himlens skyer med magt og megen herlighed. 30 Og han skal sende sine engle ud med høj basunklang, og de skal samle hans udvalgte fra de fire verdenshjørner, fra den ene ende af himlen til den anden.
31 Lær denne lignelse af figentræet: Når dets grene bliver bløde og får blade, ved I, at sommeren er nær.32 Sådan skal I også vide, når I ser alt dette, at han står lige for døren. 33 Sandelig siger jeg jer: Denne slægt skal ikke forgå, før alt dette sker. 34Himmel og jord skal forgå, men mine ord skal aldrig forgå. 35 Men den dag eller time er der ingen, der kender, hverken englene i himlene eller Sønnen, men alene Faderen.36 Som det var i Noas dage, sådan skal det også være ved Menneskesønnens komme 37 For i dagene før syndfloden åd og drak de, giftede sig og bortgiftede lige til den dag, da Noa gik ind i arken; 38og de vidste ikke noget, før syndfloden kom og rev dem alle bort. Sådan skal også Menneskesønnens komme være. 39Da skal der være to mænd ude på marken; den ene tages med, og den anden lades tilbage.40 To kvinder skal male på samme kværn; den ene tages med, og den anden lades tilbage.
41 Våg derfor, for I ved ikke, hvad dag jeres Herre kommer.42Men det ved I, at vidste husets herre, i hvilken nattevagt tyven kommer, ville han våge og forhindre, at nogen brød ind i hans hus. 43Derfor skal I også være rede, for Menneskesønnen kommer i den time, I ikke venter det.
44 Hvem er så en tro og klog tjener, som af sin herre er sat til at give hans folk deres kost i rette tid?45Salig den tjener, som hans herre finder i færd med at gøre det, når han kommer. 46 Sandelig siger jeg jer: Han vil sætte ham til at forvalte alt, hvad han ejer. 47 Men er det en dårlig tjener, der siger som så: Min herre lader vente på sig! 48 og derpå giver sig til at slå sine medtjenere og spiser og drikker med svirebrødre, 49 så skal den tjeners herre komme en dag, han ikke venter, og i en time, han ikke kender, 50 og hugge ham ned og lade ham dele skæbne med hyklerne. Dér skal der være gråd og tænderskæren.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar