26 MATT EV

                                                                              LINK 

26 MATT EV 1933 OPDATERET NO COPYRIGHT

1 Og det skete, da Jesus havde talt alle de ord, at Han sagde til sine disciple:

2 I ved nok, at om to dage er det påske; så forrådes Menneskesønnen til at korsfæstes.

3 Da forsamledes ypperstepræsterne og folkets ældste i ypperstepræstens gård; han hed Kajfas. 4 Og de planlagde at gribe Jesus med list og slå ham ihjel. 5 Men de sagde: Ikke på højtiden, for at der ikke skal blive oprør iblandt folket.

6 Men da Jesus var kommet til Bethania, i Simon den spedalskes hus, 7 kom der en kvinde til ham, som havde en alabastkrukke med meget dyr salve, og hun smurte den på hans hoved, mens han sad ved bordet. 8 Men da disciplene så det, bleve de vrede og sagde: Hvad skal det spild gøre godt for? 9 Det kunne jo være solgt til en høj pris og være givet til fattige. 10 Men da Jesus mærkede det, sagde han til dem: Hvorfor giver I kvinden problemer? Hun har jo gjort en god gerning imod mig. 11 De fattige har I altid hos jer; men mig har I ikke altid. 12 Fordi da hun kastede denne salve ud over mit legeme, gjorde hun det for at forberede mig til at begraves. 13 I sandhed, jeg siger jer, hvor som helst i hele verden dette Evangelium bliver prædiket, skal også det, som hun har gjort, omtales, så folk husker hende.

14 Da gik en af de tolv, han, som hed Judas Iskariot, hen til Ypperstepræsterne 15 og sagde: Hvad vil I give mig, så skal jeg forråde ham til jer? Men de betalte ham tredive sølvpenge". 16 Og fra det tidspunkt søgte han efter en lejlighed til at forråde ham.

17 På den første dag af de usyrede brøds højtid kom disciplene til Jesus og sagde: Hvor vil du, at vi skulle træffe forberedelsen for dig til at spise påskelammet? 18 Han sagde: Gå ind i byen til den og den mand, og sig til ham: Mesteren siger: Min tidspunkt er nær; hos dig holder jeg påske sammen med mine disciple. 19 Og disciplene gjorde, som Jesus befalede dem, og forberedte påskelammet. 20 Men da det var blevet aften, sad han til bords med de tolv. 21 Og mens de spiste, sagde han: i sandhed, jeg siger jer, en af jer vil forråde mig. 22 De blev meget kede af det, og begyndte hver især at sige til ham: Det er dog vel ikke mig, Herre? 23 Men han svarede og sagde: Den, som dyppede hånden sammen med mig i fadet, han vil forråde mig. 24 Menneskesønnen går nok bort, som der er skrevet om ham; men ve det menneske, ved hvem Menneskesønnen bliver forrådt! Det var godt for det menneske, om han ikke var født. 25 Men Judas, som forrådte ham, svarede og sagde: Det er dog vel ikke mig, Rabbi? Han siger til ham: Du har sagt det.

26 Medens de spiste, tog Jesus brødet, og han velsignede og brød det og gav disciplene det og sagde: Tag det og spis det, det er mit legeme. 27 Og han tog en drik og takkede. gav dem den og sagde: Drik nu alle af det; 28 fordi det er mit blod, pagtens, hvilket gives ud for mange til syndernes tilgivelse. 29 Men jeg siger jer, fra nu af skal jeg på ingen måder drikke af denne vintræets frugt indtil den dag, da jeg skal drikke den ny med jer i min Fars Rige.

30 Da de havde sunget lovsangen, gik de ud til Oliebjerget. 31 Da siger Jesus til dem: I skal ale blive forarget på mig i den her nat; fordi der er skrevet: Jeg vil slå Hyrden, og hjordens geder skal spredes. 32 Men efter at jeg er blevet oprejst, vil jeg gå forud for jer til Galilæa. 33 Men Peter svarede og sagde til ham: Om end alle ville forarges på dig, så vil jeg alligevel aldrig forarges. 34 Jesus sagde til ham: I sandhed, siger jeg dig, i den her nat, før hanen galer, skal du fornægte mig tre gange. 35 Peter siger til ham: Om jeg så skulle dø sammen med dig, vil jeg aldrig i livet fornægte dig. Det samme sagde alle de andre disciple også.

36 Da kommer Jesus sammen med dem til en park, som kaldes Getsemane, og han siger til disciplene: Sæt jer her, mens jeg går derhen og beder. 37 Og han tog Peter og Zebedæus' to sønner med sig, og han begyndte at bedrøves og blive meget bange. 38 Da siger han til dem: Min sjæl er dybt bedrøvet indtil døden; bliv her og våg I sammen med mig! 39 Og han gik lidt frem, faldt på sit ansigt, bad og sagde: Min Far! Er det muligt, da lad denne drik gå mig forbi; alligevel ikke som jeg vil, men som du vil. 40 Og han kommer til disciplene og finder dem sovende, og han siger til Peter: Så kunne I da ikke våge een time sammen med mig! 41 Våg og bed, for at I ikke skal falde i fristelse! Ånden er altid villig, men kødet er skrøbeligt. 42 Han gik igen for anden gang hen, bad og sagde: Min Far! hvis denne drik ikke kan gå mig forbi, uden jeg drikker den, da lad din vilje ske! 43 Og han kom og fandt dem igen sovende, fordi deres øjne var blevet tunge. 44 Forlod Han dem og gik igen hen og bad tredje gang og sagde igen de samme ord. 45 Da kommer han til disciplene og siger til dem: Sover I stadig og hviler jer? Se, tidspunktet er nær, og Menneskesønnen forrådes i synderes hænder. 46 Stå op, lad os gå; se, han, som forråder mig, er nær.

47 Og mens han endnu talte, se, da kom Judas, en af de tolv, og med ham en stor flok, med sværd og knipler, fra ypperstepræsterne og folkets ældste. 48 Men han, som forrådte ham, havde givet dem et tegn og sagt: Den, som jeg kysser, ham er det; grib ham! 49 Og han trådte med det samme hen til Jesus og sagde: Hil være dig, Rabbi! og kyssede ham. 50 Men Jesus sagde til ham: Ven, hvorfor kommer du her? Da trådte de til og lagde hånd på Jesus og greb ham. 51 Og se, en af dem, som var med Jesus, rakte hånden ud og tog sit sværd og slog ypperstepræstens tjener og huggede hans øre af. 52 Da siger Jesus til ham: Stik dit sværd på plads igen; fordi alle de, som bruger sværd, skal omkomme ved sværd. 53 Eller mener du, at jeg ikke kan bede min Far, så han nu sender mig mere end tolv legioner Engle? 54 Hvordan skulle Skriften kunne opfyldes, hvis det skulle gå sådan til? 55 På det samme tidspunkt sagde Jesus til flokken: I er gået ud ligesom imod en røver med sværd og knipler for at fange mig. Hver dag sad jeg i Helligdommen og underviste, og I greb mig ikke. 56 Men det er alt sammen sket, for at profeternes Skrifter skulle opfyldes. Da forlod alle disciplene ham og flygtede.

57 Men de, som havde grebet Jesus, førte ham hen til ypperstepræsten Kajfas, hvor de skriftkloge og de ældste vare forsamlede. 58 Men Peter fulgte ham i frastand indtil ypperstepræstens gård, og han gik indenfor og satte sig hos svendene for at se, hvad udgang det ville få. 59 Men ypperstepræsterne og hele rådet kom med falsk vidnesbyrd mod Jesus, for at de kunne aflive ham. 60 Og de fandt intet, selvom der trådte mange falske vidner frem. Men til sidst trådte to frem og sagde: 61 Den her mand har sagt: Jeg kan nedbryde Guds tempel og bygge det op i tre dage. 62 Og ypperstepræsten stod op og sagde til ham: Svarer du intet på, hvad de vidner imod dig? 63 Men Jesus tav. Og ypperstepræsten tog til orde og sagde til ham: Jeg besværger dig ved den levende Gud, at du siger os, om du er Kristus, Guds Søn. 64 Jesus siger til ham: Du har sagt det; alligevel vil jeg sige det her til jer: Fra nu af skal I se Menneskesønnen sidde ved Kraftens højre hånd og komme på Himmelens skyer. 65 Da sønderrev ypperstepræsten sine klæder og sagde: Han har talt bespotteligt; vi har ikke behov for flere vidner, se, nu har I hørt bespottelsen. 66 Hvad mener I selv? Og de svarede og sagde: Han er skyldig til døden. 67 Da spyttede de ham i ansigtet og gav ham næveslag; andre slog ham på kinden 68 og sagde: Profeter for os, Kristus, hvem var det, der slog dig?

69 Men Peter sad udenfor i gården; og en pige kom hen til ham og sagde: Også du var med Jesus Galilæeren. 70 Men, mens alle hørte det, nægtede han det, og sagde: Jeg forstår ikke, hvad du siger. 71 Men da han gik ud i portrummet, så en anden pige ham; og hun siger til dem, som vare der: Denne var med Jesus af Nazareth. 72 Og han nægtede det atter med en Ed: Jeg kender ikke det menneske. 73 Men lidt efter kom de, som stod der, hen og sagde til Peter: Sandelig, også du er en af dem. dit mål røber dig jo også. 74 Da begyndte han at forbande sig og sværge: Jeg kender ikke det menneske. Og med det samme galede hanen. 75 Og Peter huskede Jesu Ord at han havde sagt: Før hanen galer, skal du fornægte mig tre gange. Og han gik udenfor og græd bitterligt.