28 MATT EV

                                                                                  LINK 

28 MATT EV 1933 OPDATERET NO COPYRIGHT

1. Men efter sabbaten, der tidlig morgen, den første dag i ugen, kom Maria Magdalene og den anden Maria for at se til graven. 2 Og se, der kom et stort jordskælv; fordi en Herren (Jahves`) Engel for ned fra Himmelen og trådte til og væltede stenen bort og satte sig på den. 3 Hans udseende var ligesom et lyn og hans tøj hvidt som sne. 4 Men de, som holdt vagt, rystede af angst for ham og blev som døde. 5 Men Englen sagde til kvinderne: I skal ikke være bange! Fordi jeg ved, I leder efter Jesus den korsfæstede. 6 Han er ikke her; fordi han er opstået, som han har sagt. Kom her hen og se selv stedet, hvor Herren Jesus lå! 7 Og gå så hurtig hen og fortæl hans disciple, at han er opstået fra de døde; og se, han går forud for jer til Galilæa; der skal I se ham. Se, jeg har sagt der det. 8 Og de gik hurtig bort fra graven med bæven og stor glæde og løb hen for at fortælle hans Disciple det. 9 Men mens de gik der til for at fortælle hans disciple det, se, da mødte Jesus dem og sagde: Hilset være jer! Men de trådte hen til ham, og omfavnede hans fødder og tilbad ham. 10 Da siger Jesus til dem: Frygt ikke! gå hen og fortæl mine brødre, at de skal tage til Galilæa, og der skal de se mig.

11 Men, mens de gik derhen, se da kom nogle af vagterne ind i byen og meldte ypperstepræsterne alt det, som var sket. 12 Og de samledes med de ældste og holdt råd og gav soldaterne rigeligt med penge 13 og sagde: Sig: Hans disciple kom om natten og stjal ham, mens vi sov. 14 Om landshøvdingen får det at høre, vil vi stille ham tilfreds og holde jer sagesløse. 15 De tog pengene og gjorde, som der var befalet dem. Og det ord blev udspredt blandt Jøderne indtil den dag i dag.

16 De elleve disciple gik da til Galilæa, til det bjerg, hvor Jesus havde sat dem stævne. 17 Da de så ham tilbad de ham; men nogle tvivlede. 18 Og Jesus trådte frem, talte til dem og sagde: Mig er givet al magt i Himmelen og på jorden. 19 Gå derfor hen og gør alle nationerne til mine Disciple, idet I døber dem til Faderens og Sønnens og Den Helligånds Navn, 20 og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.

27 MATT EV

 

                                                                              LINK 

27 MATT EV 1933 OPDATERET NO COPYRIGHT

1. Da det var blevet morgen, holdt alle ypperstepræsterne og folkets ældste møde omkring Jesus for at aflive ham. 2 Og de bandt ham og førte ham bort og overgav ham til statsministeren Pontius Pilatus.

3 Da nu Judas, som forrådte ham, så, at han var blevet domfældet, fortrød han det og ville levere de tredive sølvpenge tilbage til ypperstepræsterne og de ældste og sagde: 4 Jeg har syndet, fordi jeg forrådte uskyldigt blod. Men de sagde: Hvad kommer det os ved? Det er dit eget problem. 5 Og han kastede sølvpengene ind i templet, og gik sin vej, og gik hen og hængte sig. 6 Men ypperstepræsterne tog sølvpengene og sagde: Det er ikke tilladt at lægge dem til tempelskatten; fordi det er blodpenge. 7 Men efter at have holdt møde omkring det, købte de Pottemagermarken for dem, til en gravplads for de fremmede. 8 Derfor blive den mark, den dag i dag, kaldt blodmarken. 9 Da opfyldtes det, som er talt ved profeten Jeremias, som siger: Og de tog de tredive sølvpenge, prisen, som de vurderede for Israels børn, 10 og de gav dem for Pottemagermarken, som Herren (Jahve) befalede mig.

11 Men Jesus blev stillet for statsministeren, og statsministeren spurgte ham og sagde: Er du Jødernes Konge? Jesus svarede ham: Du siger det. 12 Og da han blev anklaget af ypperstepræsterne og de ældste, svarede han intet. 13 Da siger Pilatus til ham: Hører du ikke, hvor meget de vidner imod dig? 14 Men Jesus svarede ham ikke med et eneste ord, og statsministren undrede sig meget.

15 Men på højtiden plejede statsministeren at løslade en fange fra flokken, uanset hvem de ønskede. 16 De havde dengang en berygtet fange, som hed Barabbas. 17 Da de var forsamlede, sagde Pilatus derfor til dem: Hvem ville I, at jeg skal løslade til jer: Barabbas eller Jesus, som kaldes Kristus? 18 Fordi han vidste, at det var af sindssygt oprør, de havde overgivet ham. 19 Men, mens han sad på dommersædet, sendte hans hustru bud til ham og sagde: Beskæftig dig ikke med denne retfærdige; fordi jeg har lidt meget i dag i en drøm før hans skyld. 20 Men ypperstepræsterne og de ældste overtalte flokken til, at de skulle forlange Barabbas fri, men dræbe Jesus. 21 Statsministren spurgte dem igen. Hvilken af de to ønsker I, at jeg skal løslade? De sagde: Barabas. 22 Pilatus siger til dem: Hvad skal jeg da gøre med Jesus, som kaldes Kristus? De sagde alle: Lad ham blive korsfæstet! 23 Men statsministren sagde: Hvad ondt har han da gjort? Men de råbte end mere og sagde: Lad ham blive korsfæstet! 24 Da Pilatus så, at han intet kunne gøre, men at der blev mere og mere larm, tog han vand og vaskede sine hænder mens flokken så på det, og sagde: Jeg er uskyldig i denne retfærdiges blod; det er jeres problem! 25 Og hele folket svarede og sagde: Hans blod komme over os og over vore børn! 26 Da løslod han dem Barabbas; men Jesus lod han hudstryge og gav ham hen til at korsfæstes.

27 Da tog statsministrens soldater Jesus med sig ind i borgen og samlede hele vagtafdelingen omkring ham. 28 Og de klædte ham af og kastede en skarlagens kappe omkring ham. 29 Og de flettede en krone af torne og satte den på hans hoved og gave ham et rør i hans højre hånd; og de faldt på knæ for ham og spottede ham og sagde: Hil dig, du Jødernes Konge! 30 Og de spyttede på ham og toge røret og slog ham på hovedet. 31 Da de havde spottet ham, tog de kappen af ham og iførte ham hans eget tøj og førte ham hen for at korsfæste ham.

32 Men, mens de gik derud, traf de en mand fra Kyrene, ved Navn Simon; ham tvang de til at bære hans kors (Tværstolpen). 33 Og da de kom til et sted, som kaldes Golgatha, det betyder: Hovedskalsted, 34 gav de ham eddike at drikke blandet med galde og da han smagte det, ville han ikke drikke. 35 Men da de havde korsfæstet ham, delte de hans tøj imellem sig ved lodkastning, for at det skulle opfyldes, som er sagt af profeten: De delte mit tøj imellem sig og kastede lod om min kjortel. 36 Og de sad der og holdt vagt over ham. 37 Oven over hans hoved satte de beskyldningen imod ham skrevet sådan her: Det her er Jesus, Jødernes Konge. 38 samtidig med Jesus bliver der også korsfæstet to røvere sammen med ham, en ved den højre og en ved den venstre side, 39 Og de, som gik forbi, spottede ham, idet de rystede på deres hoveder og sagde: 40 Du, som nedbryder templet og bygger det op i tre dage, frels dig selv; er du Guds Søn, da stig ned af korset! 41 På samme måde spottede ypperstepræsterne, de skriftkloge og de ældste ham og sagde: 42 Andre har han frelst, sig selv kan han ikke frelse; er han Israels Konge, så lad ham nu stige ned af korset, så vil vi tro på ham. 43 Han har sat sin lid til Gud; lad ham nu befri ham, om han har behag i ham; fordi han har sagt: Jeg er Guds Søn. 44 Og på samme måde hånede også røverne ham, som var korsfæstede sammen med ham. 45 Men fra den sjette time kom der mørke over hele landet indtil den niende time. 46 Og ved den niende time råbte Jesus med høj stemme og sagde: Eli! Eli! Lama Sabaktani? Der betyder: Min Gud! min Gud! hvorfor har du forladt mig? 47 Men nogle af dem, som stod der og hørte det, sagde: Han kalder på Elias. 48 Og med det samme løb en af dem hen og tog en svamp og fyldte den med eddike og stak den på et rør og gav ham at drikke. 49 Men de andre sagde: Holdt! lad os nu lige se, om Elias kommer for at frelse ham. 50 Men Jesus råbte igen med høj stemme og opgav ånden. 51 Og se, forhænget i templet splittedes i to stykker, fra øverst til nederst; og jorden rystede, og klipperne revnede, 52 og gravene åbnedes; og mange af de hensovede helliges legemer bleve oprejste, 53 og de gik ud af gravene efter hans opstandelse og kom ind i den hellige by og viste sig for mange.

54 Men da statsministeren og de, som sammen med, ham holdt vagt over Jesus, så jordskælvet, og hvad der skete, blev de meget bange og sagde: I sandhed, den mand var Guds Søn. 55 Men der var mange kvinder der, som så til på afstand, alle havde de fulgt Jesus fra Galilæa og tjent ham. 56 Blandt dem var Maria Magdalene og Maria, Jakobs og Josefs Mor, og Zebedæus's Sønners Mor.

57 Men da det var blevet aften, kom en rig mand fra Arimathæa, ved navn Josef, som også selv var blevet Jesu discipel. 58 Han gik til Pilatus og bad om Jesu legeme. Da befalede Pilatus, at det skulle udleveres. 59 Og Josef tog legemet og svøbte det i et rent, fint gravklædning 60 og lagde det i sin nye grav, som han havde ladet hugge i klippen, og væltede en stor sten for indgangen til graven og gik bort. 61 Men Maria Magdalene og den anden Maria var der, de sad lige over for graven.

62 Den næste dag, som var dagen efter begravelsesdagen, forsamlede ypperstepræsterne og farisæerne sig hos Pilatus 63 og sagde: Herre! vi er kommet til at tænke på, at den her forfører sagde, mens han endnu levede: Tre dage efter bliver jeg oprejst. 64 Befal derfor, at graven skal være sikkert bevogtet indtil den tredje dag, for at hans Disciple ikke skal komme og stjæle ham og sige til folket: Han er oprejst fra de døde; og da vil den sidste forførelse blive værre end den første, 65 Pilatus sagde til dem: Der har I en vagt; gå hen og bevogter den sikkert, som I nu engang bedst ved hvordan. 66 Og de gik hen og bevogtede graven sikkert med vagten efter at have sat segl for stenen.

26 MATT EV

                                                                              LINK 

26 MATT EV 1933 OPDATERET NO COPYRIGHT

1 Og det skete, da Jesus havde talt alle de ord, at Han sagde til sine disciple:

2 I ved nok, at om to dage er det påske; så forrådes Menneskesønnen til at korsfæstes.

3 Da forsamledes ypperstepræsterne og folkets ældste i ypperstepræstens gård; han hed Kajfas. 4 Og de planlagde at gribe Jesus med list og slå ham ihjel. 5 Men de sagde: Ikke på højtiden, for at der ikke skal blive oprør iblandt folket.

6 Men da Jesus var kommet til Bethania, i Simon den spedalskes hus, 7 kom der en kvinde til ham, som havde en alabastkrukke med meget dyr salve, og hun smurte den på hans hoved, mens han sad ved bordet. 8 Men da disciplene så det, bleve de vrede og sagde: Hvad skal det spild gøre godt for? 9 Det kunne jo være solgt til en høj pris og være givet til fattige. 10 Men da Jesus mærkede det, sagde han til dem: Hvorfor giver I kvinden problemer? Hun har jo gjort en god gerning imod mig. 11 De fattige har I altid hos jer; men mig har I ikke altid. 12 Fordi da hun kastede denne salve ud over mit legeme, gjorde hun det for at forberede mig til at begraves. 13 I sandhed, jeg siger jer, hvor som helst i hele verden dette Evangelium bliver prædiket, skal også det, som hun har gjort, omtales, så folk husker hende.

14 Da gik en af de tolv, han, som hed Judas Iskariot, hen til Ypperstepræsterne 15 og sagde: Hvad vil I give mig, så skal jeg forråde ham til jer? Men de betalte ham tredive sølvpenge". 16 Og fra det tidspunkt søgte han efter en lejlighed til at forråde ham.

17 På den første dag af de usyrede brøds højtid kom disciplene til Jesus og sagde: Hvor vil du, at vi skulle træffe forberedelsen for dig til at spise påskelammet? 18 Han sagde: Gå ind i byen til den og den mand, og sig til ham: Mesteren siger: Min tidspunkt er nær; hos dig holder jeg påske sammen med mine disciple. 19 Og disciplene gjorde, som Jesus befalede dem, og forberedte påskelammet. 20 Men da det var blevet aften, sad han til bords med de tolv. 21 Og mens de spiste, sagde han: i sandhed, jeg siger jer, en af jer vil forråde mig. 22 De blev meget kede af det, og begyndte hver især at sige til ham: Det er dog vel ikke mig, Herre? 23 Men han svarede og sagde: Den, som dyppede hånden sammen med mig i fadet, han vil forråde mig. 24 Menneskesønnen går nok bort, som der er skrevet om ham; men ve det menneske, ved hvem Menneskesønnen bliver forrådt! Det var godt for det menneske, om han ikke var født. 25 Men Judas, som forrådte ham, svarede og sagde: Det er dog vel ikke mig, Rabbi? Han siger til ham: Du har sagt det.

26 Medens de spiste, tog Jesus brødet, og han velsignede og brød det og gav disciplene det og sagde: Tag det og spis det, det er mit legeme. 27 Og han tog en drik og takkede. gav dem den og sagde: Drik nu alle af det; 28 fordi det er mit blod, pagtens, hvilket gives ud for mange til syndernes tilgivelse. 29 Men jeg siger jer, fra nu af skal jeg på ingen måder drikke af denne vintræets frugt indtil den dag, da jeg skal drikke den ny med jer i min Fars Rige.

30 Da de havde sunget lovsangen, gik de ud til Oliebjerget. 31 Da siger Jesus til dem: I skal ale blive forarget på mig i den her nat; fordi der er skrevet: Jeg vil slå Hyrden, og hjordens geder skal spredes. 32 Men efter at jeg er blevet oprejst, vil jeg gå forud for jer til Galilæa. 33 Men Peter svarede og sagde til ham: Om end alle ville forarges på dig, så vil jeg alligevel aldrig forarges. 34 Jesus sagde til ham: I sandhed, siger jeg dig, i den her nat, før hanen galer, skal du fornægte mig tre gange. 35 Peter siger til ham: Om jeg så skulle dø sammen med dig, vil jeg aldrig i livet fornægte dig. Det samme sagde alle de andre disciple også.

36 Da kommer Jesus sammen med dem til en park, som kaldes Getsemane, og han siger til disciplene: Sæt jer her, mens jeg går derhen og beder. 37 Og han tog Peter og Zebedæus' to sønner med sig, og han begyndte at bedrøves og blive meget bange. 38 Da siger han til dem: Min sjæl er dybt bedrøvet indtil døden; bliv her og våg I sammen med mig! 39 Og han gik lidt frem, faldt på sit ansigt, bad og sagde: Min Far! Er det muligt, da lad denne drik gå mig forbi; alligevel ikke som jeg vil, men som du vil. 40 Og han kommer til disciplene og finder dem sovende, og han siger til Peter: Så kunne I da ikke våge een time sammen med mig! 41 Våg og bed, for at I ikke skal falde i fristelse! Ånden er altid villig, men kødet er skrøbeligt. 42 Han gik igen for anden gang hen, bad og sagde: Min Far! hvis denne drik ikke kan gå mig forbi, uden jeg drikker den, da lad din vilje ske! 43 Og han kom og fandt dem igen sovende, fordi deres øjne var blevet tunge. 44 Forlod Han dem og gik igen hen og bad tredje gang og sagde igen de samme ord. 45 Da kommer han til disciplene og siger til dem: Sover I stadig og hviler jer? Se, tidspunktet er nær, og Menneskesønnen forrådes i synderes hænder. 46 Stå op, lad os gå; se, han, som forråder mig, er nær.

47 Og mens han endnu talte, se, da kom Judas, en af de tolv, og med ham en stor flok, med sværd og knipler, fra ypperstepræsterne og folkets ældste. 48 Men han, som forrådte ham, havde givet dem et tegn og sagt: Den, som jeg kysser, ham er det; grib ham! 49 Og han trådte med det samme hen til Jesus og sagde: Hil være dig, Rabbi! og kyssede ham. 50 Men Jesus sagde til ham: Ven, hvorfor kommer du her? Da trådte de til og lagde hånd på Jesus og greb ham. 51 Og se, en af dem, som var med Jesus, rakte hånden ud og tog sit sværd og slog ypperstepræstens tjener og huggede hans øre af. 52 Da siger Jesus til ham: Stik dit sværd på plads igen; fordi alle de, som bruger sværd, skal omkomme ved sværd. 53 Eller mener du, at jeg ikke kan bede min Far, så han nu sender mig mere end tolv legioner Engle? 54 Hvordan skulle Skriften kunne opfyldes, hvis det skulle gå sådan til? 55 På det samme tidspunkt sagde Jesus til flokken: I er gået ud ligesom imod en røver med sværd og knipler for at fange mig. Hver dag sad jeg i Helligdommen og underviste, og I greb mig ikke. 56 Men det er alt sammen sket, for at profeternes Skrifter skulle opfyldes. Da forlod alle disciplene ham og flygtede.

57 Men de, som havde grebet Jesus, førte ham hen til ypperstepræsten Kajfas, hvor de skriftkloge og de ældste vare forsamlede. 58 Men Peter fulgte ham i frastand indtil ypperstepræstens gård, og han gik indenfor og satte sig hos svendene for at se, hvad udgang det ville få. 59 Men ypperstepræsterne og hele rådet kom med falsk vidnesbyrd mod Jesus, for at de kunne aflive ham. 60 Og de fandt intet, selvom der trådte mange falske vidner frem. Men til sidst trådte to frem og sagde: 61 Den her mand har sagt: Jeg kan nedbryde Guds tempel og bygge det op i tre dage. 62 Og ypperstepræsten stod op og sagde til ham: Svarer du intet på, hvad de vidner imod dig? 63 Men Jesus tav. Og ypperstepræsten tog til orde og sagde til ham: Jeg besværger dig ved den levende Gud, at du siger os, om du er Kristus, Guds Søn. 64 Jesus siger til ham: Du har sagt det; alligevel vil jeg sige det her til jer: Fra nu af skal I se Menneskesønnen sidde ved Kraftens højre hånd og komme på Himmelens skyer. 65 Da sønderrev ypperstepræsten sine klæder og sagde: Han har talt bespotteligt; vi har ikke behov for flere vidner, se, nu har I hørt bespottelsen. 66 Hvad mener I selv? Og de svarede og sagde: Han er skyldig til døden. 67 Da spyttede de ham i ansigtet og gav ham næveslag; andre slog ham på kinden 68 og sagde: Profeter for os, Kristus, hvem var det, der slog dig?

69 Men Peter sad udenfor i gården; og en pige kom hen til ham og sagde: Også du var med Jesus Galilæeren. 70 Men, mens alle hørte det, nægtede han det, og sagde: Jeg forstår ikke, hvad du siger. 71 Men da han gik ud i portrummet, så en anden pige ham; og hun siger til dem, som vare der: Denne var med Jesus af Nazareth. 72 Og han nægtede det atter med en Ed: Jeg kender ikke det menneske. 73 Men lidt efter kom de, som stod der, hen og sagde til Peter: Sandelig, også du er en af dem. dit mål røber dig jo også. 74 Da begyndte han at forbande sig og sværge: Jeg kender ikke det menneske. Og med det samme galede hanen. 75 Og Peter huskede Jesu Ord at han havde sagt: Før hanen galer, skal du fornægte mig tre gange. Og han gik udenfor og græd bitterligt.

21 LUKAS EV

                                                                   LINK 

16 MARKUS EV

                                                                                 LINK 

 

16 MARKUS EV. 1933 OPDATERET NO COPYREIGHT

1.Og da sabbatten var forbi købte Maria Magdalene og Maria, Jakobs mor, og Salome vellugtende salver for at komme og salve ham. 2.Og meget tidligt på den første dag i ugen komme de til graven, da solen var stået op. 3.Og de sagde til hinanden: "Hvem skal vælte stenen fra for os foran indgangen til graven? 4.Og da de så op, blev de opmærksom på, at stenen var væltet fra; ( den var meget stor) 5.Og da de kom ind i graven, så de en yngling sidde ved den højre side, iført en hvid klædedragt, og de blev meget bange. 6.Men han siger til dem: " vær ikke bange! I søger efter Jesus af Nazareth, den korsfæstede; han er opstanden, han er ikke her, se, der er stedet, hvor de lagde ham.

7.Men gå nu bort, og sig til hans disciple og til Peter at han går forud for jer til Galilæa; der skal I se ham, som han har sagt til jer. 8.Og de tog afsted og flygtede fra Graven; fordi rysten og forskrækkelse var over dem; og de sagde ikke noget til nogen; fordi, de frygtede.

9. Men da han var opstanden tidligt den første dag i ugen, åbenbaredes han først for Maria Magdalene, af hvem han havde uddrevet syv onde ånder. 10. Hun gik hen og forkyndte det for dem, der havde været med ham, og som sørgede og græd. 11.Og da de hørte, at han levede og var set af hende, troede de det ikke.

12.Men derefter åbenbaredes han for to af dem på vejen i en anden skikkelse, medens de gik ud på landet. 13. Og de gik hen og forkyndte det for de andre. Heller ikke dem troede de. 14.Siden åbenbaredes han for de elleve selv, medens de sad ved bordet, og han bebrejdede dem deres vantro og hjerters hårdhed, fordi de ikke havde troet på dem, som havde set ham opstanden.

15.Og han sagde til dem:

Går ud i al verden og prædik Evangeliet for al skabningen! 16.Den, som tror og bliver døbt, skal blive frelst; men den, som ikke tror, skal blive fordømt.

17. Men de tegn skal følge dem, som tror:

I mit Navn skal de uddrive onde ånder; de skal tale med nye tunger; 18. de skal tage på slanger, og om de drikke nogen gift, skal det ikke skade dem; på syge skal de lægge hænder, og de skal helbredes.

19.Så blev Herren efter at han havde talt med dem, optagen til Himmelen og satte sig ved Guds højre Hånd.

20.Men de gik ud og prædikede alle vegne, idet Herren arbejdede med og stadfæstede ordet ved de medfølgende tegn.

25 MATT EV

                                                                                        LINK 

25 MATT EV 1933 OPDATERET NO COPYRIGHT

1.Da skal Himmeriges Rige sammenlignes med ti jomfruer, som tog deres lamper og gik Brudgommen i møde.

2 Men fem af dem var tåber, og fem kloge. 3 Tåberne tog nemlig deres lamper, men tog ikke olie med sig. 4 Men de kloge toge olie i deres beholder sammen med deres lamper. 5 Og da Brudgommen tøvede, slumrede de alle ind og sov. 6 Men ved Midnat lød der et råb: Se, Brudgommen kommer, går ham i møde! 7 Da vågnede alle jomfruerne og gjorde deres lamper i stand. 8 Men tåberne sagde til de kloge: Giv os af jeres olie; fordi vore lamper er ved at blive slukket. 9 Men de kloge svarede og sagde: Der vil vist ikke være nok til os og til jer; går hellere hen til købmændene og køb olie til jer selv! 10 Men mens de gik bort for at købe, kom Brudgommen, og de, som var rede, gik ind med ham til Brylluppet; og døren blev lukket. 11 Men senere kommer også de andre jomfruer og sige: Herre, Herre, luk op for os! 12 Men han svarede og sagde: i sandhed, jeg siger jer, jeg kender jer ikke. 13 Våg derfor, fordi I kender ikke dagen, eller tidspunket.

14 Fordi, det er ligesom en mand, der tog udenlands og kaldte på sine tjenere og overgav dem sin ejendom; 15 en gav han fem talenter, en anden to, og en tredje en, hver efter hans evne; med det samme tog han til ulandet. 16 Men den, som havde fået de fem talenter, gik hen og investerede dem og vandt fem talenter mere. 17 På samme måde gjorde også den, som havde fået de to talenter, og fik to mere. 18 Men den, som havde fået den ene, gik bort og gravede i jorden og gemte sin herres penge. 19 Men lang tid derefter kommer tjenernes herre og holder regnskab med dem. 20 Den, som havde fået de fem talenter, kom frem og afleverede de andre fem talenter og sagde: Herre! du overgav mig fem talenter; se, jeg har vundet fem talenter mere . 21 Hans herre sagde til ham: Vel, du gode og tro tjener! du var tro over lidt, jeg vil sætte dig over meget; gå ind til din herres glæde! 22 Da kom også han frem, som havde fået de to talenter, og sagde: Herre! du gav mig to talenter; se, jeg har vundet to talenter mere. 23 Hans herre sagde til ham: Vel, du gode og tro tjener! du var tro over lidt, jeg vil sætte dig over meget; gå ind til din herres glæde! 24 Men også han, som havde fået den ene talent, kom frem og sagde: Herre! jeg kendte dig, at du er en hård mand, som høster, hvor du ikke såede, og samler, hvor du ikke spredte; 25 og jeg frygtede og gik hen og gemte din talent i jorden; se, her har du, hvad dit er. 26 Men hans Herre svarede og sagde til ham: Du onde og dovne tjener! du vidste, at jeg høster, hvor jeg ikke såede, og samler, hvor jeg ikke spredte; 27 derfor burde du have givet mine penge til de der handler med penge; så når jeg kom, da havde jeg fået mit igen med rente. 28 Tag derfor den talent fra ham, og giv den til ham, som har de ti talenter. 29 Fordi enhver, som har, ham skal der gives, og han skal få i overflod; men den, som ikke har, fra ham skal endda det tages, som han har. 30 Og kast så den unyttige tjener ud i mørket udenfor; der skal der være gråd og tænders gnidninger.

31 Men når Menneskesønnen kommer i sin Herlighed og alle Englene med ham, da skal han sidde på sin Herligheds Trone. 32 Og alle nationer skal samles foran ham, og han skal skille dem fra hinanden, lige som hyrden skiller gederne fra bukkene. 33 Og han skal stille gederne ved sin højre side og bukkene ved den venstre. 34 Da skal Kongen sige til dem ved sin højre side: Kom her. I min Fars velsignede! arv det Rige, som har været beredt til jer fra verdens grundlæggelse.

35 Fordi jeg var sulten, og I gave mig at spise; jeg var tørstig, og I gave mig at drikke; jeg var fremmed, og I tog mig hjem til jer; 36 jeg var nøgen, og I klædte mig; jeg var syg, og I besøgte mig; jeg var i fængsel, og I kom til mig. 37 Da skal de retfærdige svare ham og sige: Herre! Hvornår så vi dig sulten og gav dig mad, eller tørstig og gav dig noget at drikke? 38 Hvornår så vi dig fremmed og tog dig hjem til os, eller nøgen og klædte dig? 39 Hvornår så vi dig syg eller i fængsel og kom til dig? 40 Og Kongen skal svare og sige til dem: I sandhed jeg siger jer: Hvad I har gjort imod een af de af mine mindste brødre, har I gjort imod mig. 41 Da skal han også sige til dem ved den venstre side: Går bort fra mig, I forbandede! til den evige ild, som er forberedt til Djævelen og hans Engle. 42 Fordi jeg var sulten, og I gav mig ikke at spise; jeg var tørstig, og I gav mig ikke at drikke; 43 jeg var fremmed, og I tog mig ikke hjem til jer; jeg var nøgen, og I klædte mig ikke; jeg var syg og i fængsel, og I besøgte mig ikke. 44 Da skal også de svare og sige: Herre! Hvornår så vi dig sulten, eller tørstig eller fremmed eller nøgen eller syg eller i fængsel og tjente dig ikke? 45 Da skal han svare dem og sige:I sandhed, Jeg siger til jer. Hvad I ikke har gjort imod een af de mindste, har I heller ikke gjort overfor mig. 46 Og de skal gå bort til evig straf, men de retfærdige til evigt liv.

24 MATT

                                                                            LINK 

24 MATT EV 1933 OPDATERET NO COPYRIGHT

1. Da Jesus gik videre fra helligdommen, kom hans disciple til ham for at vise ham helligdommens bygninger. 2 Men han sagde til dem: Ser I ikke alt det her? I sandhed, jeg siger jer, her skal ikke lades sten på sten tilbage, alt skal brydes ned.

3 Da han sad på oliebjerget, mens de var alene sammen, kom hans disciple til ham, og spurgte: Fortæl lige hvornår skal det ske? Og hvad er tegnet på din tilbagekomst og verdens ende?

4 Jesus svarede dem: "

Pas på, at ingen forfører jer! 5 Fordi mange skal komme i mit navn og sige: Jeg er Kristus; og de skal forføre mange.

6 I skal høre om krige og rygter om krige. Pas på I ikke bliver bange for alt det, det må ske; men enden er ikke endda. 7 Fordi folk skal rejse sig mod folk, og nation mod nation, og der skal være sult og jordskælv både her og der.

8 Alt det er veernes begyndelse. 9 Da skal de overgive jer til trængsel/problemer og dræbe jer, og I skal hades af alle nationerne for mit Navns skyld. 10 Da skal mange forarges og forråde hinanden og hade hinanden.

11 Mange falske profeter skal stå frem og forføre mange. 12 Og fordi lovløsheden bliver uendelige, vil kærligheden blive kold hos de fleste. 13 Men den, som holder ud indtil enden, han skal frelses.

14 Og det her Rigets Evangelium skal prædikes i hele verden til et vidnesbyrd for alle nationerne; og da skal enden komme.

15 Når I da ser ødelæggelsens vederstyggelighed, om hvilket der er talt ved profeten Daniel, stå på hellig grund, (den, som læser det, han give agt!) 16 da skal de, som er i Judæa, flygte ud på bjergene; 17 den, som er på taget, stiger ikke ned for at hente, hvad der er i hans hus; 18 og den, som er på marken, vender ikke tilbage for at hente sit tøj! 19 Men ve de gravide, og dem, som giver bryst, i de dage! 20 Bed I om, jeres flugt ikke skal ske om vinteren, og heller ikke på en sabbat; 21 fordi da skal der være en trængsel så stor, som der ikke har været fra verdens begyndelse indtil nu og heller ikke skal komme mere der efter.

22 Om de dage ikke bleve afkortede, da blev intet kød frelst; men for de udvalgtes skyld skal de dage afkortes. 23 Om nogen da siger til jer: Se, her er Kristus, eller der! da skal I ikke tro på det. 24 Fordi falske Kristusser og falske profeter skal stå frem og gøre store tegn og mirakler, så at også de udvalgte skulle blive forførte, om det var muligt.

Nu har jeg sagt jer det forud. 25.Siger de derfor til jer: Se, han er i ørkenen! så gå ikke derud. Eller: Se, han er i kamrene! så tro det ikke. 26 For som lynet kommer fra øst og lyser helt om i vest, sådan skal også Menneskesønnens komme være.27 Hvor ådslet er, dér vil gribbene flokkes.28 Men straks efter trængslen i de dage skal solen formørkes og månen ikke skinne og stjernerne falde ned fra himlen og himlens kræfter rystes. 29 Og da skal Menneskesønnens tegn komme til syne på himlen, og da skal alle jordens folkestammer jamre, og de skal se Menneskesønnen komme på himlens skyer med magt og megen herlighed. 30 Og han skal sende sine engle ud med høj basunklang, og de skal samle hans udvalgte fra de fire verdenshjørner, fra den ene ende af himlen til den anden.

31 Lær denne lignelse af figentræet: Når dets grene bliver bløde og får blade, ved I, at sommeren er nær.32 Sådan skal I også vide, når I ser alt dette, at han står lige for døren. 33 Sandelig siger jeg jer: Denne slægt skal ikke forgå, før alt dette sker. 34Himmel og jord skal forgå, men mine ord skal aldrig forgå. 35 Men den dag eller time er der ingen, der kender, hverken englene i himlene eller Sønnen, men alene Faderen.36 Som det var i Noas dage, sådan skal det også være ved Menneskesønnens komme 37 For i dagene før syndfloden åd og drak de, giftede sig og bortgiftede lige til den dag, da Noa gik ind i arken; 38og de vidste ikke noget, før syndfloden kom og rev dem alle bort. Sådan skal også Menneskesønnens komme være. 39Da skal der være to mænd ude på marken; den ene tages med, og den anden lades tilbage.40 To kvinder skal male på samme kværn; den ene tages med, og den anden lades tilbage.

41 Våg derfor, for I ved ikke, hvad dag jeres Herre kommer.42Men det ved I, at vidste husets herre, i hvilken nattevagt tyven kommer, ville han våge og forhindre, at nogen brød ind i hans hus. 43Derfor skal I også være rede, for Menneskesønnen kommer i den time, I ikke venter det.

44 Hvem er så en tro og klog tjener, som af sin herre er sat til at give hans folk deres kost i rette tid?45Salig den tjener, som hans herre finder i færd med at gøre det, når han kommer. 46 Sandelig siger jeg jer: Han vil sætte ham til at forvalte alt, hvad han ejer. 47 Men er det en dårlig tjener, der siger som så: Min herre lader vente på sig! 48 og derpå giver sig til at slå sine medtjenere og spiser og drikker med svirebrødre, 49 så skal den tjeners herre komme en dag, han ikke venter, og i en time, han ikke kender, 50 og hugge ham ned og lade ham dele skæbne med hyklerne. Dér skal der være gråd og tænderskæren.

10 SALMERNES BOG

                                                                                      LINK 

10 SALMERNERNES BOG 1933 OPDATERET NO COPYRIGHT

1. Hvorfor står du så fjernt, o Herre, hvorfor gemmer du dig i tider med problemer?

2. Den gudløse jagter i hovmod den fattige, fanger ham i de fælder, han spinder. 3. fordi den gudløse praler af sin sjæls begær, den griske forbander og nedgør HERREN. (Jahve) 4. Den gudløse siger i hovmod: Han hjemsøger ikek nogen, der er ingen Gud, det er alle hans tanker. 5. alligevel lykkes hans vej altid, højt over ham overgår dine domme; han blæser på alle sine fjender. 6. Han siger i hjertet: Jeg rokkes ikke, kommer ikke i nød fra slægt til slægt. 7. Hans mund er fuld af banden, løgn, vold, ødelæggelser, og alt som er uretfærdigt, er under hans tunge; 8. han lægger sig på lur i landsbyer, dræber i det skjulte den uskyldige, efter den svage spejder hans øjne, 9. han lurer i det skjulte som løve i krattet, på at fange den fattige lurer han, han fanger den forsvarsløse ind i sit garn; 10. han dukker sig, sidder på spring, og den forsvarsløse falder i hans klør. 11. Han siger i hjertet: Gud glemmer det hele, han skjuler sit ansigt; han ser det aldrig.

12. Rejs dig, HERRE! (Jahve) Gud, løft din hånd, de forsvarsløse glemme du ikke!

13. Hvorfor skal en gudløs spotte Gud, sige i hjertet, du hjemsøger ikke+

14. Du ser da på trods af alt. Besværlighederne og sliddet, ser det og tager det i din hånd, 15 forsvarsløse søger hen til dig, du er den faderløses hjælper. 15. Knus den ondes, den gudløses arm, hjemsøg hans Gudløshed, så den ikek findes mere.

16. HERREN (Jahve) er Konge for evigt, for altid er hedningerne udryddet af hans land, 17. du har hørt de ydmyges ønske, HERRE, (Jahve) du styrker deres hjerter, vender øret til dem, 18. for at skaffe undertrykte og faderløse ret. De dødelige skal ikke mere udøve vold.

1 ESAJAS BOG

                                                                      LINK 

1. Esajas 1933

1 Det syn, Esajas, Amoz's søn, så angående Juda og Jerusalem, i de dage da Uzzija, Jotam, Akaz og Ezekias var konger i Juda.

2 Hør, I himle, lyt, du jord, fordi Herren, Jahve, taler: Børn har jeg født og opfostret, men de forbrød sig imod Mig.

3 En okse kender sin ejer, et æsel sin herres krybbe; men Israel kender intet, mit folk kan intet fatte.

4 Ve det syndefulde folk, en slægt fuld af skyld, ugerningsmænds slægt, forvredne børn! De svigtede Herren, Jahve, lod hånt om Israels Hellige, vendte Ham ryggen.

5 Kan I tåle flere hug, siden I stadig falder fra?

Kun sår er hovedet, sygt hele hjertet/sindet; 6 fra fodsål til isse er intet helt kun flænger, strimler og friske sår; de er ikke trykket ud, heller ikke forbundet og ikke lindret med olie.

7 Jeres land er øde, jeres byer brændt, fremmede æder jeres jord for jeres øjne så øde som ved Sodomas undergang. 8 Zions datter er levnet som en hytte i en vingård, et vagtskur i en græskarmark en omringet by. 9 Havde ikke Hærskarers Herre,Jahve, levnet os en rest, da var vi som Sodoma, og lignede Gomorra.

10 Lån øre til Herrens,Jahves, ord i Sodomadommere, lyt til vor Guds åbenbaring, du Gomorrafolk!

11 Hvad skal jeg med alle jeres slagtofre? Siger Herren,Jahve; jeg er mæt af væderbrændofre, af fedekalves fedt, har ikke lyst tilheller ikke til blod af okser og lam og bukke. 12 Når I kommer at stå for Mit ansigt, hvem kræver da af jer, at min forgård trampes ned? 13 Bring ikke tomme afgrødeofre, vederstyggelig offerrøg er de mig! Nymånefest, sabbat og festligt stævne, jeg afskyr uretfærdigheder og festlig samling. 14 Jeres nymånefester og højtider hader min, sjæl de er mig en byrde, jeg er træt af at bære. 15 Breder I hænderne ud, skjuler jeg øjnene for jer. Hvor meget I så end beder, jeg hører det ikke. Jeres hænder er fulde af blod; 16 vask jer, rens jer, bort med de onde gerninger fra mine øjne! Hold op med det onde, 17 lær det gode, læg vægt på, hvad ret er; hjælp fortrykte, skaf faderløse ret, før enkens sag!

18 Kom, lad os gå i rette med hinanden, siger Herren, Jahve. Er jeres synder som skarlagen, de skal blive hvide som sne; er de end røde som purpur, de skal alligevel blive som uld. 19 Adlyder I villigt, skal I æde landets goder; 20 står I genstridigt imod, skal I ædes af sværd. Fordi Herrens,Jahves, mund har talt.

21 At den skulle ende som skøge, den trofaste by, Zion, så fuld af retfærdighed, retfærdigheds hjem, men nu er der mordere. 22 Dit sølv er blevet til slagger, din vin er spædet med vand. 23 Tøjlesløse er dine førere, venner med tyve; gaver elsker de alle, jager efter stikpenge, skaffer ikke faderløse ret og tager sig ikke af enkens sag.

24 Derfor lyder det fra Herren, Hærskarers Herre, Israels mægtige: "Min gengælds ve over ulykkesmænd, min hævn over fjender! 25 Jeg vender min hånd imod dig, renser ud dine slagger i ovnen og udskiller alt dit bly. 26 Jeg giver dig dommere som før, rådsherrer som før; så kaldes du retfærdigheds by, den trofaste by. 27 Zion genløses ved ret, de omvendte der ved retfærd. 28 Men overtrædere og syndere knuses til hobe; hvem der svigter Herren,Jahve, forgår.

29 Fordi skam vil I få af de Ege, I elsker, skuffelse af oaserne, I sætter så højt; 30 fordi I bliver som en Eg med visnende løv, som en oase, hvor der ikke er vand. 31 Den stærke bliver til intet, hans værk til en gnist; begge brænder med hinanden, og ingen slukker.

5 ROMER BREVET

                                                                             LINK 

5 Romerbrevet 1933.

(Krist= Guds salvede)

(trængsler =problemer)

(Prøvethed=test hvor vi har afprøvet)

1. Altså retfærdiggjorte af tro har vi fred med Gud ved vor Herre Jesus Krist, 2. ved hvem vi også har fået adgang ved troen til denne nåde, som vi står i, og vi roser os af håbet om Guds Herlighed, 3, ja, ikke kun det. Vi roser os også af trængslerne (problemerne), vi ved nemlig at trængslen virker udholdenhed, 4. men udholdenheden prøvethed, men prøvetheden håb, 5. men håbet gøres ikke til skamme; fordi Guds kærlighed er udøst i vore hjerter ved den Helligånd, som blev givet os.

6. Fordi da vi endnu vare uden kraft, døde Kristus til det fastlagte tidspunkt for ugudelige. 7. Næppe vil nemlig nogen dø for en retfærdig - for den gode var der jo måske nogen, som tog sig på at dø, 8. men Gud beviser sin kærlighed over for os, ved at Kristus døde for os, da vi endnu vare syndere.

9. Så meget mere skal vi altså, da vi nu er blevet retfærdiggjorte ved hans blod, frelses ved ham fra vreden. 10. Fordi, da vi endnu var fjender blev forligte med Gud ved han Søns død, da skal vi meget mere, efter at vi er blevet forligte, frelses ved hans Liv, 11. ja, ikke det alene, men også på den måde, at vi roser os af Gud ved vor Herre Jesus Kristus, ved hvem vi nu har fået forligelsen.

12. Derfor, ligesom synden kom ind i verden ved èt menneske, og døden ved synden, og døden på den måde trængte igennem til alle mennesker, fordi de syndede alle 13. fordi inden loven var der synd i verden; men synd tilregnes ikke, hvor der ikke er lov;14. alligevel herskede døden fra Adam til Moses også over dem, som ikke syndede lige som med Adams overtrædelse, han, som er et forbillede på den, der skulle komme. 15. Men det er ikke sådan med nådegaven som med faldet; fordi døde de mange ved den enes fald, da har meget mere Guds nåde og gaven i det ene menneskes Jesu Kristi nåde udbredt sig overstrømmende, til de mange.

16. Og Gaven er ikke som igennem en enkelt, der syndede; fordi dommen blev ud fra en enkelt til fordømmelse, men nådegaven blev ud fra manges fald til retfærdiggørelse. 17. Fordi når døden herskede på grund af den enes fald, da skal de der modtager den overvældende nåde og retfærdigheds gave, herske i liv ved den ene, Jesus Kristus.

18. Altså, ligesom det ved enes fald blev for alle mennesker til fordømmelse, sådan skal også ved enes retfærdighed, være til retfærdiggørelse til liv, for alle mennesker. 19. Fordi ligesom ved det ene menneskes ulydighed blev de mange til syndere, sådan skal også ved den enes lydighed de mange blive til retfærdige.

20. Men loven kom til, for at faldet kunne blive større; men hvor synden blev større, der blev nåden end mere overvældende, 21 for, ligesom synden herskede ved døden, sådan skulle nåden også herske ved retfærdighed til et evigt liv ved Jesus Kristus, vor Herre.

4 ROMER BREVET

                                                                          LINK 

4 ROMERBREVET. 1933

1. Hvad skal vi da sige, at vor stamfar Abraham har vundet efter på grund af kødet? ” om nu Abraham blev retfærdiggjort af gerninger, har han meget ære , men ikke overfor Gud.

3.Hvad siger Skriften? Abraham troede på Gud, og det blev regnet ham til retfærdighed. 4. Men den, som gør gerninger, tilregnes lønnen ikke som nåde, men som skyldighed for gerningerne, 5. den derimod, som ikke gør gerninger, men tror på ham, som retfærdiggør den ugudelige, tilregnes hans tro til retfærdigheden; 6. ligesom også David priser det menneske saligt, som Gud tilregner retfærdigheden uden gerninger: 7. Salige de, hvis overtrædelser er tilgivede, og hvis synder er skjulte; 8. salig den mand, som Herren ikke vil tilregne synd.

9. Gælder da den her saligprisning kun de omskårne eller også de uomskårne?

Vi siger jo: Troen blev regnet Abraham til retfærdighed. 10. Hvordan blev den ham da tilregnet? da han var omskåren, eller da han havde forhuden i behold? Ikke først da han var omskåren, men da han havde forhuden i behold. 11. Og han fik omskærelsens tegn som et segl på den troens retfærdighed, som han havde som uomskåren, for at han skulle være far til alle dem, som tror uden at være omskårne, for at retfærdighed kan blive dem tilregnet, 12. og far til omskårne, til dem, som ikke bare har omskærelsen, men også vandrer i den tros spor, hvilken vor far Abraham havde som uomskåren. 13. Fordi, det var ikke ved loven at Abraham eller hans sæd fik det løfte, at han skulle være arving til verden, men ved tros-retfærdighed.

14. Om nu kun de som er af loven er arvinger, da er troen blevet tom, og løfterne blevet gjort til intet. 15, Fordi loven virker vrede; men hvor der ikke er lov, er der heller ikke overtrædelse. 16. Derfor er det af tro, for at det skal være som nåde, for at løftet må stå fast for hele hans afkom, ikke kun for den af loven, men også for den af Abrahams tro, han, som er far tos alle. 17. Som der er skrevet: Jeg har sat dig til at være mange nationers far, over for Gud, hvem han troede på, ham, som gør de døde levende, og kalder det, der ikke er, som om det var. 18. Og han troede mod håb med håb på, at, han skulle blive mange nationers far, som der var sagt. Sådan skal dit afkom være.

19. Og uden at blive svag i troen så han på sit eget allerede udlevede legeme, han var nær 100 år og på, at Saras morliv var udlevet. 20. men på Guds løfter tvivlede han ikke i vantro, derimod blev han styrket i troen, idet han gav Gud æren 21. og var overbevist om, at hvad han har lovet, er han mægtig til også at gøre. 22. Derfor blev det også regnet ham til retfærdighed.

23. Men det blev, ikke kun skrevet for hans skyld, at det blev ham tilregnet, 24. men også for vores skyld, hvem det skal tilregnes, os, som tro på ham, der oprejste Jesus, vor Herre, fra de døde, 25. ham, som blev givet hen for vore overtrædelsers skyld og oprejst for vor retfærdiggørelses skyld.

3 ROMER BREVET

                                                                             LINK 

3 Romerbrevet 1933

1. Hvad er da Jødens fordel? eller hvad gavner omskærelsen? 2. Meget på alle måder; først nemlig det, at Guds Ord er blevet dem betroede.

3. Hvad nu, om jeg må spørge? Om nogle var utro, skal deres utroskab mon gøre Guds trofasthed til intet. 4. Det være langt fra! Gud må være sandheden, om også alle mennesker er løgnere, som der er skrevet: For at du må kendes retfærdig i dine Ord og vinde, når du går i rette. 5. Men om nu vores uretfærdighed beviser Guds retfærdighed, hvad skal vi da så sige? Er Gud da uretfærdig, han, som lader sin vrede komme? Jeg taler på en menneskelig måde. 6. Det være langt fra! Fordi, hvordan skal Gud ellers kunne dømme verden? 7. Men om Guds sandfærdighed ved min løgn er blevet ham endnu mere mere til forherligelse, hvorfor dømmes da jeg endnu som en synder? 8. Og hvorfor skulle vi da ikke, som man bagtaler os for, og som nogle siger, at vi lære, gør det onde, for at det gode kan komme af det? Sådannes dom er velfortjent.

9. Hvad nu da? har vi noget mere end andre? Aldeles ikke; vi har jo ovenfor anklaget både Jøder og Grækere for alle at være under synd, 10. som der er skrevet: Der er ingen retfærdig, end ikke een; 11. der er ingen forstandig, der er ingen, som søger efter Gud; 12. De er alle kommet på afveje, alle er fordærvede; ingen gør godt, ikke en eneste. 13. Deres strube er en åben grav, med deres tunger taler de svig; der er slangegift under deres læber, 14. deres mund er fuld af forbandelse og forbitrelse. 15. De er rappe på fødderne til at udgyde blod. 16.Vold og ulykke er på deres veje; 17.fredens vej kender de ikke. 18.Gudsfrygt har de ikke for øje.

19.Og vi ved, at alt, hvad loven siger, taler den til dem, der er under loven, for at hver mund skal lukkes og hele verden stå strafskyldig over for Gud 20 For af lovgerninger bliver intet menneske retfærdigt over for ham; det, der kommer ved loven, er jo syndserkendelse.

21.Men nu er uden lov Guds retfærdighed åbenbaret, om hvilken der vidnes af loven og profeterne. 22. nemlig Guds retfærdighed ved tro på Jesus Kristus, for alle og over alle dem, som tror; fordi der er ikke forskel på nogen. 23. Alle har jo syndet, og de har mangler alle æren fra Gud, 24. og de bliver retfærdiggjorte ufortjent af hans nåde ved den forløsning, som er i Kristus Jesus, 25. hvem Gud fremstillede som betalingsmiddel ved troen på hans blod for at vise sin retfærdighed, fordi Gud i sin tålmodighed har båret over med de synder der før er begået, 26. for at vise sin retfærdighed i den nuværende tid, for at han kan være retfærdig og retfærdiggøre den, som er af tro på Jesus.

27. Hvor mon nu vores ære er henne? Den er udelukket. Ved hvilken lov? Gerningernes? Nej, men ved troens lov. 28. Vi er nemlig overbevist om, at mennesket bliver retfærdiggjort ved tro, uden lovens gerninger 29. Eller er Gud da kun Jødernes Gud? mon ikke også Hedningers? Jo, også Hedningers; 30. så sandt som Gud er èn og vil retfærdiggøre omskårne af tro og uomskårne ved troen. 31. Gør vi da loven til intet ved troen? Det være langt fra! Nej, vi håndhæver loven.