4 ROMER BREVET

                                                                          LINK 

4 ROMERBREVET. 1933

1. Hvad skal vi da sige, at vor stamfar Abraham har vundet efter på grund af kødet? ” om nu Abraham blev retfærdiggjort af gerninger, har han meget ære , men ikke overfor Gud.

3.Hvad siger Skriften? Abraham troede på Gud, og det blev regnet ham til retfærdighed. 4. Men den, som gør gerninger, tilregnes lønnen ikke som nåde, men som skyldighed for gerningerne, 5. den derimod, som ikke gør gerninger, men tror på ham, som retfærdiggør den ugudelige, tilregnes hans tro til retfærdigheden; 6. ligesom også David priser det menneske saligt, som Gud tilregner retfærdigheden uden gerninger: 7. Salige de, hvis overtrædelser er tilgivede, og hvis synder er skjulte; 8. salig den mand, som Herren ikke vil tilregne synd.

9. Gælder da den her saligprisning kun de omskårne eller også de uomskårne?

Vi siger jo: Troen blev regnet Abraham til retfærdighed. 10. Hvordan blev den ham da tilregnet? da han var omskåren, eller da han havde forhuden i behold? Ikke først da han var omskåren, men da han havde forhuden i behold. 11. Og han fik omskærelsens tegn som et segl på den troens retfærdighed, som han havde som uomskåren, for at han skulle være far til alle dem, som tror uden at være omskårne, for at retfærdighed kan blive dem tilregnet, 12. og far til omskårne, til dem, som ikke bare har omskærelsen, men også vandrer i den tros spor, hvilken vor far Abraham havde som uomskåren. 13. Fordi, det var ikke ved loven at Abraham eller hans sæd fik det løfte, at han skulle være arving til verden, men ved tros-retfærdighed.

14. Om nu kun de som er af loven er arvinger, da er troen blevet tom, og løfterne blevet gjort til intet. 15, Fordi loven virker vrede; men hvor der ikke er lov, er der heller ikke overtrædelse. 16. Derfor er det af tro, for at det skal være som nåde, for at løftet må stå fast for hele hans afkom, ikke kun for den af loven, men også for den af Abrahams tro, han, som er far tos alle. 17. Som der er skrevet: Jeg har sat dig til at være mange nationers far, over for Gud, hvem han troede på, ham, som gør de døde levende, og kalder det, der ikke er, som om det var. 18. Og han troede mod håb med håb på, at, han skulle blive mange nationers far, som der var sagt. Sådan skal dit afkom være.

19. Og uden at blive svag i troen så han på sit eget allerede udlevede legeme, han var nær 100 år og på, at Saras morliv var udlevet. 20. men på Guds løfter tvivlede han ikke i vantro, derimod blev han styrket i troen, idet han gav Gud æren 21. og var overbevist om, at hvad han har lovet, er han mægtig til også at gøre. 22. Derfor blev det også regnet ham til retfærdighed.

23. Men det blev, ikke kun skrevet for hans skyld, at det blev ham tilregnet, 24. men også for vores skyld, hvem det skal tilregnes, os, som tro på ham, der oprejste Jesus, vor Herre, fra de døde, 25. ham, som blev givet hen for vore overtrædelsers skyld og oprejst for vor retfærdiggørelses skyld.