Translate

Søg i denne blog

lørdag den 2. januar 2021

11 ESAJAS

    LINK 


11 ESAJAS 1933 OPDATRET NO COPYREIGHT

1.Men der skyder en kvist af Isajs stub, et skud gror frem af hans rod; 2 og Herrens, Jahves, Ånd skal hvile over Ham, visdoms og forstands ånd, råds og styrkes ånd, Herrens, Jahves, kundskabs og frygts ånd. 3 Hans tillid står til Herrens, Jahves, frygt; han dømmer ikke efter, hvad øjnene ser, skønner ikke efter, hvad ørerne hører. 4 Han dømmer de ringe med retfærdighed, fælder retfærdig dom over landets fattige. Voldsmanden slår Han med mundens ris, gudløse dræber Han med læbernes ånde. 5 Og retfærdighed er bæltet, Han har om sin hofte, trofasthed er hofternes bælte.



6 Ulven skal gå hos lammet, panteren hvile hos kiddet, kalven og ungløven græsse sammen, dem driver en lille dreng. 7 Kvien og bjørnen bliver venner, deres unger ligger side om side, og løven æder strå som oksen; 8 den spæde skal lege ved øglens hul, den afvante række sin hånd til giftslangens rede. 9 Der gøres ikke ondt og voldes ikke skade i hele mit hellige bjergland; fordi landet er fuldt af Herrens, Jahves, kundskab, som vandene dækker havets bund. 10 På den dag skal hedningerne søge til Isajs rodskud, der står som et banner for folkeslagene, og Hans bolig skal være herlig.



11 På den dag skal Herren,Jahve, igen udrække sin hånd ud for at vinde, hvad der er til rest af hans folk, fra Assur og fra Ægypten, fra Patros, Ætiopien og Elam, fra Sinear, Hamat og Havets strande. 12 For nationerne rejser Han banner, samler Israels bortdrevne mænd, samlers Judas spredte kvinder fra verdens fire hjørner. 13 Efraims jalusi viger, og Judas uvenner forsvinder; Efraim er ikke jalux på Juda, og Juda bærer ikke uvenskab mod Efraim. 14 I vest slår de ned på Filisternes skulder, sammen plyndrer de østens sønner, mod Ejdom og Moab rækker de hånden, Ammons sønner adlyder dem. 15 Herren,Jahve, udtørrer Ægypterhavets vig og svinger hånden mod floden i sin Ånds storhed; Han kløver den i syv bække, så man kan gå over med sko; 16 der bliver en banet vej for dem af Hans folk, som levnes fra Assyrien, sådan som der var for Israel, da det drog op fra Ægypten.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar