1. Stig ned, sid i støvet, du jomfru, Babels datter, sid uden trone på jorden, Kaldæernes datter! Du skal ikke mere kaldes den fine, forvænte! 2 Tag fat på kværnen, mal mel, læg sløret bort, løft slæbet, blot dine ben og vad over strømmen! 3 Din blusel skal blottes, din skam skal ses.
Hævn tager jeg uden skånsel, siger vor Genløser, 4 hvis Navn er Hærskarers Herre,Jahve, Israels Hellige.
5 Sid tavs og gå ind i mørke, Kaldæernes datter, du skal ikke mere kaldes rigernes dronning! 6 Jeg vrededes på mit folk, vanærede min arv, gav dem hen i din hånd; du viste dem ingen medlidenhed, du lagde dit tunge åg på oldingens nakke.
7 Du sagde:
Jeg bliver evindelig evigheds dronning. Du tog dig det ikke til hjerte, brød dig ikke om enden. 8 Så hør nu, du yppige, du, som sidder i tryghed, som siger i hjertet: Kun jeg, og ellers ingen! Aldrig skal jeg sidde enke, ikke kende til barnløshed. 9 Begge dele skal ramme dig brat samme dag, barnløshed og enkestand ramme dig i fuldeste mål, dine mange trylleord, dit meget trolddom til trods, 10 selvom du tryg i din ondskab sagde: ingen ser mig. Din visdom og viden var det, der ledte dig vild, så du sagde i hjertet: Kun jeg, og ellers ingen!
11 Dig rammer et onde, du ikke kan købe bort, over dig falder et ulykke, du ikke kan betale, Undergang rammer dig brat, når mindst du aner det. 12 Kom med din trolddom og med dine mange trylleord, med hvilke du gjorde dig så stor umage med fra din ungdom, om du kan glatte ud på det, og skræmme det bort. 13 Med alle dine rådgiver sled du dig træt, lad dem møde, lad himmelgranskerne frelse dig, stjernekiggerne, som måned efter måned fortalte dig, hvad der skal ske! 14 Se, de er blevet som strå, de, fortæres af ild, de frelser ikke deres liv fra ildens magt. Ingen glød til varme, ikke noget bål at sidde ved! 15 Sådan får du ud af dem du gjorde dig så stor umage ved. Dig med, dine troldmænd fra ungdommen af; de raver hver til sin side, dig frelser ingen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar