1.Men engang skal der ikke længer være mørke i det land, hvor der nu er trængsel; i fortiden bragte han skændsel over Zebulons og Naftalis land, men i fremtiden bringer han ære over vejen langs søen, landet overfor Jordan, hedningernes kreds. 2 Det folk, som vandrer i mørke, skal se så stort et lys; Lys stråler frem over dem, som bor i mørkets land. 3 Du gør fryden mangfoldig, glæden stor, de glædes for dit ansigt, som man glædes i høst, ret som man jubler, når bytte deles. 4 Fordi det tunge åg og stokken til dets ryg, dets drivers kæp, har du brudt som på Midjans dag; 5 ja, hver en støvle, der tramper i striden, og kappen, der søles i blod, skal brændes og ender som flammernes bytte.
6 Fordi et barn er født os, en Søn er os givet, på hans skulder skal Herredømmet hvile; og hans navn skal være: underfuld rådgiver, mægtig Gud,Jahve, Evigheds Far, Fredsfyrste. 7 Stort bliver Herredømmet, endeløs freden over Davids trone og over hans rige, at det må grundlægges og fæstnes ved ret og retfærdihed fra nu og til evig tid. Hærskarers Herres, Jahves, nidkærhed gør det.
8 Et Ord sender Herren,Jahve, mod Jakob, i Israel slår det ned; 9 alt folket får det at kende, Efraim og Samarias borgere. Fordi de siger i hovmod og hjertets stolthed: 10 Teglsten faldt, vi bygger med kvader, morbærtræer blev fældet, vi får cedre i stedet for! 11 Da rejser Herren,Jahve, dets uvenner mod det og ægger dets fjender op, 12 Syrerne forfra, Filisterne bagfra, de æder Israel med opspilet gab. Men trods alt har Hans vrede ikke lagt sig, Hans hånd er stadig rakt ud. 13 Men til Ham, der slår det, vender folket ikke om til, de, søger ikke Hærskarers Herre, Jahve.
14 Da hugger Herren,Jahve, hoved og hale af Israel, palme og siv på en eneste dag. 15 Den ældste og agtede er hoved, løgneprofeten er hale. 16 De ledende i det her folk leder vild, og de, der ledes, opsluges. 17 Derfor glædes Herren,Jahve, ikke ved dets unge mænd, har ikke medynk med dets faderløse og enker. Fordi alle er misfostre og kriminelle, og hver en mund taler råddenskab.
Men trods alt det har Hans vrede ikke lagt sig, hans hånd er stadig rakt ud. 18 Fordi Gudløshed brænder som ild, fortærer torn og tidsel, sætter ild på det tætte krat, så det hvirvles op i røg. 19 Ved Hærskarers Herres. Jahves, vrede står landet i brand, og folket bliver som føde for ilden; de skåner ikke hinanden. 20 Man snapper til højre og sulter, æder om sig til venstre og bliver alligevel ikke mæt. Hver eneste æder sin næstes kød, 21 Manasse Efraim, Efraim Manasse, og de overfalder Juda sammen. Men trods alt det har Hans vrede ikke lagt sig, hans hånd er stadig rakt ud.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar