1. Jeg vil synge en sang om min ven, en kærlighedssang om hans vingård:
Min ven, han havde en vingård på en frugtbar høj. 2 Han gravede i den, rensede den for sten og plantede ædle ranker; han byggede et vagttårn i den og huggede også en perse. Men på trods af han forventede ædel høst af den bar den vilde druer.
Og nu, Jerusalems indbygger, Judas mænd, skift ret mellem mig og min vingård!4 Hvad mer var at gøre ved vingården, hvad lod jeg ugjort? Hvorfor bar den vilde druer, på trods af, jeg forventede ægte høst? 5 Så vil jeg da lade jer vide, hvad jeg vil gøre ved min vingård: Jeg vil rive dens hegn ned, så den ædes op, og bryde dens mur ned, så den trampes ned! 6 Jeg lægger den øde; den skal ikke beskæres og ikke graves, men gro sammen i torne og tidsler; og skyerne giver jeg påbud om ikke at sende den regn. 7 Fordi, Hærskarers Herres, Jahves, vingård er Israels hus, og Judas mænd er hans yndlingsplantning. Han ventede på retfærdighed se, der kom letfærd/ligegyldighed, han ventede på lov, se der kom skrig over rovet!
8 Ve dem, der føjer hus til hus, dem, der lægger mark til mark, så der ikke er plads tilbage, så I kun har landet i eje. 9 Det lyder i mine ører fra Hærskarers Herre: For evigt skal de mange huse blive øde, i de store smukke skal ingen bo; 10 fordi på ti tønder vinland skal høstes en bat, af en homers udsæd skal høstes en efa. 11 Ve dem, der tidlig morgen jager efter drik og ud på natten brænder af vin! 12 Med citre og harper holder de fester, med håndpauker, fløjter og vin, men ser ikke Herrens gerning, har ikke øjne åbne hans hænders værk. 13 Derfor skal mit folk føres bort, før det ved det, dets andel bliver sultens bytte, dets flok vrider sig under tørst. 14 Derfor vokser dødsrigets griskhed, det spiler sit gab op uden grænse; deres stormænd styrter derned, sammenmed deres dets larmende, lystige slæng.
15Mennesket bøjes, og manden ydmyges, de stolte slår øjnene ned; 16 men Hærskarers Herre ophøjes ved dommen, den hellige Gud bliver helliget ved retfærdighed. 17 Og der går får på græs, geder afgnaver de der omkoms´ arealer.
18 Ve dem, der trækker straffen her til med brødens urenhed, og tiltrækker syndens liv her til, som med vognreb, 19 som siger: Lad ham skynde sig, haste med sit værk, så vi får det at se; lad Israels Helliges råd må da snart komme, så vi kan se det! 20 Ve dem, der kalder ondt for godt og godt for ondt, gør mørke for lys, og lys til mørke, gør beskt til sødt og sødt til beskt! 21 Ve dem, der synes de er overkloge, og er vise i egne tanker!
22 Ve dem, der er helte til at drikke vin og mægtige til at blande stærke drikke, 23 som for gave giver den skyldige ret og stjæler retten fra den skyldfrie, som han har.
24 Derfor, som ildens tunge æder strå, og hø synker sammen i ilden, på helt samme måde skal deres rod blive rådden, deres blomst visne bort som støvet; fordi om Hærskarers Herrers lov lod de hånt og ringeagtede Israels Helliges ord.
25 Så blusser da Herrens,Jahves, vrede op mod hans folk, og han rækker hånden ud imod det og slår det, så bjergene skælver og ligene ligger som affald på gaderne. Men trods alt det har hans vrede ikke lagt sig, hans hånd er stadig væk rakt ud. 26 For et folk i det fjerne løfter han banner og fløjter det her til fra jordens ende; og se, det kommer hurtigt og let. 27 Ingen iblandt dem er træt eller falder, ingen blunder, og ingen sover; bæltet om lænden løsnes ikke, skoens rem springer ikke op; 28 hvæssede er dets pile, alle dets buer spændte; som flint er Hestenes hove, dets vognhjul som hvirvelvind. 29 Det har et brøl som en løve, brøler som unge løver, brummende griber det byttet, bjærger det, ingen kan befri det.
30 Men på den dag skal der bryde en brummen løs imod det, som når havet brummer; og ser det over hele jorden, se, da er der trængselsmørke, lyset slukkes af tykke skyer.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar