12 MATT 1933 OPDATERET NO COPYRIGHT
1. På den tid vandrede Jesus på sabbatten igennem en sædemark; men hans disciple blev sultne og begyndte at plukke aks og spise. 2. Men da farisæerne så det, sagde de til ham: Se, dine disciple gør hvad det ikke er tilladt at gøre på en sabbat. 3. Men han sagde til dem: Har I da ikke læst, hvad David gjorde, da han blev sulten og de, som var sammen med ham? 4. hvordan han gik ind i Guds hus og spiste skuebrødene, som det ikke var ham tilladt at spise, heller ikke for dem, som var med ham, men kun præsterne? 5. Eller har I ikke læst i loven, at på sabbatterne vanhelligede præsterne sabbatten i helligdommen og er alligevel uden skyld?
6. Men Jeg siger jer, at her er det, som er større end helligdommen. 7. Men om I havde vidst, hvad det ord betyder: Jeg har lyst til barmhjertighed og ikke til offer, da havde I ikke fordømt dem, som er uden skyld. 8. Fordi Menneskesønnen er Herre over sabbatten.
9. Han gik da videre derfra og kom ind i deres synagoge.
10. Og se, der var en mand, som havde en lammet hånd; og de spurgte ham om, det tilladt at helbrede på sabbatten. De gjorde det kun for at de kunne anklage ham. 11. Men han sagde til dem: Hvilket menneske iblandt jer, som har kun eet får, tager ikke omkring det og løfter det op, hvis det på Sabbatten falder i et hul? 12. Hvor meget er nu ikke et menneske mere værd end et får? Altså er det tilladt at gøre godt på sabbatten. 13. Da siger han til manden: Ræk din hånd ud! og han rakte den ud, og den blev igen sund som den anden.
14. Men farisæerne gik ud og lagde planer omkring Jesus, om hvordan de kunne slå ham ihjel. 15. Men da Jesus mærkede det, tog han afsted derfra; og mange fulgte ham, og han helbredte dem alle. 16. Og han bød dem strengt, at de ikke måtte fortælle om det var Ham der havde gjort alt det; 17. for at det skulle opfyldes, som er talt ved profeten Esajas, som siger: 18. Se, min tjener, som jeg har udvalgt, min elskede, i hvem min sjæl har velbehag; det er Ham Jeg vil give Min Ånd over, og han skal forkynde for hedningerne hvad ret er. 19. Han skal ikke skændes med folk, og ikke råbe, og ingen skal høre hans stemme på gaderne 20. Han skal ikke sønderbryde det knækkede rør og ikke udslukke den rygende væge, indtil han får ført retten frem til sejr. 21. Og på hans navn skal hedninger håbe.
22. Da blev en besat, som var blind og stum, ført til ham; og han helbredte ham, så at den stumme talte og se. 23. Og hele flokken blev slået af overraskelse over det, og sagde: Mon ikke den mand virkelig skulle være Davids Søn? 24. Men da farisæerne hørte det, sagde de: Den mand uddriver ikke de onde ånder uden ved Beelzebul, de onde ånders fyrste. 25. Men da han kendte deres tanker, sagde han til dem: Hvert eneste rige, som er kommet i splid med sig selv, lægges øde; og hver by eller hus, som er kommet i splid med sig selv, kan ikke bestå. 26. Hvis Satan uddriver Satan, så er han kommen i splid med sig selv; hvordan skal da hans rige bestå? 27. Hvis jeg uddriver de onde ånder ved Beelzebul, ved hvis ånd uddrive da jeres sønner dem? Derfor skal de være jeres dommere. 28. Men hvis jeg uddriver de onde ånder ved Guds Ånd, da er Guds Rige jo kommet til jer. 29. Eller hvordan kan nogen gå ind i den stærkes hus og røve hans ejendele, uden han først binder den stærke? Da kan han plyndre hans hus.
30. Den, som ikke er med Mig, er imod mig; og den, som ikke samler med mig, spreder. 31. Derfor siger jeg jer: Al synd og bespottelse skal tilgives menneskene, men bespottelsen mod Den Helliges Ånd skal ikke tilgives. 32. Og den, som taler et ord mod Menneskesønnen, ham skal det tilgives; men den som taler imod Den Hellige Ånd, ham skal det ikke tilgives, hverken i den nuværende verden eller i den kommende.
33. Lad det nu bare være, enten er træet godt og træets frugt god; eller lad nu bare det træ, der er råddent, og dets frugt rådden; fordi træet kendes på frugten.
34. I slangeunger! Hvordan skulle I i grunden kunne tale godt, når I er onde? Fordi, lige fra hjertes overflod taler munden. 35. Et godt menneske tager nu for øvrigt gode ting frem af sit gode lager; og et ondt menneske tager nu engang onde ting frem fra sit lager. 36. Men jeg siger jer. Menneskene skal komme til at stå til regnskab på dommens dag for hvert nedladende ord, som de siger. 37. Fordi ud fra dine ord skal du retfærdiggøres, og ud fra dine ord skal du fordømmes.
38. Da svarede nogle af de skriftkloge og farisæerne ham og sagde:
Mester! vi ønske at se et tegn af dig. 39. Men han svarede og sagde til dem: En ond og utro slægt forlanger tegn, men der skal intet andet tegn gives den uden profeten Jonas's tegn. 40. Fordi ligesom Jonas var tre dage og tre nætter i havdyrets mave, på helt samme måde skal Menneskesønnen være tre dage og tre nætter i Jordens skød (eller grav). 41. Mænd fra Nineve skal opstå ved dommen sammen med den her slægt og fordømme den; fordi de ikke omvendte sig ved Jonas's prædiken; og se, her er mere end Jonas.
42. Sydens dronning skal for øvrigt også, oprejses ved dommen sammen med den her slægt og fordømme den; fordi hun kom fra jordens grænser for at høre Salomons visdom; og se, her er mere end Salomon.
43. Men hør nu lige her.
Når den urene ånd er faret ud af et menneske vandrer den gennem vandløse steder, leder efter hvile, men finder den ikke. 44. Da siger den: Jeg vil vende om til mit hus, som jeg gik ud af; og når den kommer, finder den det ledigt, fejet og pyntet. 45. Så går den hen og tager syv andre ånder med sig, som er værre end den selv, og når de er komne derind, bor de alle der; og det sidste bliver værre med dette menneske end det første. På helt samme måde skal det også gå den her onde slægt.
46. Medens han endnu talte til flokkene, se, da stod hans mor og hans brødre udenfor og ønskede at tale med ham. 47. Da sagde en til ham: Se, din mor og dine brødre stå udenfor og ønsker at tale med dig. 48. Men han svarede og sagde til den, som sagde ham det: Hvem er min mor? og hvem er mine brødre? 49. Og han rakte sin hånd ud over sine disciple og sagde: Se, her er min mor og mine brødre! 50. Fordi enhver, der gør min Fars vilje, som er i Himlen, han er min bror og søster og mor.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar