Translate

Søg i denne blog

onsdag den 16. december 2020

18 MAT EV

                                                                            LINK


18 MATT EV 1933 OPDATERET NO COPYREIGHT


1. I det samme kom disciplene hen til Jesus og spurgte:

Hvem er da den største i Himmelens Rige? 2 Han kaldte da et lille barn til sig og stillede det midt iblandt dem 3 og sagde: I sandhed. Jeg siger til jer. Hvis I ikke omvender jer, og blive som børn, kommer I slet ikke ind i Himmelens Rige. 4 Derfor, den, som nedværdiger sig selv som det her barn, han er den største i Himmeriges Rige. 5 Og den, som modtager et eneste af de børn for mit Navns skyld, modtager mig. 6 Men den, som forarger een af de små, som tror på mig, ham var det bedre, at der var hængt en møllesten om hans hals, og han var sænket i havets dyb.


7 Ve verden for forargelserne!

Nok er det nødvendigt, at forargelserne kommer; alligevel ve det menneske, ved hvem forargelsen kommer! 8 Men om din hånd eller din fod forarger dig, da hug den af, og kast den fra dig! Det er bedre for dig at gå lam eller som en handicappet ind til livet end at have to hænder og to fødder og blive kastet i den evige ild. 9 Og om dit øje forarger dig, da riv det ud, og kast det fra dig! Det er bedre for dig at gå enøjet ind til Livet end at have to øjne og blive kastet i fortabelsens ild.


10 Pas på at I ikke foragter en eneste af de små; fordi jeg siger jer: Deres Engle i Himlene ser altid min Faders ansigt, som er i Himlene. 11 Fordi Menneskesønnen er kommet for at frelse det fortabte. 12 Hvad mener I? Om et menneske har hundrede får, og eet af dem farer vild, forlader han da ikke de ni og halvfemsindstyve og går ud i bjergene og leder efter det vildfarne? 13 Og sker det, at han finder det, i sandhed, jeg siger jer, han glæder sig mere over det end over de ni og halvfemsindstyve, som ikke er faret vild. 14 På samme måde er det ikke jeres himmelske Fars vilje, at en eneste af de små skal fortabes.


15 Men om din bror synder imod dig, da gå hen og set ham i rette, kun mellem dig og ham; hører han dig, da har du vundet din bror. 16 Men hører han dig ikke, da tag endnu een eller to med dig, for at hver sag må stå fast efter to eller tre vidners mund. 17 Men er han dem overhørig, da sig det til menigheden; men er han også menigheden overhørig, da skal han være for dig ligesom en hedning og en tolder.


18 I sandhed jeg siger jer, hvad som helst I binder på jorden, skal være bundet i Himmelen; og hvad som helst I løser på jorden, skal være løst i Himmelen. 19 Igen siger Jeg til jer. At om to af jer bliver enige på jorden, det gælder hvilken som helst sag, om I vil bede, da skal det blive jer det til del, fra min Far, som er i Himlene. 20 Fordi hvor to eller tre er forsamlede om mit Navn, der er jeg midt iblandt dem.


21 Da trådte Peter frem og spurgte ham: Herre! hvor ofte skal jeg tilgive min bror, når han synder mod mig? mon indtil syv gange? 22 Jesus siger til ham: Jeg siger dig: ikke indtil syv gange, men indtil halvfjerdsindstyve gange syv gange.


23 Derfor sammenlignes Himmeriges Rige ved en Konge, som ville holde regnskab med sine tjenere. 24 Men da han begyndte at holde regnskab, blev en, som var ti tusinde talenter skyldig, ført frem for ham. 25 Og da han intet havde at betale med, bød hans Herre, at han og hans hustru og børn og alt det, han havde, skulle sælges, og gælden betales. 26 Da faldt tjeneren ned for ham, bønfaldt ham og sagde: Herre, vær tålmodig med mig, så vil jeg betale dig det alt sammen. 27 Da ynkedes samme tjeners herre inderligt over ham og løste ham, og eftergav ham gælden. 28 Men den samme tjener gik ud og traf en af sine medtjenere, som var ham hundrede denarer skyldig; og han greb fat på ham og var ved at tage kvælertag og sagde: Betal, hvad du er skyldig! 29 Da faldt hans medtjener ned for ham og bad ham og sagde: Vær tålmodig med mig, så vil jeg betale dig. 30 Men han ville ikke, men gik hen og kastede ham i fængsel, indtil han betalte, hvad han var skyldig. 31 Da nu hans medtjenere så det, som skete, bleve de såre bedrøvede og kom og forklarede for deres herre alt, hvad der var sket. 32 Da kalder hans herre ham for sig og siger til ham: Du onde tjener! al den gæld eftergav jeg dig, fordi du bad mig. 33 Burde ikke også du forbarme dig over din medtjener, ligesom jeg har forbarmet mig over dig. 34 Og hans Herre blev vred og overgav ham til bødlerne, indtil han kunne få betalt alt det, han var ham skyldig. 35 På helt samme måde skal også min himmelske Far gøre mod jer, om I ikke af hjertet tilgiver, enhver sin bror.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar