15 MATT EV 1933 OPDATERET NO COPYRIGHT
1 Da kommer der fra Jerusalem farisæere og skriftkloge til Jesus og siger: 2 Hvorfor overtræde dine disciple de gamles overleveringer? De vasker jo ikke deres hænder, når de holder måltid.
3 Men han svarede og sagde til dem:
Hvorfor overtræde også I Guds bud for jeres overleverings skyld? 4 Gud har påbudt og sagt: Ær din far og mor. Den, som hader far eller mor, skal i sandhed dø. 5 Men I siger: Den, som siger til sin far eller sin mor: Det, du skulle være hjulpet med af mig med, det skal være en tempelgave, han skal på ingen måder ære sin far eller sin mor. 6 I har ophævet Guds lov for jeres overleverings skyld. 7 I hyklere! Det er sandt, når Esajas profeterede om jer, da han sagde: 8 Det her folk ærer mig med læberne; men deres hjerte er langt borte fra mig. 9 Men de dyrker mig forgæves, fordi deres underviser lærer dem kun det som er menneskers bud.
10 Og han kaldte folket til sig og sagde til dem:
Hører og forstår I da ikke! 11 Det er ikke det, som går ind i munden, gør mennesket urent, men det, som går ud af munden, gør mennesket urent. 12 Da kom hans Disciple hen og sagde til ham: Ved du, at farisæerne blev forargede, da de hørte den tale?
13 Men han svarede og sagde: Enhver plante, som min himmelske Far ikke har plantet, skal rykkes op med roden. 14 Lad dem snakke og gøre det, de er blinde vejledere for blinde; men når en blind leder en blind, falde de begge i graven.
15 Men Peter svarede og sagde til ham: Forklar os lignelsen!
16 Han sagde: Er I stadig lige så meget uden forstand? 17 Forstår I endnu ikke, at alt, hvad der går ind i munden, går i maven og føres ud ad den naturlige vej? 18 Men det, som går ud af munden, kommer ud fra hjertet, og det gør mennesket urent. 19 fordi ud fra hjertet kommer der onde tanker, mord, hor, utugt, tyverier, falske vidnesbyrd, nedgørelser. 20 Det er de ting, som gør mennesket urent; men at spise med uvaskede hænder gør ikke mennesket urent.
21 Og Jesus gik bort derfra og tog til Tyrus' og Sidons egne.
22 Da kommer, en kanaanæisk kvind fra de egne, råbte og sagde: Herre, Davids Søn! forbarm dig over mig! min datter plages meget af en ond ånd. 23 Men han svarede hende ikke et ord. Da trådte hans Disciple til, og bad ham, og sagde: Skil dig af med hende fordi, hun råber efter os. 24 Men han svarede: Jeg er ikke udsendt til andre end de fortabte får af Israels Hus. 25 Men hun kom og kastede sig ned for ham og sagde: Herre, hjælp mig! 26 Men, Jesus svarede: Det er ikke smukt at tage børnenes brød og kaste det for de små hunde. 27 Men, hun sagde: Jo, Herre! de små hunde æder jo da også af de smuler, som falder fra deres herrers bord. 28 Da svarede Jesus hende: O kvinde, din tro er stor, dig ske, som du vil! Og hendes datter blev helbredt med det samme.
29 Da Jesus gik bort derfra og kom hen til Galilæas Sø, han gik op på bjerget og satte sig der. 30 Og store flokke kom til ham og havde lamme, blinde, stumme, handicappede og mange andre med sig; de lagde dem for hans fødder, og han helbredte dem, 31 så at flokken undrede sig, da de så, at stumme talte, handicappe bleve raske, lamme gik, og blinde så; og de priste Israels Gud.
32 Men Jesus kaldte sine Disciple til sig og sagde:
Jeg ynkes inderligt over flokken; de har allerede været hos mig tre dage og har ikke noget at spise; og lad dem gå fastende bort, vil jeg ikke, for at de ikke skal sulte og tørste på vejen. 33 Hans Disciple sige til ham: Hvordan skal vi få så mange brød i en ørken, at vi kan mætte så mange mennesker? 34 Jesus siger til dem: Hvor mange brød har I? De sagde: syv og nogle få småfisk. 35 Og han bød flokken at sætte sig ned på jorden 36 og tog de syv brød og fiskene, takkede, brød dem og gav disciplene dem, og disciplene gav dem til flokken. 37 Og de spiste alle og bleve mætte; og de samlede det, som blev tilovers af stykkerne, syv kurve fulde. 38 Men de, som spiste, vare fire tusinde mænd, foruden kvinder og børn. 39 Og da han havde ladet flokken gå bort, gik han om bord i båden og kom til Magadans egne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar