22 MATT EV

                                                                     LINK 

22 MATT EV 1933 OPDATERET NO COPYRIGHT.

1. Jesus tog igen ordet og talte igen i lignelser til dem og sagde:

2 Himmeriges Rige kan sammenlignes med en konge, som lavede et bryllup for sin søn. 3 Og han sendte sine tjenere ud for at kalde de der var bundet til brylluppet; men de ville ikke komme. 4 Han sendte igen andre tjenere ud og sagde: Fortæl de bundne: Se, jeg har forberedt mit måltid, mine okser og fedekvæget er slagtet, og alting er forberedt; kom nu til brylluppet! 5 Men de var ligeglade med invitationerne, og gik deres vej, den ene på sin mark, den anden til sin købmandsforretning; 6 og de øvrige greb hans tjenere, hånede dem og slog dem ihjel. 7 Men kongen blev vred og sendte sine soldater ud og slog de mordere ihjel og satte ild til deres by. 8 Da siger han til sine tjenere: Brylluppet er forberedt, men de bundne var det ikke værd. 9 Går derfor ud på vejene og inviter til brylluppet så mange, som I kan finde! 10 Og tjenerne gik ud på vejene og samlede alle dem, de fandt, både onde og gode; og bryllupshuset blev fyldt af gæster. 11 Da nu kongen gik ind for at se gæsterne, så han at de var et menneske, som ikke var iført bryllupstøjet. 12 Og han siger til ham: Ven! hvordan er du kommet herind og har ikke bryllupstøj på? Men han tiede stille. 13 Da sagde kongen til tjenerne: Bind fødderne og hænderne på ham, og kast ham ud i mørket udenfor; der skal der være gråd og tænders skæreren. 14 Fordi mange er kaldede, men få er udvalgte.

15 Da gik farisæerne hen og holdt møde om, hvordan de nu kunne fange fange ham i ord. 16 Og de sende deres disciple til ham sammen med Herodianerne og sagde: Mester! vi ved, at du er sandheden og underviser om Guds vej i sandhed og ikke bryder dig om nogen har en anden mening; fordi du ser ikke på menneskers person. 17 Fortæl os derfor. Hvad synes du? Er det tilladt at give kejseren skat eller ikke? 18 Men da Jesus mærkede deres ondskab, sagde han: I hyklere, hvorfor frister I mig? 19 Vis mig lige skattens mønt! De gav ham en denar. 20 Og han siger til dem: Hvis billede og overskrift er det her lige? 21 De siger til ham: Kejserens. Da siger han til dem: Så giv da kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er! 22 Da de hørte det,undrede de sig, og de forlod ham og gik bort.

23 Samme dag kom der Saddukæere til ham, de der siger, der ikke er nogen opstandelse, og de spurgte ham og, sagde: 24 Mester! Moses har sagt: Når nogen dør og ikke har børn, skal hans bror for svogerskabets skyld gifte sig med hans hustru, og give sin bror arvinger. 25 Men nu var der hos os syv brødre; og den første giftede sig og døde; og da han ikke havde børn, efterlod han sin hustru til sin bror. 26 På samme måde gik der også den anden og den tredje, indtil den syvende; 27 men sidst af alle døde hustruen. 28 Hvem af de syv skal nu have hende til hustru i opstandelsen? Fordi de har alle haft hende. 29 Men Jesus svarede og sagde til dem: I farer vild, fordi I ikke kender Skrifterne, heller ikke Guds kraft. 30 . I opstandelsen tager de hverken til ægte eller giftes, men de er ligesom Guds engle i Himmelens rige. 31 Men hvad de dødes opstandelse angår, har I da ikke læst, hvad der er talt til jer fra Gud, når han siger: 32 Jeg er Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud. Han er ikke dødes, men levendes Gud. 33 Da folket hørte det, blev de slået af beundring, over Hans undervisning.

34 Men da farisæerne hørte, at han havde lukket munden på Saddukæerne, kaldte de til møde. 35 Og en af dem, en lovkyndig, spurgte og fristede ham og sagde: 36 Mester, hvilket er det største bud i loven? 37 Men han sagde til ham: Du skal elske Herren din Gud med hele dit hjerte og med hele din sjæl og med hele dit sind. 38 Det er det største og første bud. 39 Men et andet er lige så stort som det: Du skal elske din næste som dig selv. 40 Af de to bud afhænger hele loven og profeterne.

41 Men da Farisæerne var forsamlede, spurgte Jesus dem og sagde: 42 Hvad mener I om Kristus? Hvis Søn er han? De siger til ham: Davids. 43 Han siger til dem: Hvordan kan da David i ånden kalde ham Herre, idet han siger: 44 Herren sagde til min Herre: Sæt dig ved min højre hånd, indtil jeg får lagt dine fjender under dine fødder. 45 Når nu David kalder ham Herre, hvordan er han da hans søn? 46 Og ingen kunne svare ham på det, og ingen turde mere spørge Ham om noget efter den dag.