onsdag den 27. januar 2021
fredag den 15. januar 2021
137 SALM.
137 SALM 1933 OPDATERET NO COPYRIGHT
1. Når vi huskede Zion, sad vi ved Babels floder, og græd. 2.Vi hængte vore harper i landets piletræer. 3. Fordi. de, der havde bortført os, bad os synge, vore bødler bad os være glade: Syng os af Zions sange!
4. Hvordan kan vi synge Herren Jahve`s sange, på fremmed grund? 5. Glemmer jeg Jerusalem, da visne min højre! 6. Min tunge hænge ved ganen, om ikke jeg husker dig, om ikke jeg sætter Jerusalem over min højeste glæde!
7. Herre! Husk Edoms sønner for Jerusalems dag, at de råbte: Nedbryd, nedbryd lige til grunden!
8. Du Babels datter, du ødelægger! Salig den, der gengælder dig, hvad du gjorde imod os! 9.Salig den, der griber dine spæde og knuser dem mod klippen!
onsdag den 13. januar 2021
20 ESAJAS
LINK
20 ESAJAS 1933 OPDATERET NO COPYRIGHT
1.I det År Tartan kom til Asdod, dengang Assyrerkongen Sargon sendte ham og han angreb Asdod og indtog det, 2 på det tidspunkt talte Herren,Jahve, ved Esajas, Amoz's søn, sådan her: Gå hen og løs sørgetøjet af din krop og tag skoene af dine fødder! Og han gjorde sådan og gik nøgen og barfodet.
3 Så sagde Herren,Jahve :
Som min tjener Esajas i fortidens år har vandret nøgen og barfodet som tegn og varsel mod Ægypten og Ætiopien, 4 på helt samme måde skal Assyrerkongen slæbe fangerne rundt med sig, og bortføre Ægyptere og Ætioper, unge og gamle, nøgne og barfodede, med blottet bagdel til skam for Ægypten. 5 Da skal de være bange og skamme sig over Ætiopien, som de så hen til, og over Ægypten, som var deres stolthed 6 Og de, som bor på det her areal, skal på den dag sige: Se, sådan gik det med den, vi så hen til, til hvem vi håbede på hjælp fra, for at blive redet fra Assyrerkongen; hvordan skal da vi kunne slippe ud af det her og slippe.
tirsdag den 12. januar 2021
19 ESAJS
19 ESAJAS 1933.OPDATERET NO COPYRIGHT
Jahve udtales også som Jehova.
1.Et Udsagn om Ægypten.
Se, Herren,Jahve, farer på lette skyer og kommer til Ægypten; Ægyptens guder bæver for ham, Ægyptens hjerte smelter i brystet. 2 Jeg ophidser Ægypten mod Ægypten, så de kæmper broder mod broder, ven mod ven, by mod by, nation mod nation. 3 Ægyptens forstand står stille, dets rådgiver gør jeg til intet, så de søger guder og manere, genfærd og ånder. 4 Jeg giver Ægypten hen i en hårdhjertet herres hånd, en voldskonge bliver deres regent, sådan lyder det fra Herren, Hærskarers Herre,Jahve. 5 Vandet i floden forsvinder, strømmen bliver lille og tør; 6 Strømmene udspreder stank, Ægyptens floder forsvinder og tørres; rør og siv visner hen, 7 alt græsset ved Nilbredden dør, al sæd ved Nilen tørres ud, og forsvinder og er ikke mere. 8 Fiskerne sukker og sørger, alle, som lever i Nilen; de, som, sætter garn i vandet, gribes af modløshed. 9 Til skamme er de, som væver tøj, heglersker og de, som væver byssus; 10 spinderne er sønderknust, hver eneste daglejer sørger bittert. 11 Kun tåber er Zoans øverste lederer, Faraos viseste rådgivningsmænd så dumt et råd.
Hvordan kan I sige til Farao:
Jeg er en arving af vismænd, arving af fortidens konger? 12 Ja, hvor er nu dine vismænd? Lad dem bare fortælle dig alt og lad dig vide, hvad Hærskarers Herre,Jahve, har for mod Ægypten! 13 Hans fyrster blev tåber: Fyrster i Nof blev tåber. Ægypten er bragt til at blive vraget af stammernes hjørnesten. 14 I dets indre har Herren;Jahve, udgydt svimmelheds ånd; Ægypten fik de til at rage rundt i al deres iver, som den drukner i sit eget raggen rundt, i sit bræk. 15 For Ægypten lykkes intet, hverken for hoved eller hale, palme eller siv.
16 På din dag skal Ægypten blive som kvinder; det skal være bange og ryste for Hærskarers Herres,Jahves, svungne hånd, som han svinger imod det. 17 Judas Land bliver Ægypten en rædsel; hver gang nogen minder dem derom, gribes de af angst for, hvad Hærskarers Herre, Jahve, har for imod det.
18 På din dag skal fem byer i Ægypten tale Kana'ans tungemål og sværge ved Hærskarers Herre; en af dem skal kaldes Ir-Haheres. 19 På den dag skal Herren,Jahve, have et alter midt i Ægypten og en stenstøtte ved dets grænse. 20 Det skal være tegn og vidne for Hærskarers Herre i Ægypten; når de råber til Herren;Jahve, over dem, som mishandler dem, vil Han sende dem en frelser; han skal stride og udfri dem.
21 Da skal Herren;Jahve, give sig til kende for Ægypten, Ægypterne skal lære Herren;Jahve, at kende på den dag; de skal bringe slagtoffer og afgrødeoffer og give løfter til Herren;Jahve, og indfri dem. 22 Herren;Jahve, skal slå Ægypten, slå og læge; og når de omvender sig til Herren,Jahve, bønhører han dem og læger dem. 23 På den dag skal der gå en banet vej fra Ægypten til Assyrien, og Assyrien skal komme til Ægypten og Ægypten til Assyrien, og Ægypten skal tjene Herren sammen med Assyrien. 24 På den dag skal Israel selv sammenslutte sig, med Ægypten og Assyrien, være en velsignelse midt på jorden, 25 som Hærskarers Herre velsigner med de Ord: Velsignet være Ægypten, mit folk, og Assyrien, Mine hænders værk, og Israel, min arvelod!
søndag den 10. januar 2021
18 ESAJAS
18 ESAJAS 1933. OPDATERET NO COPYRIGHT
1 Hør Land med de surrende vinger der over ved Ætiopiens strømme, 2.du, som sender bud over havet i både af siv på vandspejlet: Gå, I hurtig med, til det ranke, glinsende folk, til folket, som frygtes så vidt omkring, kraftens og sejrens folk, hvis land gennemstrømmes af floder.
3. Alle I nationer på jorden, som bygger på jorden:
Rejses banner på bjerge, og se så, når der stødes i horn, så hør! 4. Fordi så sagde Herren til mig: Rolig ser jeg til fra mit sæde som glødende luft i solskin, som dugsky i høstens tid. 5. Fordi før høst, når blomstring er endt, når blomst sætter modnende druer, afskærer han rankerne med knive, og skuddene kapper han bort. 6. De gives alle til bjergenes fugle og jordens dyr, om sommeren føde for fugle, om vintren for alle jordens dyr.
7. Til den tid skal der bringes Hærskarers Herre,Jahve, gaver fra et rankt og glinsende folk, et folk, som frygtes så vidt omkring, kraftens og sejrens folk, hvis land gennemstrømmes af floder, til stedet, hvor Hærskarers Herres Navn bor, til Zions bjerg.
onsdag den 6. januar 2021
17 ESAJAS
17 ESAJAS 1933. OPDATERET NO COPYREIGHT
1. Esajas Et udsagn om Damaskus.
Se, Damaskus går ud af byernes tal og bliver til sten og grus; 2 landets byer forlades for evigt og bliver hjortenes ejendom; de lejrer sig uden at skræmmes.
3 Det er ude med Efraims beskyttelse, Damaskus's kongedømme, Arams rest; det går dem som Israels sønners Heelsse herlighed, fedtet på hans krop forsvinder; 5 det skal gå som når høstkarlen griber om korn og hans arm skærer aksene af, det skal gå, som når aksene samles i Refaims dal. 6 En Efterslæt levnes deraf, som når olietræets frugt slås ned, to tre bær øverst i kronen, fire fem på frugttræets grene, så lyder det fra Herren,Jahve, Israels Gud.
7 På den dag skal menneskene se hen til deres skaber, og deres øjne skal se hen til Israels Hellige; 8 de skal ikke se hen til altrene, deres hænders værk, eller se hen på, hvad deres fingre har lavet, hverken til asjerastøtterne eller solstøtterne. 9 På den dag ligger dine byer forladte som de ruiner, Hivviter og Amoriter forlod for Israels børn; og landet skal blive en ørken.
10.fordi. Du glemte din Frelses Gud,Jahve, slog din tilflugtsklippe ud af dine tanker. Derfor planter du yndige plantninger og sætter fremmede skud; 11 hver dag får du din plantning i vækst, hver morgen dit skud i blomst - indtil høsten på sygdommens, den ulægelige smertes dag. 12 Hør bulder af mange folkeslag! De buldrer som havets bulder. Drøn af folkefærd! De drøner som mægtiges vandes drøn. 13 Nationerne drøner som drønet af mange vande. Men truer han ad dem, flygter de bort, vejres hen som avner på bjergene for vinden, som hvirvlende løv for stormen. 14 Ved aftenstid kommer rædsel; før morgen gryr, er de borte. Det er vore plyndreres del, det er vore ransmænds (kriminelles) lov.
16 ESAJAS
16. ESAJAS 1933 OPDATERET NO COPYREIGHT
1. Landets herrer sender en gave fra Sela gennem ørknen til Zions datters bjerg. 2 Og ret som flagrende fugle, som en opskræmt rede er Moabs døtre ved Arnons vadesteder.
3 Kom med et råd, gør ende på alt det her, lad din skygge blive som natten ved højlys dag, skjul de bortdrevne, afslør ikke de flyende! 4 Giv Moabs bortdrevne opholds tilladelse hos dig, vær dem et skjul for den, som hærger! Er voldsmænd først borte, ødelæggelsen forbi, undertrykkeren ude af landet. 5 skal en trone rejses med Mildhed, og på den skal sidde en dommer med trofasthed i Davids telt, ivrig for ret og oplært i retfærdighed.
6 Vi har hørt om Moabs enorme hovmod, dets overmod, hovmod og frækhed, dets tomme snak. 7 Derfor jamrer Moab over Moab, alle jamrer; Kir-Haresets Rosinkager sukker de sønderknust over. 8 Fordi visnet er Hesjbons marker, Sibmas vinstok, hvis druer slog folkenes herrer til jorden; den nåede Ja'zer, falmede gennem ørkenen, dens ranker bredte sig, overskred havet.
9 Derfor græder jeg Ja'zers gråd over Sibmas vinstok, væder med min tåre Hesjbon, og El'ale; fordi et vinperserråb slog ned på, din frugt og din høst, 10 fra frugthaver svandt både glæde og jubel, i vingårde jubles der ikke, der lyder ikke råb, i karrene trampes ikke vin, vinperserråbet er stille. 11 Derfor bæver mit indre som citren for Moab, mit hjerte for Kir-Heres. 12 Og når Moab viser sig på offerhøjen, når det gør sig møje og kommer til sin helligdom for at bede, udretter det intet.
13 Det er ordet, Herren,Jahve, talte i fortiden til til Moab. 14 Men nu siger Herren:Jahve. Om tre år, som daglejeren regner året, skal Moabs herlighed vanæres med al den store larmende flok. Resten bliver lille, ringe og magtesløs.
tirsdag den 5. januar 2021
LINK NT
JOHANNES EVANGELIET
L
LUKAS EVANGELIET
M
MATTÆUS EVANGELIET
MARKUS EVANGELIET 1933
R
ROMERBREVET
K
KOLESNSER BREVET
15 ESAJAS
15 ESAJAS 1933 OPDATERET NO COPYRIGHT
Udsagn=profeti (forudsigelse)
1.Et udsagn om Moab.
Ak, ar lægges øde ved nat, det er ude med Moab, Kir lægges øde ved nat, det er ude med Moab. 2 Dibons datter går op på højen for at græde, oppe på Nebo og Medeba jamrer Moab; hvert et hoved er skaldet, alt skæg skåret af, 3 på gader og oppe på tagene bærer de sæk, på torvene jamrer de alle, opløst i gråd. 4 Hesjbon og El'ale skriger, det høres til Jahaz. Derfor skælver Moabs hofter, dets sjæl er i stor nød.
5.Hjertet skriger i Moab, man flygter til Zoar, til Eglat-Sjelisjija. Ak, grædende stiger de op ad Luthiths skråning, undervejs til Horonajim opløfter de klageskrig; 6 Nimrims vande bliver ødemarker, fordi græsset visner, den grønne eng forsvinder, grønt er der ikke. 7 Derfor slæber de godset, de vandt, deres opbevarede ting over vidjebækken. 8 Ak, nødråbet omspænder Moabs land, dets klagen når til Eglajim og Be'er-Elim; 9 fordi Dimons vand er fuldt af blod. Men, Jeg sender endnu mere over Dimon: en løve over Moabs undslupne, landets rest.
14 ESAJAS
14. ESAJAS 1933 OPDATERET NO COPYREIGHT
1. Fordi. Herren,Jahve, forbarmer sig over Jakob og udvælger igen Israel.
Han lader dem bosætte sig i deres eget land, og fremmede skal tilslutte sig til dem og føjes til Jakobs Hus. 2 Nationer skal tage dem og bringe dem hjem igen; og Israels hus skal i Herrens,Jahves, land tage nationerne i eje som slaver og slavekvinder; de skal gøre dem til fanger, hvis fanger de var, og herske over deres bødler.
3 På den dag Herren,Jahve, giver dig hvile for din møje og uro og for det hårde slaveri , der lagdes på dig, 4 skal du istemme denne hånlige sang om Babels konge: Hvor er da bødlen stille, tvangshuset stille! 5 Herren,Jahve, har brudt de gudløses stok, herskernes kæp, 6 som slog i vrede folkeslag, slag i slag, og tvang i harme folk med skånselsløs tvang. 7 hele jorden har fred og ro, bryder ud i jubel; 8 selv cypresserne glæder sig over dig, Libanons cedre: Siden dit fald kommer ingen op for at fælde os!
9 Dødsriget nedentil stormer dig heftigt i møde, vækker for din skyld dødninger, al jordens store, jager alle folkenes konger op fra tronen; 10 de tager alle til orde og siger til dig: Også du blev kraftløs som vi, du blev lige som os! 11 Til dødsriget sendtes din højhed, dine harpers brus, dit leje er redt med råddenskab, dit tæppe er orme. 12 Nej, at du faldt fra Himlen; du strålende morgenstjerne, fældet og kastet til jorden, du folkebetvinger! 13 Du, som sagde. i hjertet: Jeg stormer Himlen, rejser min, trone deroppe over Guds, stjerner, tager sæde på stævnets bjerg i yderste nord, 14 stiger op over skyernes højder, den højeste lige - 15 ja, ned i dødsriget styrtes du, nederst i hulen! 16 Ser man dig, stirrer man på dig med undrende øjne: Er det ham, som fik jorden til at bæve, riger til at ryste, 17 ham, som gjorde verden til ørken og jævnede byer, ikke gav fangerne fri til at drage mod Hjemmet?
18 Folkenes konger hviler med ære hver i sit hus, 19 men du er henslængt uden grav som et usselt foster, dækket af faldne, slået med sværd og kastet i stenbruddets hul som et nedtrådt ådsel. 20 I graven samles du ikke med dine fædre, fordi du ødelagde dit land og dræbte dit folk. Ugerningsmændenes afkom skal aldrig nævnes. 21 Bered hans sønner et blodbad for faderens overtrædelser! De skal ikke stå op og indtage jorden og fylde verden med sfæder. 22 Jeg står op imod dem, lyder det fra Hærskarers Herre,Jahve, og udrydder af Babel Navn også rest, skud og spire, lyder det fra Herren,Jahve; 23 Jeg gør det til Rørdrummes ejendom og til side sumpe; Jeg fejer det bort med undergangens kost, lyder det fra Hærskarers Herre.
24 Hærskarers Herre har svoret sådan:
I sandhed, som Jeg har tænkt det, så skal det ske, og som Jeg satte Mig for, så står det fast: 25 Jeg knuser Assur i Mit land, ned tramper ham på Mine bjerge, hans åg skal vige fra dem, hans byrde skal vige fra dets skuldre. 26 Det er, hvad Jeg satte mig for imod al jorden, det er den hånd, som er udrakt mod alle folk. 27 Fordi hvem forkaster Hærskarers Herres, Jahves, råd? Hvem tvinger Hans udrakte hånd, hvem tvinger vel den tilbage?
28 I Kong Akaz's dødsår kom det her udsagn:
29 Glæd dig ikke, hele Filisterland, at kæppen, der slog dig, er brudt! Fordi af slangerod kommer en øgle, dens frugt er en flyvende drage. 30 På min eng skal de ringe græsse de fattige lejre sig trygt; men jeg dræber dit afkom ved sult; hvad der levnes, slår Jeg ihjel. 31 Hyl, port, skrig, by, angst griber dig, hele Filisterland! Fordi nord fra kommer røg, i fjendeskaren nøler ingen. 32 Og hvad skal der svares folkets sendebud? At Herren;Jahve, har grundfæstet Zion, og de arme i hans folk søger tilflugt der.
lørdag den 2. januar 2021
48 ESAJAS
1. Hør det her, du Jakobs hus, I, som kaldes med Israels navn og er kommet fra Judas kilde, som sværger ved Herrens navn (Jahve) og priser Israels Gud - alligevel ikke ærligt og sandt - 2 fra den hellige by har de jo navn, deres støtte er Israels Gud, hvis navn er Hærskarers Herre:
3 Jeg forudsagde det, som er sket, af min mund gik det ud, så det hørtes, brat greb jeg ind, og det indtraf. 4 Fordi stivsindet er du, det ved jeg, din nakke et jernbånd, din pande af kobber. 5 Jeg sagde det forud til dig, forkyndte det, før det indtraf, at du ikke skulle sige: Det gjorde mit billede, mit skårne og støbte bød det. 6 Du hørte det, se det nu alt! Og vil I mon ikke stå ved det?
Fra nu af forkynder jeg nyt, skjulte ting, du ikke kender; 7 nu skabes det, ikke før i dag har I ikke hørt det, så at du ikke skulle sige: Jeg vidste det. 8 Du har hverken hørt eller vidst det, det kom dig ikke for dine ører før før. Fordi jeg ved, du er troløs hele vejen igennem, fra mors liv hed du frafalden; 9 for mit navns skyld holder jeg vreden hen, for min ære vil jeg skåne, ikke udrydde dig. 10 Se, jeg smeltede dig sølv, blev det ikke prøvet af dig i lidelsens ovn. 11 For min egen skyld griber jeg ind; fordi hvor krænkes dog ikke mit navn! Jeg giver ikke andre min ære.
12 Hør mig dog nu, o Jakob, Israel, du, som jeg kaldte:
Mig er det, jeg er den første, også jeg er den sidste. 13 Min hånd har grundlagt jorden, min højre udspændt himlen; så snart jeg kalder på dem, møder de alle frem.
14 Sammel jer alle og hør:
Hvem af dem forkyndte mon det? Min ven fuldbyrder min vilje på Babel og Kaldæernes slægt. 15 Jeg, har talt og kaldt ham, fik ham frem, hans vej lod jeg lykkes.
16 Kom her til mig og hør:
Jeg talte ikke først i det skjulte, jeg var der, så snart det skete. Og nu har den Herre Herren (Jahve) sendt mig med sin Ånd. 17 Så siger Herren(Jahve), din genløser, Israels Hellige: Jeg er Herren, din Gud, som lærer dig, hvad der gavner, leder dig ad vejen, du skal gå. 18 Ak, lyttede du til mine bud! Da blev din fred som floden, din retfærdighed som havets bølger, 19 da blev dit afkom som sandet, din livsfrugt talløs som sandskorn; dit navn skulle ikke slettes ud og ikke lægges øde for mit ansigt.
20 Gå ud af Babel, flygt fra Kaldæa, kundgør, forkynd det med jublende Røst, udspred det lige til Jordens ende, sig: Herren har genløst Jakob, sin tjener, 21 lod dem gå gennem ørken, de tørstede ikke, lod vand vælde frem af klippen til dem, kløvede klippen, så vand strømmed ud.
22 De gudløse har ingen fred, siger Herren.
Abonner på:
Kommentarer (Atom)